Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Det grimme svindelnummer på Facebook

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Kjeld Kirk Kristiansen har unægtelig tjent mange penge, og der skal nok være mange, der kunne tænke sig at lære et fif eller to.

Alligevel må det have udløst solide panderynker hos Lego-ejeren, da han hen over sommeren kunne se sig selv ophøjet til privatøkonomisk rådgiver på Facebook.

Det skyldes et svindelnummer, som var temmelig nemt at gennemskue, men som alligevel blev vist meget vedholdende til massevis af Facebook-brugere - også selv om mange anmeldte opslagene til Facebook for svindel.

I Facebooks nyhedsstrøm så man det, der lignede en artikel med Kjeld Kirk Kristiansen, der skulle have medvirket i det populære tv-program Go'morgen Danmark for at tale om bitcoin.

Bitcoin er en såkaldt kryptovaluta, som der er mange meninger om, men hvor vi kan tillade os at udstede et enkelt godt råd: Hold dig langt væk, hvis du er en almindelig forbruger uden særlige forudsætninger for at gennemskue komplekse pengesager.

Ikke desto mindre skulle det være Kjeld Kirk Kristiansens budskab, at han sjældent har set en nemmere mulighed for at tjene hurtige penge.

- Jeg opfordrer alle til at se på det, før bankerne lukker det ned, er han citeret for at sige.

Iagttageren studser over et billede, der er manipuleret, og hvor Kjeld Kirk Kristiansen er klippet ind i den røde sofa i Go'morgen Danmark. Her skulle han begejstret holde sin telefon frem for at vise, hvor mange penge han har tjent.

Billedet af Lego-ejeren stammer i øvrigt fra Legos egen hjemmeside, mens billedet fra tv-studiet tilsyneladende er affotograferet fra en fjernsynsskærm.

Ifølge hjemmesiden kan alle være med. Hvis man med få klik investerer blot 2100 kroner, er man snart stjernerig, må man forstå.

Det er der forhåbentlig ikke mange, der er hoppet på. Kjeld Kirk Kristiansen er en meget privat person, der sjældent stiller op til interview. Og det sidste, han nogensinde ville gøre, er at give gode råd om pengespekulation.

- Historierne om bitcoin er helt åbenlyst fup og bedrag og har intet med Kjeld Kirk Kristiansen at gøre, lød det fra Lego-ejerens talsmand i en kommentar til Vejle Amts Folkeblad.

Nyhedsmediet Mandag Morgen har afdækket, at Kjeld Kirk Kristiansen langtfra er den første kendis, der bliver misbrugt af skruppelløse bagmænd til at narre penge ud af danskerne.

Også komikeren Anders Matthesen, fodboldspilleren Nicklas Bendtner, den dansk-amerikanske skuespiller Viggo Mortensen samt Claus Pilgaard, også kendt som Chili Klaus, har set sig selv udstillet som bitcoin-spekulanter. Det samme har deltagerne i DR’s iværksætterprogram Løvens Hule.

Det er allesammen ressourcestærke typer, der kan og vil gå langt for at beskytte deres omdømme. Alligevel er det ikke lykkedes at stoppe de falske nyheder eller afsløre, hvem der står bag de mange forskellige hjemmesider med enslydende budskaber om at blive bitcoin-millionær.

Historien viser også, hvor lidt Facebook egentlig gør for at passe på sine brugere. Det er bemærkelsesværdigt i lyset af, hvor travlt Facebook-stifter Mark Zuckerberg har haft med at love bedre kontrol med det indhold, der strømmer igennem verdens største sociale medie.

Annonce
Kjeld Kirk Kristiansen - tredje generations ejer af Lego-koncernen og formand for bestyrelsen i Kirkbi A/S - fotograferet i Lego House i Billund. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Vejen

Færre vinterudgifter i Vejen Kommune

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];