Annonce
Billund

Erhvervsplaymaker på vej: Billund vil være bedre til at få unge til at komme hjem igen

Billund Kommune vil være bedre til at få unge til at komme tilbage, når de har taget en uddannelse. Foto er fra en tidligere afholdt erhvervsintroducerende dag i Magion. Arkivfoto: Martin Ravn
En erhvervsplaymaker kan være en af måderne at få veluddannede unge til at komme tilbage til kommunen.

Billund Kommune: Billund Kommune vil være bedre til at få kommunens unge til at vende tilbage, når de har været ude i verden for at få en uddannelse. En erhvervsplaymaker, en slags brobygger mellem skoler og erhvervsliv, kan være på vej. Unge- og kulturudvalget har i hvert fald et forslag med til budgetforhandlingerne om, at Billund Kommune skal have sådan en medarbejder.

Inspirationen kommer fra Varde Kommune, hvor erhvervsplaymakeren har været med til at højne antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. På det punkt er Billund Kommune i forvejen godt med, så lokalt vil det mere dreje sig om andre tiltag, som kan styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og uddannelserne.

- Vi er ikke helt afklaret med, hvad personen egentlig skal lave. Lige nu snakker vi med skolerne og med jobcentret for at høre, hvor de ser et behov, siger Stephanie Storbank, formand for unge- og kulturudvalget.

Annonce

Netværksforum

Ideen om en erhvervsplaymaker er opstået i Netværksforum for job og uddannelse, et forum sammensat på tværs af aktører på beskæftigelsesområdet, det vil sige politikere, a-kasser, virksomheder, uddannelsesinstitutioner m.fl.

Billund Erhvervsfremme har herfra fået 123.000 kroner til et pilotprojekt med en erhvervsplaymaker.

Bliver projektet til virkelighed, er der tale om en forventlig udgift på 450.000 kroner.

Bindeled til campus

Hun forestiller sig, at Billund Kommunes playmaker for eksempel skal kunne skabe en kontakt mellem gymnasiet og forskellige virksomheder.

- Det kunne være spændende, hvis vi kunne lave nogle bindeled mellem campus og virksomheder, for eksempel kunne elever, der har tysk, komme i et forløb i en virksomhed og se, hvad de kan bruge tysk til. På den måde kan vi skabe forbindelser mellem de unge og virksomhederne, så de bliver mere bevidste om, hvad der er at komme tilbage til, siger Stephanie Storbank.

Hun mener også, at campus på den måde kunne adskille sig fra andre ungdomsuddannelser.

- Vi vil gerne bruge det her til at gøre vores campus endnu mere attraktiv ved, at vi kan tilbyde noget, som man ikke kan få for eksempel på andre gymnasier. På den måde gør vi campus konkurrencedygtig i forhold til de omkringliggende gymnasier, siger hun.

Campus Grindsted og folkeskolerne er i forvejen med i forskellige projekter, for eksempel projektet "Industrien som karrierevej"

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Efter lokalplanbommert: Varde Bolig Administration lægger Ingeniørgruppen på køl

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce