Annonce
Esbjerg

Erfaren dansk jæger efter dødsulykke i Polen: Man bliver da rystet

Dette billedet er taget i forbindelse med en drivjagt i Nørre Nebel Skov, men danske jægere drager også i storstil til de populære drivjagter i Polen, hvor en person forleden mistede livet, da et dansk selskab var på en arrangeret jagt. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Fiskeskipper Niels Arne Hounisen fra Esbjerg er flere gange om året på jagt i Polen med gode venner. Han er dybt berørt af jagtulykken, hvor en 47-årig er blevet dræbt, og han har medlidenhed med den jæger, der affyrede det dræbende skud.

Esbjerg: I cirka 15 år er fiskeskipper Niels Arne Hounisen i selskab med gode venner flere gange om året draget på jagt i Polen. Han er derfor dybt berørt over den jagtulykke med 16 danske mænd angiveligt involveret, som flere polske medier søndag berettede om.

Ulykken fandt sted ved byen Włościborz i Vestpommern i Polen mellem storbyerne Stettin og Gdansk.

Her blev en 47-årig mand ramt i brystet og døde på stedet. Det står ikke klart, om den 47-årige mand er dansk, ligesom det er blevet fastslået af polsk politi, at de danske jægere var ædru, da det dræbende skud faldt. De 16 danske jægere er dog blevet bedt om at aflevere deres våben til de polske myndigheder, fordi det ikke står klart, hvem af de 16 personer, der har affyret det dræbende skud - om nogen af dem overhovedet.

- Sådan en tragisk ulykke sætter da nogle tanker i gang, klart. Og det strejfer da én, om det er det hele værd. De stakkels involverede tænker naturligvis hele tiden på, hvor mon kuglen kom fra. Et eller andet sted kunne man næsten håbe på, at man aldrig kommer til klarhed over, hvilket våben, den kom fra. Alt kan ske, hvis man er uheldig, siger Niels Arne Hounisen, der senere i denne måned selv skal på jagt i Polen.

Annonce

Sådan en tragisk ulykke sætter da nogle tanker i gang, klart. Og det strejfer da én, om det er det hele værd.

Niels Arne Hounisen, jæger

Populære drivjagter

Han kender ikke noget til det danske jagtselskab, og han understreger, at han ikke kender noget til den konkrete ulykke. Han er dog overbevist om, at det danske selskab har været på en af de populære drivjagter, som lokker både danskere og andre udlændinge til de polske skove. Her bliver deltagerne placeret på flere forskellige poster, mens lokale hjælpere med hunde jager dyrene, ofte vildsvin ud af skoven og forbi jægerne.

Ifølge Hounisen kan der ske det med kuglen fra riflen, at den preller af på en hård overflade og rammer et tilfældigt objekt eller person - - det som i jagtsproget kaldes at rikochettere.

- Jeg ved jo ikke noget om den konkrete hændelse, men man kan være uheldig, at kuglen rammer eksempelvis en sten lidt inde i skoven. Det kan ske, fortæller Niels Arne Hounisen.

Han har selv kendskab til en episode fra de populære drivjagter, hvor det var tæt på at ende fatalt, da en kugle affyret fra et skydetårn prellede af på et hårdt underlag og resulterede i et snitskud hos en jæger i et andet skydetårn.

Bandlyst alkohol

Ifølge Niels Arne Hounisen gøres der dog meget ud af at forebygge farlige situationer:

- Det er potentielt farligt, men vi snakker meget om sikkerhed, sikkerhed frem for alt. Vi bruger radiokontakt, så vi ved, hvor folk er placeret, men ja, i kampens hede kan der stadig ske ting, hvor folk måske taber hoved, når vildtet pludselig kommer rendende. Jeg tror, alle har prøvet at løsne et skud, hvor man bagefter tænker, at det skulle jeg ikke have gjort, fortæller Hounisen.

Han siger også, at der i de seneste mange år er sket en skærpelse af kombinationen af jagt og alkohol.

- Selskaber får typisk lidt øl og vin til aftensmaden, men der er strammet meget op, siden jeg begyndte for mange år siden. Alkohol på jagterne er bandlyst, og de polske myndigheder er også meget strikse.

Udenrigsministeriet har oplyst, at man er bekendt med sagen, og at man gennem den danske ambassade i Polen yder konsulær bistand. Derudover har ministeriet ikke yderligere oplysninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];