Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren om DI-topmøde: Jubelfest med efterladt regning

Topskatten bliver vi ikke enige om, lød det fra en ellers begejstret statsminister Mette Frederiksen. Hun roste erhvervslivet for de høje klimaambitioner ved tirsdagens topmøde i Dansk Industri. Foto: Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det lignede en smuk forbrødring, da Dansk Industri i tirsdags holdt sit årlige topmøde. Som et af årets højdepunkter i erhvervslivet tiltrækkes den absolutte top fra mange af landets største virksomheder.

Dér stod Niels B. Christiansen fra Lego og var faldet i snak på trappen. I foyeren så man Danish Crowns topchef Jais Valeur vente på at komme på scenen for at blive interviewet af dagens ordstyrer, TV 2-studieværten Cecilie Beck. Hastigt skred Grundfos-boss Mads Nipper gennem menneskemængden, smilende over hele femøren på grund af den grønne dagsorden, der var temaet for topmødet.

Forbrødringen bestod i, at store dele af Mette Frederiksens regering – statsministeren inkluderet – også var til stede på forreste række i DR’s Koncerthus i Ørestad.

Sammen takkede topcheferne og ministrene hinanden for de markante klimaambitioner, der er sat tal på efter folketingsvalget i juni. Regeringens mål om at sænke udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030 blev først mødt med vantro, men er siden omfavnet af et stort set forenet erhvervsliv.

Det kulminerede i mandags, da Dansk Industris nye direktør, Lars Sandahl Sørensen, satte sig i spidsen for det projekt, der vil definere hans tid i spidsen for landets mest magtfulde lobbyorganisation. Dansk Industri lancerede en plan, der kunne indfri de vilde klimamål og samtidig gøre Danmark til et rigere land.

Mette Frederiksen kunne slet ikke takke erhvervslivet nok for dets medvirken til at nå hendes mål.

- Hvor er det en fornøjelse at være med her, hvor et dansk erhvervsliv nu går samlet, klogt og grønt ind i vores fælles fremtid, indledte statsministeren sin tale.

Der er da også et stort spring, som Dansk Industri har taget. Organisationen har tidligere været hæmmet af, at der blandt medlemmerne var virksomheder, der ikke havde travlt med den grønne omstilling, men befandt sig udmærket i den gamle, sorte industri.

Nu er de banket på plads, og Dansk Industris klimaplan præsenteres som en fuldt finansieret vej frem mod at reducere drivhusgasserne med mindst 65 procent frem mod 2030. Og så vil man undervejs kunne nå de 70 procent med teknologier, som vi ikke kender i dag.

Den fulde finansiering gav imidlertid anledning til snak ved ståbordene og buffeten uden for koncertsalen. Omfavnelsen mellem topchefer og ministre skal ses i lyset af, at erhvervsliv og regering i virkeligheden står langt fra hinanden.

Parterne er enige så vidt, at grønne løsninger er en eksportvare, så grebet rigtigt an kan Danmarks høje ambitioner på klimaområdet udløse et regulært erhvervseventyr for vores virksomheder.

Men Dansk Industri understreger samtidig, at vi kun kan nå klimamålene, hvis vi har et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Og så kommer de velkendte argumenter om, at Danmark bør skrue ned for selskabsskat og marginalskat og en række andre omkostninger - herunder administrativt bøvl for seks milliarder kroner - der klemmer erhvervslivet.

Mette Frederiksen ville tydeligvis ikke ødelægge den gode stemning på DI Topmødet, men hun slog dog fast, at uligheden i Danmark ikke må blive større - og at man i hvert fald ikke bliver enig om topskatten.

Vi konstaterer stilfærdigt, at topskat er nævnt 39 gange i Dansk Industris klimaplan.

Nu er festen i Koncerthuset slut, og hverdagen trænger sig på. Forude venter slagsmålet om, hvem der egentlig skal betale regningen.

Annonce
Mette Frederiksen ville tydeligvis ikke ødelægge den gode stemning på DI Topmødet, men hun slog dog fast, at uligheden i Danmark ikke må blive større.
Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce