x
Annonce
Esbjerg

Erhvervsmand i Esbjerg vil bygge stor kopi af sit strandvejs-palæ på posthusgrund

Sten H. Bengtsen vil på adressen Ådalsparken 45 opføre dette boligprojekt med 24 lejligheder. Stilmæssigt ligner byggeriet hans eget palælignende hus på Sædding Strandvej. Illustration: Arkitektladen
Den tidligere tæppehandler Sten H. Bengtsen, vil gerne dele glæden fra sin private bolig på strandvejen med andre. Derfor ønsker han at opføre et spændende boligprojekt med store lejligheder og unikke fællesarealer i Sædding.

Esbjerg: Sten Henry Bengtsen og hustruen Dorit Bengtsen opførte for et par år siden en opsigtsvækkende villa i palæstil på Sædding Strandvej med vue over Ho Bugt og indsejlingen til Esbjerg Havn.

Nu har Sten H. Bengtsen med inspiration fra den markante strandvejsvilla fået arkitektvirksomheden Arkitektladen i Ribe til at tegne stregerne til et særdeles spændende boligprojekt i Sædding i Ådalsparken 45 på hjørnet af Gudenåvej og Ådalsparken. Byggeriet, der stilmæssigt minder om den palælignende strandvejsvilla, behandles tirsdag i Plan & Miljøudvalget, hvor den kommunale direktion har anbefalet, at der udarbejdes forslag til kommuneplanændring samt en lokalplan.

- Vi vil egentlig bare gerne bygge noget, der har den kvalitet, som vi gerne selv vil bo i, konstaterer Sten H. Bengtsen om baggrunden for projektet.

Han understreger samtidig, at han lægger vægt på ”at bygge til og for mennesker”.

Annonce
Her bor Sten H. Bengtsen privat på Sædding Strandvej sammen med sin hustru, Dorit Bengtsen. Foto: Google Streetview

Store lejligheder

Sten Bengtsen, hvis hustru driver cafékonceptet Aunt Betty med succes i flere forretninger, har tjent sin formue som tæppehandler. Tilbage i 2015 solgte han sammen med daværende af ejer IdéMøbler i Varde, afdøde Finn Alexandersen, Garant Tæpper, til Støckler-familiens StøcBo.

Dengang valgte han som 53-årig at sadle om i livet, fordi han i højere grad ønskede at forfølge sine drømme og have en mere lystbetonet tilgang til arbejdslivet.

”Postparken”, som det planlagte boligprojekt er benævnt, er et eksempel herpå. Den cirka 5.000 kvadratmeter store grund, der mod øst også afgrænses mod Tarphagevej, har tidligere været posthus i Sædding og skal efter planen rumme 24 lejligheder på mellem 100 og 140 kvadratmeter. Priserne er endnu ikke fastlagt, men der gættes på et spænd mellem 2,2 til 3,9 millioner kroner.

Orangeri

Som noget særligt, der også er i tråd med den palælignende stil med store vinduer og døre, bliver lejlighederne med franske døre og ekstra loftshøjde med stuk. Køkkenerne kommer til at vende imod fællesarealerne, i kælderen planlægges der med vinkælder og motionsrum og sidst - men ikke mindst - etableres et orangeri.

- Det bliver et sted for folk, som gerne vil bo solidt og ordentligt og gerne ser sig selv i et boligprojekt, hvor der er masser af liv, og hvor man for eksempel kan mødes om lørdagen eller søndagen i rammen af vinkælderen eller orangeriet, fortæller Sten H. Bengtsen.

Han vurderer, at ”Postparken” vil være efterspurgt af mennesker fra 40-45 år og opefter, og han anser det ikke som en udfordring, at projektet ikke er placeret inde i bymidten som mange andre projekter.

- Alle mennesker vil ind til byen, men sandheden er jo, at du ikke nødvendigvis får det gode liv, fordi du bor tæt på Torvet. Rent faktisk tror jeg ikke, at folk bruger cafeerne i langt de fleste hverdage, fordi de har alt muligt andet at tage sig til, siger han.

Sten H. Bengtsen anslår, at det vil koste omkring 50 millioner kroner at realisere projektet i sin helhed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce