Annonce
Udland

Erdogan: Tyrkiet kan aldrig indgå en våbenhvile i Syrien

Murat Kula/Presidential Press Of/Reuters
Tyrkiets præsident siger, at Syriens regeringshær tirsdag stod bag angreb mod tyrkiske soldater i byen Manbij.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, afviser et amerikansk forslag om at indgå en våbenhvile i det nordlige Syrien.

- De (USA, red.) beder os om at indgå en våbenhvile. Vi kan aldrig indgå en våbenhvile, siger Erdogan til journalister sent tirsdag aften dansk tid.

Samtidig anklager han den syriske regeringshær for at stå bag et angreb i Manbij tirsdag, hvor en tyrkisk soldat blev dræbt.

Manbij er en nøgleby i det nordlige Syrien, som har været kontrolleret af kurdiske YPG-styrker med støtte fra amerikanerne.

Den amerikanske koalition i Syrien bekræftede tirsdag, at den havde trukket alle sine styrker ud af Manbij.

Soldater fra den syriske regeringshær ankom tirsdag til byen. Ifølge det statslige tv i Syrien skal de syriske regeringsstyrker hjælpe kurderne i området.

En tyrkisk soldat blev dræbt, og otte andre blev såret tirsdag under et angreb fra Manbij. Det tyrkiske forsvarsministerium har tidligere oplyst, at angrebet blev udført af kurdiske styrker i området.

Men sent tirsdag aften siger Erdogan, at det er den syriske regeringshær, der stod bag.

- Det er et resultat af, at regimet (den syriske regering, red.) har åbnet ild i området. Vi havde en intens gengældelseskamp. Vi sørgede for, at regimet betalte en stor pris for dette, siger Erdogan.

Han siger samtidig, at den syriske regeringshærs indtog i Manbij ikke er et stort problem for Tyrkiet.

- Regimets indtog i Manbij er ikke en meget, meget negativ (udvikling, red.) for os, siger han.

- Hvorfor? Fordi det er deres eget land.

Tyrkiet er en stærk modstander af den syriske præsident, Bashar al-Assad, og støtteren række oprørsgruppers kamp mod hans regime.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce