Annonce
Esbjerg

Erhvervsmand med sjælden diagnose: Jeg kan ikke kende ansigter

Lars Thulin lider af en sjælden lidelse, kaldet Prosopagnosi. Det betyder, at han ikke kan genkende ansigter - kun stemmer, hår, tøj og så videre. Det er et problem, når man som ham er aktiv erhvervsdrivende.Foto: John Randeris

49-årige Lars Thulin har et problem. Han er ansigtsblind, og det giver ham store udfordringer, både privat og som erhvervsdrivende. Mange tror, han er arrogant og uinteresseret i at få kontakt til sine omgivelser. Sandheden er en helt anden.

Esbjerg: Du kender måske situationen. Du står i kø i en dagligvarebutik, og pludselig kommer der en person hen og lægger armen om dig, alt imens han eller hun snakker løs, som om I har kendt hinanden hele livet. Du husker overhovedet ikke vedkommende og står der i køen og føler dig dum. For hvem er det nu liiiige, der står og taler?

Det er præcis sådan en situation, 49-årige Lars Thulin fra Esbjerg kommer i - ikke bare en gang imellem, men mange gange.

Lars Thulin er ansigtsblind. I mange år gik han og troede, at han havde problemer med hukommelsen, men for nogle år siden deltog han tilfældigt i et forskningsprojekt og fik i den forbindelse stillet diagnosen prosopagnosi. Folk, der lider af prosopagnosi har svært ved at genkende ansigter, med mindre personen for eksempel har en kæmpestor næse eller meget skæve tænder - ting, der gør, at personens ansigt skiller sig væsentligt ud og dermed lagres på hjernens harddisk.

Annonce

- På en god dag kan jeg godt genkende Dronning Margrethe og statsminister Lars Løkke Rasmussen, men det skyldes ikke, at jeg genkender deres ansigter. Det skyldes, at jeg genkender den kontekst, de præsenteres i.

Lars Thulin, 49-årig virksomhedsejer i Esbjerg, ansigtsblind

Ansigtsblind

Prosopagnosi - også kaldet ansigtsblindhed - er betegnelsen for en persons manglende evne til at genkende ansigter. Det visuelle indtryk af ansigtet fejler intet, men det kan være vanskeligt at genkende eller afgøre, hvem ansigtet tilhører. Personer, der er ansigtsblinde, kan som oftest skelne mellem andre typer objekter uden problemer. Ansigtsblindhed kan påvirke evnen til at genkende sig selv, familie, venner eller perifere relationer, hvilket kan medføre udfordringer i sociale sammenhænge.

Der er tale om en forstyrrelse i hjernen.

Forstyrrelsen kan ikke helbredes og er ofte arvelig.

Som ansigtsblind kan det være svært at indlede en smalltalk, og mange med lidelsen trækker sig fra sociale sammenhænge. Men ikke Lars Thulin. Som virksomhedsejer færdes han i mange forskellige kredse i og uden for Esbjerg, trods sit skjulte handicap. Foto: John Randeris

Hilser sjældent

Lars Thulin driver IT-virksomheden Centex i Sædding med 14 ansatte. Ansigtsblindheden gør, at mange omkring ham får den opfattelse, at han er arrogant, for han hilser sjældent og undgår at tage initiativet til smalltalk.

- I flere år gik jeg og spekulerede på, om jeg måske i virkeligheden bare ikke gider andre mennesker, men det gør jeg jo. Jeg vil rent faktisk gerne møde mennesker. Det kan bare være svært for mig at møde andre mennesker, for min diagnose - eller mit skjulte handicap, om man vil - betyder, at jeg ofte kommer galt afsted og havner i pinlige situationer, fordi jeg ikke kan genkende folk, fortæller Lars Thulin, som har gjort det til en vane altid at møde meget velforberedt op til møder og konferencer. Og ikke kun rent fagligt. Han forbereder sig også ved på forhånd at danne sig et overblik over, hvem han skal til møde og konference med. Samme princip bruger han forud for private fester.

- Navne husker jeg, også folks stemmer, men med mindre de har helt specielle kendetegn, husker jeg ikke deres ansigter, forklarer Lars Thulin, som regner med, at han har arvet sygdommen fra sin far.

- Min far havde det på samme måde. Han var læge og drev en hudklinik i Esbjerg, og han kunne i sit arbejde dække sig ind under, at han havde patienternes cpr-numre og navne at forholde sig til, når de kom i klinikken, fortæller Lars Thulin.

Den mulighed har han ikke. Til gengæld har han hustruen Bente.

Lars Thulin gør altid et stort forarbejde forud for møder, konferencer og private fester. For hvem er det nu lige, han kommer til at møde? Forberedelsen er nødvendig, for han genkender ikke folks ansigter. Foto: John Randeris

Hustruen er en stor hjælp

- Som virksomhedsejer kender jeg utroligt mange mennesker og færdes i mange forskellige kredse. Når Bente er med, går det som regel godt, for så hjælper hun mig med at huske ansigter. Går jeg alene, er det meget svært, for hvem er nu hvem af dem, jeg møder, fortæller Lars Thulin.

Hustruen er også en stor hjælp, når han befinder sig i Esbjergs natteliv.

- Det er altid sjovere, når hun er med, for går jeg alene ind et sted, registrerer jeg lynhurtigt, at der ikke er nogen i lokalet, jeg kender. Går jeg ind det samme sted lidt efter med min kone, viser det sig, at jeg rent faktisk kender mange af dem, der sidder i lokalet. Måske sidder min bror ved et af bordene, måske en nabo. Jeg genkender dem bare ikke, fortæller Lars Thulin.

Han fik sin diagnose stillet ved en tilfældighed.

En god bekendt, som læser psykologi, spurgte, om han ville medvirke i et forsøg i forbindelse med en doktorafhandling. Forsøget gik ud på at skildre folks evne til at genkende ansigter.

- Hun kontaktede mig, da forsøget var færdigt, og sagde, at jeg ikke kunne bruges i hendes afhandling, for jeg ødelagde med mine svar fuldstændig datarytmen. Hun henviste mig så til en professor, hun havde kontakt til. Han sørgede blandt andet for, at min hjerneaktivitet i forskellige situationer blev kortlagt via en MR-scanning, og hans assistenter bad mig kigge i en bog med billeder af kendte danskere. Der var 50 billeder, og jeg genkendte kun to. Normalt genkender folk vist omkring 30, fortæller Lars Thulin og tilføjer:

- Sådan er det bare. På en god dag kan jeg godt genkende Dronning Margrethe og statsminister Lars Løkke Rasmussen, men det skyldes ikke, at jeg genkender deres ansigter. Det skyldes, at jeg genkender den kontekst, de præsenteres i - det vil sige, at jeg genkender Amalienborg og Statsministeriet.

For Lars Thulin kan en gåtur i Kongensgade i Esbjerg se sådan ud - han genkender ikke folks ansigter. Foto: John Randeris

Husker andre ting

På spørgsmålet om, hvorvidt det med diagnosen ikke er svært at følge med i film, hvor personskildringen ofte veksler i et hastigt tempo, svarer Lars Thulin:

- Jo, det kan godt være et problem. Faktisk har jeg det lettest med de gamle cowboy-film, hvor cowboys bærer hat, og indianerne har fjer...

Lars Thulin husker i øvrigt mange andre ting rigtig godt. For eksempel er han efter eget udsagn vældig god til at finde vej, og han kan tegne detaljerede tegninger af bygninger eller rum, som han på et eller andet tidspunkt i sit liv har opholdt sig i.

Lars Thulin i Kongensgade. Foto: John Randeris
Lars Thulin i Kongensgade.Foto: John Randeris
Lars Thulin i Kongensgade. Ansigterne omkring ham genkender han ikke. Foto: John Randeris
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce