Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Elbil-problemet som ingen gider at høre om

Komikeren Jan Gintberg har haft en række oplevelser med manglende, defekte eller ultrasløve ladestandere med forskellige stik og abonnementsordninger, der fik ham til at savne sin stabile dieselbil. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Elbilerne kommer. I december blev Tesla Model 3 den mest solgte bilmodel i Danmark. Samlet blev der solgt over 5500 elbiler sidste år. Det er 2,5 gange flere end i 2018.

Elbilerne kommer. Det var også titlen på en rapport, som interesseorganisationen Dansk Energi udsendte i maj sidste år. Rapporten tegnede et dommedagsscenarie over den danske el-infrastruktur. Hvis elbilrevolutionen kommer, så vil vi opleve strømudfald i de danske hjem, fordi kablerne slet ikke kan forsyne en elektrificeret bilpark med energi.

Det var et budskab, der vakte opsigt. I Danmark er vi ikke vant til strømafbrydelser, netop som frikadellerne skal steges på komfuret, imens såvel vaskemaskine som tørretumbler snurrer i bryggerset.

Men der er ingenting sket. Jo, vi har fået en ny regering med et historisk grønt mandat, og der er skabt flertal bag en klimalov, der forpligter politikerne til helt enestående CO2-reduktioner i de næste ti år.

Men energiselskaberne advarer stadig om, at nedgravning af kabler er et utroligt langsommeligt arbejde. Det skal planlægges, der skal indhentes tilladelser, og der skal frem for alt graves tusindvis af kilometer kabler i den danske undergrund. Ti år er kort tid i den sammenhæng, så 2030 venter lige om hjørnet.

Og nu er der gået næsten et år, hvor ingen har orket at høre om de investeringer på helt op mod 48 milliarder kroner, der er nødvendige, hvis kapaciteten i elnettet skal håndtere en masse elbiler. Det er politikerne, der regulerer elnettet, så energiselskaberne kan ikke på egen hånd kaste sig over de løsninger, som enhver kan se behovet for.

- Hvis vi ikke gør andet end bare at planlægge elbiler og varmepumper og elektrificering af togene, ja, så sker der én ting, den dag vi plugger det ind i stikkontakten. Så er der ikke noget strøm, for så bryder systemet sammen, sagde Dansk Folkepartis klimaordfører Morten Messerschmidt forleden under en debat i Folketinget.

Han ønskede, at emnet kunne spille en rolle i folketingsdebatten, men det skete ikke. I stedet endte han i en længere diskussion med Enhedslistens Mai Villadsen, der var bekymret over at have set et kirsebærtræ i Københavns nordvestkvarter, der var sprunget ud i januar, for ”det vidner jo om, at temperaturerne stiger”. Politikerne blev aldrig enige om hvilken sort kirsebærtræ, der var tale om, eller om man overhovedet kan bruge sine oplevelser fra cykelturen rundt i hovedstaden som bevis for, at klimaforandringerne og en usædvanligt lun januar hænger sammen.

Imens står elbilejerne med et praktisk problem. Der er endnu så få af dem, at de sjældent holder i kø ved de ladestandere, der er til rådighed i det danske landskab. Alligevel kan det åbenbart være en pine at køre i elbil i dag. I hvert fald hvis man lytter til komikeren Jan Gintberg, der for nylig skrev en meget lang kronik om sine elbiloplevelser i Politiken.

- Efter små 10.000 km på og i det danske vejnet er min afdæmpede analyse følgende: Vi kommer alle til at dø en pinefuld død, skrev komikeren. Han udfoldede en række oplevelser med manglende, defekte eller ultrasløve ladestandere med forskellige stik og abonnementsordninger, der fik ham til at savne sin stabile dieselbil.

Kronikken kunne sikkert få en del avislæsere til at overveje et elbilkøb en ekstra gang. Men det myldrer altså frem med nye elbiler lige nu. Volkswagen, verdens største bilproducent, er lige på nippet til at lancere et komplet modelprogram med elbiler.

Javel, elbilsalget slog rekord i 2019. Men salget udgjorde kun 2,5 procent af det samlede bilsalg. Gad vide om vi bliver klar til at absorbere hundredtusindvis af grønne elbiler i tide.

Annonce

Nu er der gået næsten et år, hvor ingen har orket at høre om de investeringer på helt op mod 48 milliarder kroner, der er nødvendige, hvis kapaciteten i elnettet skal håndtere en masse elbiler

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Støjplagede borgere raser over kampfly som aldrig før: Klager er næsten tredoblet på et år

112

Beredskabet lagde en truende mast ned

Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Annonce