Annonce
Tønder

Erhvervsråd: Nyvalgt bestyrelse opfordret til at trække sig

Med over 70 deltagere var der ektraordinær stor interesse for erhvervsrådets ordinære generalforsamling. Foto: Uwe Iwersen
Rodet i Tønder Erhvervsråd fortsætter. Ti minutter efter at tre bestyrelsesmedlemmer blev valgt uden modkandidat, blev der stillet forslag om, at hele bestyrelsen skulle trække sig. Både turistfolk og detailhandlen udtalte voldsom kritik.

TØNDER: Det var vitterlig stilhed før stormen.

Den med spænding i mødesete generalforsamling i Tønder Erhvervsråd var næsten afstået. Otte ud af ni dagsordenspunkter var afviklet. Tilbage stod kun "eventuelt" på listen, og en kølig tapas-anretning ventede. Men den måtte vente. For under sidste punkt på dagsorden gik der hul på diskussions- og frustrationsbylden.

- Lad os snakke rent ud. Vi har behov for en ny start. Hele bestyrelsen burde gå af, og hvis ellers I er gode nok, så bliver i genvalgt, lød blandt andet opfordringen fra automobilforhandler Brian Hansen, Tønder.

Også tidligere formand for Tønder Handelsstandsforening, Frank Hoff, var klar i mælet.

- I bygger videre på de mursten, der er ved at krakelere. Lad os starte på en frisk nu, sagde han.

Det var startskuddet til mere end et kvarters markant meningsudveksling.

Opfordringen til at bestyrelsen skulle trække sig kom mindre end ti minutter efter, at de omkring 70 fremmødte på generalforsamlingen uden forslag om modkandidat fra salen havde valgt tre nye medlemmer til bestyrelsen.

At en nyvalgt bestyrelse går af og så endda under punktet "eventuelt" står uden for enhver form for forenings-jura, og opfordringen blev da heller ikke efterlevet. Men den var endnu et eksempel på den voldsomme uenighed i Tønder Erhvervsråd, der blev tydelig, da Tønder Vækstråd brød sammen tidligere på året.

Annonce

Sagen

1. august 2018 tiltrådte Lene Grønning som erhvervs- og udviklingsdirektør og var udset til at stå i spidsen for Tønder Vækstråd.

Tønder Vækstråd var sat i verden som overordnet koordinerende enhed for erhvervsfremme i kommunen.

Tønder Vækstråd var sammensat af repræsentanter fra Tønder Erhvervsråd, Rømø Tønder Turistforening, detailhandlen, Tøndermarsk Initiativet, håndværkerforeningen og Tønder Kommune. Vækstrådet fik et kort liv.

25. februar i år trak Lene Grønning sig som direktør for Vækstrådet, og både turistforeningen og detailhandlen trak sig i hvert fald foreløbigt ud af bestyrelsesarbejdet.

Tønder Erhvervsråd nedsatte 26. marts en arbejdsgruppe, der skal forsøge at genskabe fodslag omkring erhvervsfremme.

Derfor

Når diskussionen først for alvor startede under "eventuelt", skyldes det en meget striks mødeledelse fra dirigent, advokat Stefan Østerby-Jørgensen. Bestyrelsen beretning om året der gik, der indeholdt en del diskussionsstof, blev nemlig taget til efterretning i tavshed. Med henvisning til, at beretningen udelukkende blev fremlagt, men altså ikke skulle godkendes på generalforsamlingen, afviste mødelederen uddybende spørgsmål og en hver form for debat under dette dagsordenspunkt. Det afstedkom undren i vide kredse, ikke mindst blandt turist- og handelsfolk.

I sin årsberetning havde erhvervsrådets formand, Bo Kjelkvist, efter en kritisk gennemgang af de seneste måneder forløb opfordret til fodslag og til at se fremad. En nedsat arbejdsgruppe er udset til at genskabe dialog og en ny model for samarbejde. Men det kan blev svært.

Både formanden for Rømø Tønder Turistforening, Martin Iversen, og formand for Tønder Handelsstandsforening, Anders Jacobsen, var kritisk over for arbejdsgruppens sammensætning, og henviste til, at der til aftenens generalforsamling var fremsendt et forslag til vedtægtsændring, der eliminerende både turistforening og detailhandlen fra erhvervsrådet.

- Hvorfor kommer der en vedtægtsændring nu, den burde i givet fald komme helt til sidste i processen, lød kritikken fra Martin Iversen.

Når vedtægtsændringen og dermed handels- og turistfolkenes exit ikke kom til afstemning, skyldtes det en fejl. Et modforslag, fremsendt af tidligerede erhvervsrådsformand, Henning Nielsen, var nemlig ikke nået ud til medlemmerne i tide. Og for at give fair play blev begge forslag trukket. Men begge kan bringes i spil igen. Enten ved næste års ordinære generalforsamling eller et ekstraordinært møde langt tidligere.

Valgt

En af dem, der var stærkt utilfreds med handels- og turistfolkenes krav om at sætte den nyvalgte bestyrelse fra bestallingen, var erhvervsrådets næstformand, Jens Sandahl Sørensen, Tønder.

- Hvorfor skulle hele bestyrelsen gå af? Vi har lige haft et valg. Der var mulighed for at stille op. Jeg vil gerne være fri for, at man kritiserer folk for at blive valgt, sagde han.

Nyvalgt til bestyrelsen blev Dan Hamann, Brøns Maskinforretning, der overtog den plads som Morten Elkjær efterlod sig. Han ønskede ikke genvalg. Genvalgt blev Bo Kjelkvist og Marianne Kalb.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Udendørs designerlampe revet ned og stjålet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce