Annonce
Kolding

Erhvervsfolk: Rigtigt at lukke Kolding Havn

Carsten Johansen (til venstre) og Peter Hulweg Christiansen er med i den gruppe af erhvervsfolk, som savner udvikling i Kolding, så byen bliver mere attraktiv at bo i. Nu kommer de med deres eget udspil til, hvad der skal ske. Foto: Søren Gylling.
Nu går en gruppe erhvervsfolk på banen med et opråb til politikerne om at komme i gang med at forvandle erhvervshavnen jo før jo bedre og efter en overordnet masterplan med rød tråd til resten af byen. - Det er måske sidste skud i bøssen for Kolding, mener de.

Kolding: Planen om at lukke Kolding Erhvervshavn er helt rigtig.

Nu gælder det om at udvikle havnearealerne på en spændende og attraktiv måde efter en overordnet plan med en klar og tydelig sammenhæng til middelalderbyen. Jo før, jo bedre - for hvis der ikke sker noget, gider byens ungdom ikke at blive boende i Kolding, og nye borgere bliver væk.

Sådan lyder opråbet fra en gruppe lokale erhvervsfolk, før Kolding Byråd i slutningen af september skal tage endeligt stilling til en procesplan, som er afgørende for, om byrådsflertallets aftale om at forvandle erhvervshavnen til en ny bydel bliver til noget.

Bankdirektør i Handelsbanken Carsten Johansen og direktør Peter Hulweg Christiansen fra Georg Jensen Damask er to af gruppens medlemmer, og de understreger, at alle er med som privatpersoner.

- Vi har en usleben diamant liggende, fordi vi har vores havn helt inde i byen i modsætning til for eksempel Vejle, hvor vejen ned til det nye havnekvarter er dødkedelig.

- Vi kan godt se, at vi rammer 16 virksomheder og 163 arbejdspladser, og selvfølgelig er det trist for dem.

- Men vi har altså også 4000 andre virksomheder i kommunen, og de skriger efter attraktive boliger i bymidten. Hvis vi ikke gør noget for at udvikle Kolding, flytter folk til Vejle og Fredericia i stedet for, og vores unge gider ikke blive her, siger de to talsmænd.

Annonce

Her er gruppen

  • En gruppe erhvervsfolk efterlyser udvikling i Kolding, og de er på vej med deres eget udspil, som de vil udstille offentligt senere på året.
  • Gruppens medlemmer repræsenterer ikke deres virksomheder, men kun sig selv.
  • De er: Direktør i Handelsbanken Carsten Johansen, direktør hos Georg Jensen Damask Peter Hulweg Christiansen, direktør hos PR Consult Troels Kjær, direktør hos ShoppingBazar Dorthe Johannsen, direktør hos Procudan Tommy Toft, direktør hos Easyfood Flemming Paasch, direktør hos Milestone Jesper Johansen, serieiværksætter og stifter af Just Eat Jesper Buch, advokat Klavs Kaiser, direktør på Hotel Koldingfjord Peder Madsen, partner hos Smith Hammer Lassen Architecs John Lassen.

Sidste skud

Gruppen havde allerede inden byrådsflertallets havnebeslutning fundet sammen for at diskutere, hvad de mener, Kolding mangler for at være attraktiv "for alt og alle", som Carsten Johansen siger. Og Peter Hulweg Christensen kalder gruppens opråb for "et vink med en vognstang, så vi ikke bliver overhalet indenom".

- Vi har måske et sidste skud i bøssen, og det er nu. Vi har så svært ved at finde argumenterne for ikke at afvikle erhvervshavnen. Den er ikke et must for Kolding, og provenuet for Kolding Kommune vil nok være større fra de 3000 beboere og liberale erhverv, som kan bo der.

- Og jeg kan sagtens forstå, at Kolding Sky (AP Pensions planlagte højhusprojekt i 19 etager i Kolding Åpark, red.) ikke kan sælges. Der er ingen, der vil købe en lejlighed med udsigt til skrotbunker, mener Carsten Johansen.

Nu er gruppen på vej med sit eget udspil til, hvad der skal ske.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce