Annonce
Sport

Erfaren målmand vender hjem til Odense Bulldogs

Scanpix
Tadeas Galansky veksler tilværelsen i Frederikshavn White Hawks til et skifte tilbage til Odense Bulldogs.
Annonce

Ishockeyholdet Odense Bulldogs har skrevet en etårig kontrakt med den tjekkiske målmand Tadeas Galansky.

Det oplyser Odense Bulldogs i en pressemeddelelse.

Målmanden, der hjalp Odense Bulldogs til pokalsejr i 2015/2016-sæsonen, vender hjem til Odense efter tre år i det nordjyske først hos Aalborg Pirates og siden hos Frederikshavn White Hawks.

- Bulldogs-fansene skal vide, at jeg skal spille for Odense igen, og at jeg glæder mig meget.

- Jeg har altid vidst, at jeg ville vende tilbage på et eller andet tidspunkt, for jeg har altid nydt min tid i Odense, siger 27-årige Galansky.

Cheftræner Marc Lefebvre byder den erfarne tjekke velkommen tilbage.

- Tadeas er en erfaren målmand med høj kvalitet, og han har været en af de bedste målmand i Danmark i et godt stykke tid nu.

- Han kommer til at være en beroligende faktor bag forsvaret, og han er en af dem, vi kommer til at sætte vores lid til i kampen om mesterskabet, siger Marc Lefebvre.

Klubben har i flere år ønsket at få Galansky tilbage til Fyn. Omkring nytår begyndte drømmen tilsyneladende at blive realistisk.

- Det er med stolthed, at vi nu endeligt kan offentliggøre kontrakten, siger Henrik Benjaminsen, som er sportschef i Odense Bulldogs.

Tadeas Galansky spillede for Odense Bulldogs fra 2015 til 2017.

I sæsonen 2015/16 vandt han titlen som årets pokalfighter, da Odense overraskede med en sejr i finalen mod Frederikshavn White Hawks og tog pokalen med hjem til Fyn.

Med Tadeas Galansky i målet nåede Bulldogs til slutspillet i Metalligaen i både 2015/16-sæsonen og 2016/17-sæsonen.

Første år røg de ud i kvartfinalen efter et nederlag til Herning Blue Fox. Året efter nåede de til semifinalen, men måtte se sig slået af Gentofte Stars.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce