Annonce
Esbjerg

Erhvervsmand donerer stort beløb til ombejlet kæmpelegeplads: Folk fra ind- og udland er begyndt at spørge om de kan reservere plads

Ejer af Tiset Savværk, Per Bech Sørensen(tv.) og hustruen Betina, er glade for at kunne bidrage til Ribes nye kæmpelegeplads, hvor de har doneret alt træ til tre nye vikingehuse. Foto: Kåre Welinder
Danmarks største producent af rundtræ har doneret materialerne til de tre vikingehytter, der netop er opført på Ribes nye kæmpelegeplads, og som blandt andet har 20 rutsjebaner, 400 meter løbebane, svævebaner og mobiloplader med håndsving.

Ribe: Rygterne om Danmarks største legeplads er begyndt at florere i ind- og udland. Det forklarer Carsten Lund fra arbejdsgruppen bag Ribe Aktivitets- og Historiepark, der er gået ind i slutspurten i forhold til at blive færdig til åbning i begyndelsen af juni.

- Folk er begyndt at ringe for at booke sig ind. Vi har blandt andet haft en skole fra Flensburg og en skole fra Sjælland, der ville være sikre på at kunne komme ind, siger Carsten Lund, mens han viser frem på legepladsen, hvor der netop er ved at blive sat dæmpet LED-lys op for omkring en million kroner.

Samlet set er budgettet 13,2 mio. kr., hvoraf de 12,9 mio. kr. er samlet ind, men Carsten Lund understreger, at det bliver gratis at komme ind, og at intet på pladsen kan bookes.

Annonce

Heller ikke de tre store vikingehuse, lavet i dansk lærketræ og rubinia fra Ungarn, som bliver de centrale hyggesteder for gæster med egne madpakker. De er doneret af Tiset Savværk, hvor ejer Per Bech Sørensen egentlig havde aftalt et mindre sponsorat med Carsten Lund.

Konkurrenceelement

- Vi startede med et kontantbeløb på 50.000 kr., men har nu givet træet til de tre huse. På grund af ekstra konstruktionsberegninger endte beløbet på 120.000 kr., men det gør intet, så længe det bliver brugt lokalt, siger Per Bech Sørensen, der sammen med hustruen Betina aldrig har været i tvivl om, at de ville støtte legeparken, selv om deres 30-mand store firma ligger i en anden kommune.

- Vi bor i Ribe, og dette mangler vi i Ribe. Hvis ikke vi i Ribe står sammen og støtter op, så drukner vi i den store kommune, så det er vigtigt, at nogen går forrest, og at vi på den måde får et samarbejde op at køre, siger Per Bech Sørensen, der nyder at gå rundt på legepladsen og lytte til Carsten Lunds fortællinger om, hvordan Ribe Aktivitetspark på få måneder er opstået af en fesen græsmark mellem Ribe Fritidscenter og Sandfanget.

Blandt andet er der 20 rutsjebaner, et 107 meter langs klatrestativ, der bliver Nordeuropas længste, 400 meter gå- og løbebane mellem legeredskaberne lavet af 24.000 par brugte Nike-sko, en 60 meter løbebane på tid med LED-lys indlagt som hare, mobiloplader med håndsving, legeredskaber til handicappede, og ikke én, men to svævebaner.

- Mange steder har vi indlagt konkurrenceelementer for at opfordre til aktivitet. Vi sætter også infotavler med QR-koder op, så gæster via vores selvstændige hjemmeside kan få mere at vide om vikingehuse, stormflodssøjlen med mere, siger Carsten Lund.

- Jeg får det jo som et barn i skolegården igen, når jeg ser alt dette, og samtidig har det også været vigtigt for os, at hele parken er gennemsyret af bæredygtighed, da det også er værdier, vi står for i vores firma, siger Per Bech Sørensen.

Rullegræs

Når der snart skal lægges rullegrus på legepladsen, bliver det ved hjælp af frivilligt arbejde, hvor Carsten Lund opfordrer folk til at komme og hjælpe. 

Legepladsen er foreløbigt sat til at åbne i første halvdel af juni.



Annonce
Esbjerg For abonnenter

Esbjerg raser over fortsat benspænd: Ghetto-loven står stadig i vejen for integration af ukrainske flygtninge-familier

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Se billederne: Allans hus kostede 85.000 kroner - det er noget gammelt lort

Esbjerg For abonnenter

Thomas' fingre var smeltet ind til senerne, men nu har han sagt farvel til førtidspension: Jeg vil hellere arbejde i mit eget firma

Esbjerg

Drama om milliard-projekt på Esbjerg Havn: Din Forsyning har tabt tålmodigheden og er klar med erstatningskrav mod leverandør af gigantisk flis-keddel

Sønderborg

Kebabruller rykker ind i Sønderborg: - Det bliver byens absolut bedste

Han organiserede uroen og kastede brosten mod EU-forbeholdene og politiet: - Det var et snydevalg, og hadet var indædt

Kolding For abonnenter

Efter drabet på 22-årig kvinde: Nu vil Kate bare gerne væk fra stoffer og utryghed på Violvej

Esbjerg For abonnenter

Sidste skoledag kørte helt af sporet: Fire elever overfaldt 15-årig kammerat med knytnæveslag og skole advarer om nåle i karameller

Ny mærkeordning deler vandene: Statskontrolleret klimamærke skal hjælpe forbrugere til mere klimavenlige indkøb, men hvordan det skal udformes er stadig til debat

Sydjylland

Rovfuglene kommer: Kvinde hakket i hovedet

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Haderslev For abonnenter

Ishockey i Vojens er for "M", hvad søvn og mad er for andre

Erhverv For abonnenter

Seneste regnskab viser et uventet underskud: Nu skærer dagligvarebutik en time af åbningstiden

Sønderborg For abonnenter

Anklaget for mishandling af sine seks børn: Familiefar frygter udvisning til Kosovo

Annonce