x
Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Følg denne mands resultater

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Tonedøv eller bare sin løn værd? Spørgsmålene er mange til Danske Banks bestyrelsesformand, Karsten Dybvad, der havde gemt en lille overraskelse i indkaldelsen til bankens generalforsamling i næste måned.

Indkaldelsen er en sag på 32 sider, der lægger op til endnu et rivegilde i Danmarks største finansielle virksomhed. Her kan man som altid læse aktionærernes mange forslag til beslutninger, de ønsker behandlet på generalforsamlingen, om alt fra grøn omstilling til negative renter og et forslag om at melde bankens revisor til politiet. Helt rutinemæssigt skyder bestyrelsen samtlige forslag ned på forhånd.

Til gengæld beder bestyrelsen om opbakning til en klækkelig lønstigning til sig selv. For bordenden sidder Dansk Industris tidligere direktør Karsten Dybvad, og han mener at have fortjent en lønstigning på næsten 50 procent, så hans honorar lander på 3,8 millioner kroner.

Det lønkrav skal ledsages af en god forklaring, når han bestiger talerstolen i K.B. Hallen på Frederiksberg 17. marts.

Karsten Dybvad blev hentet ind i 2018, da Danske Bank nærmest stod i flammer oven på hvidvasksagen og havde sagt farvel til såvel den øverste chef Thomas Borgen som bestyrelsesformand Ole Andersen.

Dybvad kom som et friskt pust, aflyste forgængerens hidsige profitmål, ville investere kraftigt i fremtiden og tage fat på den katastrofalt lave kundetilfredshed blandt privatkunderne.

Det er ikke helt enkelt at sige, hvad Karsten Dybvad har opnået af resultater. Kundetilfredsheden er stadig helt i bund, og alene i 2019 mistede banken over 23.000 kunder. Det er dog lykkedes at få profitten kraftigt barberet. På et år er overskuddet før skat faldet med 30 procent til små 14 milliarder kroner.

Lønstigningen begrundes med øget tidsforbrug og en række andre vilkår, der rammer bestyrelsen i en bank, der er udfordret på mange fronter. Blandt de 22.000 ansatte i banken sidder der sikkert en del, der på samme måde oplever et stort arbejdspres for at rydde op efter hvidvasksagen og Flexinvest-sagen, som avisen Danmark skrev om i sidste uge.

Det viser sig, at Danske Bank stadig skylder tusindvis af kunder den godtgørelse, som banken havde lovet at betale inden nytår. Godtgørelsen skulle råde bod på, at banken med helt åbne øjne havde solgt et investeringsprodukt, som kunderne ikke kunne tjene penge på. Det kan undre, at en virksomhed af Danske Banks format ikke kan få ryddet op i sådan en sag, så alle kan komme videre.

Forsinkelsen skyldes ikke mangel på hænder, for dem er der åbenbart for mange af i Danske Bank. Nyheden om Karsten Dybvads behov for lønforhøjelse var få dage gammel, da Danske Banks topchef, Chris Vogelzang, i torsdags meddelte at ville afskedige 230 ansatte som et led i en storstilet spareplan.

Det er slemt for de berørte, men det skal nok blive meget værre i de kommende år.

Efter planen skal banken finde besparelser for fem milliarder kroner inden 2023, og det har ugens fyringsrunde ikke bidraget meget til. Selv hvis hver eneste fyrede havde en årsløn på en million kroner, ville Vogelzangs fyringer kun levere besparelser på 230 millioner kroner, og så er der stadig langt op til fem milliarder.

De bankansattes fagforening, Finansforbundet, var ikke sen til at sætte fyringsrunden i forhold til bestyrelsens eget behov for lønstigninger.

- Det er i hvert fald ikke noget, der øger engagementet blandt medarbejderne, udtaler Kirsten Ebbe Brich, kredsformand i Finansforbundet i Danske Bank.

Hun henviser til Chris Vogelzangs mål om, at 90 procent af medarbejderne skal være ”engagerede” i 2023. Her er engagement et udtryk for, at man kan finde mening med arbejdet.

Foreløbig vil både ansatte og aktionærer holde øje med, om Karsten Dybvad er sin løn værd.

Det er ikke helt enkelt at sige, hvad Karsten Dybvad har opnået af resultater i Danske Bank.

Danske Banks generalforsamling rummer altid kritiske spørgsmål til bestyrelsen. I år skal bestyrelsesformand Karsten Dybvad forsvare en stor lønforhøjelse til sig selv midt i en sparerunde. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Læseheste støtter lokalt

Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Annonce