Annonce
Sport

Erfaren målmandstrio giver stadig talenterne baghjul

Joe Klamar/Ritzau Scanpix
I et årti har tre målmænd fra årgang 1986 og 1987 vogtet buret på landsholdet. Fornyelsen lader vente på sig.

Patrick Galbraith omtaler det som en lille familie, han er vendt hjem til. Og det var da også velkendte ansigter, der mødte den danske ishockeymålmand, da han i april mødte ind i VM-lejren for at forberede sig på sit første VM i fire år.

Keeperkollegerne i den danske trup hedder nemlig - igen - Sebastian Dahm og Simon Nielsen. Tilsammen har de tre målmænd 29 VM-turneringer på cv'et.

Når man ser bort fra Frederik Andersens sporadiske indsatser for landsholdet, er der i mere end et årti ingen, der har formået at fortrænge trioen fra landsholdets måske vigtigste position.

- Vi har kendt hinanden, siden vi var 15 år. Nu runder vi snart 100 år tilsammen, siger Patrick Galbraith.

Hans landsholdskarriere gik lidt i stå under tidligere landstræner Jan Karlsson, der kørte den noget yngre George Sørensen ind som landsholdslærling.

Men Sørensen har haft en besværlig sæson i Södertälje, og derfor er 33-årige Galbraith tilbage blandt de gamle venner. Spørgsmålet er, hvor længe trioen kan blive ved at holde konkurrenterne væk.

- Det er en svær post. Man får ikke nødvendigvis chancen, når man er 18 eller 19 år.

- Vi har guldkorn på vej. Men det kommer til at tage tid. Vi nyder det, så længe vi er med, og vi tager det ikke for givet, siger Patrick Galbraith.

Da landsholdet for ti år siden var til VM i Schweiz, var han førstemålmand med Sebastian Dahm som reserve. Rollefordelingen er siden blevet ændret, men navnene er de samme.

- På et eller andet tidspunkt – nu er vi 32 og 33 år – må der være nogle nede fra, der presser os.

- Det er også en udfordring til os på højeste niveau, om at vi skal holde os til hele tiden, hvis vi vil blive ved med at være med, siger Sebastian Dahm.

Landsholdets målmandstræner, Peter Hirsch, peger på, at udvalget af topmålmænd i en lille ishockeynation altid vil være begrænset.

Samtidig er det svært at tilkæmpe sig spilletid på højeste niveau i konkurrence med udenlandske importmålmænd.

- Der findes mange talenter, men det med at integrere dem i førsteholdshockey i Metal Ligaen er besværligt. Der ligger stort pres på klubberne, siger Hirsch.

En anden forklaring er, ifølge Hirsch, at mange af de danske klubber ikke har tilknyttet en målmandstræner på fuld tid.

- Enten skal man ud i verden, eller klubberne skal prioritere, at målmandstrænere skal være en del af trænerteamet. Og det er ikke en gang om ugen. Det er hver dag, siger Peter Hirsch.

Han peger på fire navne, som med tiden kan presse sig på til landsholdet.

Ud over George Sørensen er det Rungsteds 23-årige Thomas Lillie og de to stortalenter Frederik Dichow og Mads Søgaard.

18-årige Dichow spiller i næste sæson på U20-holdet i Malmö Redhawks, mens den jævnaldrende Søgaard har imponeret i Medicine Hat Tigers i en af de canadiske juniorligaer.

Meget tyder på, at han bliver valgt i sommerens NHL-draft som den blot anden danske målmand nogensinde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce