Annonce
Vejen

Erfaren skoleleder skifter til forstanderjob på efterskole

Efter at have været leder på Bække Skole i fire år skifter Maj-Britt Halle nu til jobbet som forstander på St. Andst Efterskole. Arkivfoto: John Randeris
Maj-Britt Halle er valgt som nu forstander for St. Andst Efterskole. Hun har haft kig på efterskoleverdenen i et stykke tid.
Annonce

Andst: Det er en erfaren skoleleder, som bliver ny forstander for St. Andst Efterskole. Valget er faldet på Maj-Britt Halle, der siden den 1. juni 2016 har været leder på Bække Skole.

47-årige Maj-Britt Halle har en solid baggrund forankret i en læreruddannelse, som efterfølgende er suppleret med en lang række uddannelser og praktiske erfaringer inden for såvel det pædagogiske som det ledelsesmæssige. Efter en række samtaler var det således let for et enigt ansættelsesudvalgt at pege på Maj-Britt Halle, noget den samlede bestyrelse og generalforsamling bakkede op om.

Maj-Britt Halle afløser Karsten Degnbol, som tilbage i april besluttede at opsige sin stilling. Det skete med et ønske om både at få mere tid til privatlivet og familien – men også med et ønske om at få mere tid til det politiske arbejde.


Jeg glæder mig til at kunne udleve disse værdier sammen med personalet på skolen med det mål at skabe et uforglemmeligt år for skolens elever.

Maj-Britt Halle, ny forstander på St. Andst Efterskole


Ifølge en pressemeddelelse fra efterskolen bliver det Maj-Britt Halles vigtigste opgaver i samarbejder med bestyrelsen at føre skolen videre med samme sunde økonomi og masser af nye ideer og pædagogiske tiltag til glæde for specielt de kommende elever – men også for skolens lærere og øvrige medarbejdere.

Annonce

Udviklet egne børn

Om valget til stillingen som forstander på efterskolen siger Maj-Britt Halle: -Jeg har haft interesse for efterskoleverdenen gennem flere år, og set hvordan det har udviklet og formet mine egne børn. Det har været medvirkende til, at min interesse er vokset til et ønske om at gøre efterskolelivet til mit eget virke. Det er jeg meget taknemmelig for, jeg nu får lejlighed til at gøre alvor af.

Hun føjer til: - Samtidig har efterskolen fire grundlæggende værdier – Tillid, Anerkendelse, Fællesskab og Udvikling, som jeg genkender som mine egne. Jeg ser disse værdier som væsentlige i arbejdet med at skabe personlig og faglig udvikling, livsduelighed og livsglæde for efterskolens elever. Jeg glæder mig til at kunne udleve disse værdier sammen med personalet på skolen med det mål at skabe et uforglemmeligt år for skolens elever med et fællesskab, der får betydning gennem resten af livet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce