Annonce
Navne

Erhvervspraktikant hos Mediehuset Grindsted

14-årige Anne Sofie Skødebjerg Kristensen er i praktik som journalist. Foto: Yassitha Babiram
I denne uge er Anne Sofie Skødebjerg Kristensen i erhvervspraktik som journalist hos Mediehuset Grindsted.
Annonce

Grindsted: 14-årige Anne Sofie Skødebjerg Kristensen, Grindsted, går til dagligt i 8.b på Lynghedeskolen afdeling Søndre i Grindsted. I denne uge har hun dog valgt at lægge skolebøgerne på hylden og prøve kræfter med journalistfaget.

Anne har til tider læst krimiartikler, men fik først rigtig øjnene op for journalistik igennem en skoleopgave, hvor hun blandt andet var med til at skrive en reportage fra Sydtoftens Plejecenter i Grindsted. Her var hun med til at interviewe en af centerets beboere.

Siden hen er Anne blevet glad for at møde nye mennesker og fundet en ro i at skrive. Derfor har hun valgt at komme i praktik som journalist hos Mediehuset Grindsted for at afprøve faget. Her skal hun skrive til JydskeVestkysten, Vejle Amts Folkeblad, Ugeavisen Grindsted og Billund Ugeavis.

Anne er en typisk teenager, der tit er på sociale medier og bruger generelt meget tid på sin telefon. Men udover at bruge lang tid foran skærmen læser hun tit i en spændende bog og nyder at gå en tur i de smukke omgivelser omkring sin gård med sin hund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

X Factor-Emil slår sig løs til Dirty Dancing og har sin egen playliste på karaokebaren: - The Beatles er fed at fyre den af til

Annonce