Annonce
Haderslev

Advokat om fartovertrædelser: Landsretten traf en sprøjteforkert afgørelse

Oksekær Vest bliver af og til brugt til kontroller. Arkivfoto: Claus Thorsted
Hvis to betjente mod forventning, også bliver frifundet ved en højre instans, kan 1258 bilister stå klar med krav om at få tilbagebetalt deres fartbøder.

HADERSLEV: To lokale betjente blev frifundet for at overtræde hastighedsbegrænsningen ved en lastbilkontrol, mens 1258 andre bilister fik bøder for det samme. Måske netop derfor har Statsadvokaten besluttet at søge om at anke betjentenes domme.

Men forsvareren for flere af de andre bilister har ikke meget tiltro til landsretten i den sag.

– Jeg ved jo godt, hvad der så sker; så bliver de jo dømt. Jeg vil holde to flasker virkelige god Bourgogne på, at de bliver dømt. Hvis de ikke gør, så skal vi have kridtet skoene, siger advokat i mange færdselssager Jacob Forman.

Annonce

Sagen kort

Sagen om de to betjente, som den 23. maj blev frifundet for at overtræde færdselsloven, hænger sammen med andre lignende sager fra den 12. oktober 2016, hvor 2160 bilister fik bøder for at køre for hurtigt ved en lastbilkontrol. Men fordi de var betjente i tjeneste, skulle deres sager vurderes af Statsadvokaten. De har så også ventet på afgørelserne i de civile borgeres retssager.

Men Statsadvokaten kan ikke umiddelbart anke betjentenes sager til landsretten, fordi det er sager, der kun kan give mindre bøder. Derfor har Statsadvokaten søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke. Det sket i onsdags. En sag skal typisk være af principiel karakter, for at nævnet giver tilladelse til at anke, for ikke at oversvømme de højere instanser med ankesager.

Men hvornår, nævnet træffer en afgørelse i sagen, er uvist. Nævnet mødes kun én gang om måneden, og hvornår, den pågældende sag behandles, er uklart.

Flere eklatante fejl

Han var forsvarer for seks bilister, som blev dømt i landsretten i tilsvarende sager fra lastbilkontrollen ved Oksekær Vest i oktober 2016. Sagen rider ham stadig som en mare.

– Jeg følte mig meget overbevist om, at der på grund af det eklatante antal fejl, og de fysiske forhold, ville skabe en situation, der gav frifindelse. Jeg er rimelig erfaren i de her sager, men jeg har aldrig oplevet Vestre Landsret træffe så forkert en beslutning. Den var ikke bare forkert, den var sprøjteforkert. Den generer mig stadig; den er en sten i skoen.

I hans klienters sager var det nogenlunde de samme indvendinger, som blev fremført i de to betjente sager.

– Det handler om, at skiltene simpelthen stod rigtig meget forkert i venstre side. De stod alt for langt væk, inde mellem buske, enkelte kunne ses, og det sidste der kunne ses, stod alt for lavt. Og det har faktisk stor betydning, hvis du for eksempel kører i en personbil det inderste spor; så kan du ikke se det for de yderste trafikanter. Og alle skilte i højre side var spærrede af lastbiler.

Blev distraheret

Men derudover var der flere distraktioner for bilisterne.

– De blev to gange bedt om at holde øje med en lystavle, som sagde noget om, hvad der skulle ske, lidt længere fremme. Små lastbiler, der ikke skulle ind til kontrol, de brød ud af køen. Så dem skulle man også holde øje med. Og fremme ved opkørslen blev man vinket frem af en politiembedsmand: De signaler, man får af embedsmænd på stedet, de ophæver jo simpelthen den fartbegrænsning, forklarer han.

Så hvis landsretten - mod hans forventning - frifinder de to betjente, så kan det åbne muligheder for de andre dømte.

– Hvis landsretten skulle gå hen og vedligeholde den i øvrigt fuldstændig rigtige afgørelse, dommer Leon Fredgaard har truffet, så skal vi i hvert fald se, hvad vi kan gøre i vores sager.

Bøderegnen ved den fire timer lange kontrol løb op i omkring tre millioner kroner.

Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce