Annonce
Debat

Er større møller i Tjæreborg Enge mere klimavenlige og bæredygtige?

Annonce

Læserbrev: Er større møller i Tjæreborg Enge mere klimavenlige og bæredygtige?

Som mor til tre får jeg dagligt mange spørgsmål, nogle er nemme at svare ja eller nej til, nogle skal der tænkes lidt over, og andre igen kan jeg ikke svare på, eller jeg får ondt i maven, hvis jeg skal svare ærligt. Her er et spørgsmål, som jeg ikke kan give svar på, og får lidt ondt i maven over:

Er de nye vindmøller i Tjæreborg Enge mere klimavenlige og bæredygtige, end dem der står nu?

Denne interesse for vores klima er sund og meget vigtig. Derfor er det også med glæde, at vi lærer vores børn at sortere affald, aflevere ting til genbrug og købe brugt i stedet for nyt.

Alt dette gør vi med glæde. Vi vil gerne støtte vores klima, og vi vil gerne hjælpe, hvor vi kan i kampen mod Co2-udledning. Vi kan som familie ikke redde hele verden, men vi kan lære vores børn at selv små ting hjælper i det store regnestykke.

Det kan Esbjerg byråd også i denne her sag. De kan vise, at de små møller kan gøre en forskel ved at lade Tjæreborg Enge være i fred. Møllerne kan stadig producere strøm, og de næste 10 år er de fuld ud produktionsdygtige.

Selv hvis de genbruges, vil det koste på vores Co2-regnskab at tage dem ned, få dem fragtet til et andet sted, for så at sætte dem op igen. Og er der overhovedet nogen, der vil købe disse møller. Hvis det ikke kan betale sig at have 100 meter høje møller i Tjæreborg Enge, kan det så et andet sted?

For mig er energimetropol også en bæredygtig metropol.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Giv borgerne klar besked, Engelbrecht

Annonce