Annonce
Tarm

Erhvervslivet er vild med lokal uddannelse: Kan slet ikke få praktikanter nok

12 studerende begynder på Innovest efter sommerferien. Arkivfoto: Tommy Kofoed
Praktikpladser er der rigeligt af for de studerende, der går på markedsføringsøkonom-uddannelsen i Skjern. Faktisk så mange, at studerende fra Herning skal dække efterspørgslen fra det lokale erhvervsliv.

SKJERN: Nogle uddannelsessteder kæmper med at skaffe nok praktikpladser til studerende. På markedsføringsøkonom-uddannelsen i Skjern er det lige stik modsat. Her er der en kraftig efterspørgsel fra erhvervslivet for at få en praktikant, og det eneste problem er bare, at der ikke er studerende nok.

Den to-årige uddannelse åbnede i 2018, og til nytår skal det første hold studerende ud i praktik. Det første hold tæller seks studerende, og der vil blive rift om dem, vurderer Klaus Lomborg, uddannelsesleder på markedsføringsøkonom-uddannelsen.

- Vi er blevet taget utroligt godt imod af erhvervslivet, og der er så mange, der gerne vil have en praktikant, at jeg må sende deres ansøgninger til afdelingen i Herning, siger Klaus Lomborg.

Markedsføringsøkonom-uddannelsen, der har til huse på Innovest i Skjern, er en del af Erhvervsakademi Midtvest og har derfor et samarbejde. Det betyder, at efterspørgslen efter praktikanter i Ringkøbing-Skjern Kommune, kommer de studerende i Herning til gavn. Det betyder også, at der ikke kommer til at mangle praktikpladser lige foreløbigt, og når de studerende afslutter deres studium, er de så godt som sikre på at få job. Erfaringerne siger, at 90 procent af dimittenderne kommer i arbejde efterfølgende. De resterende 10 procent vælger at læse videre.

Når markedsføringsøkonom-uddannelsen byder velkommen til et nyt hold i slutningen af august, bliver det med 12 nye studerende. Foruden de seks nuværende studerende, så er der basis for at skabe et egentligt studiemiljø, hvor de studerende kan sparre med hinanden. Klaus Lomborg er yderst godt tilfreds med optagelsen.

- Det er utroligt flot, når man tænker på kommunens størrelse, konkluderer Klaus Lomborg.

Ved ansøgningsfristens slutning den 5. juli, var der 20, der havde søgt ind på uddannelsen i Skjern. Der er stadig et par ledige studiepladser, inden der kan meldes alt udsolgt i Skjern.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce