Annonce
Erhverv

Erhvervsklummen: Vi skal sammen kæmpe klimakampen

Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv. Pr-foto

Der sker virkelig noget på klimaområdet i disse dage. Måske er det for meget at sige, at valget tilbage i juni var et klimavalg, men der er ingen som helst tvivl om, at klimaet for alvor er kommet på dagsordenen. Det hilser vi yderst velkommen i Dansk Erhverv. Vi har kun den samme klode, og når forskere stort set enslydende melder, at det er dybt nødvendigt med handling, så skal vi gøre noget.

Men vi skal selvfølgelig ikke gå i panik. Vi skal tænke os om, finde de rigtige løsninger og så rykke. For det er både essentielt med visionære og ambitiøse mål og en god vej derhen. Derfor er vi meget glade for, at regeringen ved statsminister Mette Frederiksen netop er kommet med et udspil til en klimakontrakt. Det handler kort og godt om, at regeringen vil indkalde landets brancher til en række møder på Marienborg. Det vil ske snart, og ambitionen er en samlet, grøn klimaplan. Samarbejde skal der netop til, og vi ser frem til at komme i gang. Vi er et forholdsvis lille land, og vælger vi en vej med højere skatter, afgifter og forbud, risikerer vi, at en del af produktionen bliver flyttet til lande, der ikke er det sted i klimakampen, som de burde være. Det er ikke vejen frem. Det er det derimod, hvis vi går foran. Vi kan anvise vejen, hvis vi for eksempel bliver langt bedre til at bruge energien smartere, genanvende overskudsvarme og i det hele taget bruge "grøn" el. Vi skal være det land, der får de gode idéer på klima- og energiområdet og gør dem til virkelighed, så de er skalerbare. Her tager vi hatten af for regeringen, som netop har bebudet en milliard kroner ekstra om året til grøn forskning. Det er store midler til et ultravigtigt område. Overvej potentialet: Hvis vi i Danmark bliver dem, der opfinder klimaløsninger, som kan bruges i resten af verden, og hvis vi er dem, der går forrest, så kan det meget vel betyde eksporteventyr til alle verdens lande. Jeg tør godt vove det ene øje og sige, at vi har gode forudsætninger for at skabe eksempler til efterlevelse. Det vil være lig med eksportmuligheder, vækst og arbejdspladser. For slet ikke at tale om, at den slags løsninger vil være noget, der batter på den klimakonto, som virkelig betyder noget, nemlig den globale. Det er så vigtigt, at vi ser muligheder i stedet for udfordringer, når det gælder klimaet. Der var for eksempel udfordringer nok, da USA i sin tid besluttede sig for, at den første person på Månen skulle være en amerikaner. Men månelandingen betød også muligheder for udviklingen af en lang række opfindelser, som var nødvendige for, at det amerikanske flag kunne plantes på Månen. Tager vi klimaet, er det selvfølgelig ikke Danmark, der kan løse det hele. Men vi kan udvikle vigtige og gerne givtige komponenter, der kan komme hele kloden til gode. At redde planeten og tjene penge samtidigt? Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det kan blive virkeligheden, hvis vi i Danmark griber tingene rigtigt an. Og vi har vitterlig fantastiske forudsætninger for at få det til at ske.

Annonce

Vi skal være det land, der får de gode idéer på klima- og energiområdet og gør dem til virkelighed, så de er skalerbare. Her tager vi hatten af for regeringen, som netop har bebudet en milliard kroner ekstra om året til grøn forskning.

"Kul æder fremtiden", lyder det fra tyske klimaaktivister, der forleden protesterede mod kulkraft på dette kraftværk i Moorburg nær Hamborg. Danmark kan ikke løse hele verdens klimaproblemer, men vi kan nå langt, hvis vi samarbejder, lyder det fra Dansk Erhverv. Foto: Jannis Gro Jannis Grosse/Imago/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce