Annonce
Erhverv

Erhvervsklima: Fredericia rykker op som nummer 14

Fredricia Kommune lander på plads nummer 14 i Dansk Industris årlige erhvervsklimaundersøgelse. Foto: Peter Leth-Larsen
Dansk Industri har spurgt 79 lokale virksomheder om deres oplevelse af erhvervsklimaet.

Fredericia: Fredericia Kommune er endnu en gang flyttet sig lidt opad listen i Dansk Industris årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Postnummer 7000 er rykket tre pladser frem, så Fredericia i år lander på plads nummer 14 ud af de spurgte 93 kommuner. Dermed fortsætter kommunen sin stigning mod toppen, som begyndte for seks år siden, da Fredericia lå placeret som nummer 78.

- Det er en forbilledlig flot udvikling. Vi er meget glade for, at Fredericia har kunne holde fast i den positive fremgang. Vi ser det som et resultat af en meget målbevidst indsats for at gøre Fredericia til en attraktiv erhvervskommune, og det må siges at være lykkedes, siger formand for DI Trekantområdet administrerende direktør Carsten Kind i en pressemeddelelse fra Dansk Industri.

Undersøgelsen er opdelt i en række kategorier, som lokale virksomheder er blevet bedt om at vurdere. Herud fra bliver kommunens placering udregnet. Under de generelle fysiske rammer får Fredericia især ros. Her placerer virksomhederne kommunen som nummer to.

Annonce

Tilfredse virksomheder

Et sted er der dog plads til forbedring. Det er under skatter, afgifter og gebyrer. Her ligger Fredericia nummer 60. Årsagen er blandt andet dækningsafgiften. Alligevel er erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer godt tilfreds med undersøgelsens resultat.

- Det er et giga flot resultat her i Fredericia. Hvis vi ikke havde haft dækningsafgiften, lå vi i toppen, siger han.

Hans oplevelse er da også, at de lokale virksomheder er ganske godt tilfredse med erhvervsklimaet i kommunen.

- Jeg oplever, at virksomhederne siger, at udviklingen går stærkt, og byen forandrer sig. Væksttoget kører, og virksomhederne kan se og mærke, det forandrer sig, siger Kristian Bendix Drejer.

I Fredericia Kommune har 79 virksomheder deltaget i undersøgelse. Besvarelserne repræsenterer 4295 arbejdspladser, hvilket ifølge DI svarer til cirka 21 procent af de privat beskæftigede i kommunen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Efter lokalplanbommert: Varde Bolig Administration lægger Ingeniørgruppen på køl

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce