Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren om "Løvens Hule": Iværksættere er de nye helte på tv

"Løvens Hule" har i denne sæson Christian Stadil, Peter Warnøe, Mia Wagner, Jan Lehrmann og Jesper Buch siddende som kritiske investorer. Foto: DR

Flere end 810.000 danskere har nu set det første afsnit af den nye sæson af "Løvens Hule", som DR tog hul på i sidste uge.

Aldrig i de foregående tre sæsoner har der været så mange seere til programmet, der ud fra programbeskrivelsen kunne have henslæbt tilværelsen på en overset nichekanal.

Temaet "iværksættere møder investorer" vil i manges øjne lyde dødkedeligt, men det er det slet ikke. Konceptet rammer plet, og på gader og stræder taler folk om, hvem der sejrede og tabte i det seneste afsnit af "Løvens Hule".

Iværksætterne er heltene, i hvert fald hvis de forstår at pitche, altså præsentere, deres idé godt. Så er der kontant afregning, og foran venter masser af hårdt arbejde, når løfterne til investorerne skal indfries.

Pengemændene siger deres ærlige mening, og dommen falder prompte. Ofte er det forretningsplanen, der halter, og så må iværksætterne nedbøjet finde udgangen som en X Factor-deltager, der aldrig ramte en ren tone.

For fjerde sæson i træk er Just Eat-iværksætteren Jesper Buch en central herre i rigmandspanelet. Buch snakker som en gadedreng, men hans "kick-ass"-filosofi taler direkte til hjertet på ægte iværksættere.

- Jeg er jo halvkendt for at være en hård satan, indrømmer han for åben skærm.

Hård er han, hvis han ikke mærker den rigtige gnist fra de mennesker, der spørger efter hans penge. Men hvis gnisten er der, åbner han pengetanken, hvis størrelse i øvrigt er ukendt.

Jesper Buch turnerer i øjeblikket landet rundt med sin foredragsrække "Kick-ass - Fra kælder til milliard", og det giver en fornemmelse af, hvad den selverklærede bonderøv fra Vamdrup har tjent.

I den anden ende af panelet sidder en anden veteran, Hummel-ejeren Christian Stadil, der er venligheden selv. Ingen kan som Christian Stadil skære en iværksætter midt over uden overhovedet at hæve stemmen eller skære ansigt.

Stadil er sød og rar, men han passer godt på sine penge, og det er også en sund lærdom for dem, der troede, at "Løvens Hule" er et rart sted, hvor pengene hænger løst.

Det mærker den kvinde, der kommer anstigende med en bademaske til børn. En maske, som foreløbig har skabt en omsætning på blot 50.000 kroner. Det afholder dog ikke kvinden fra at værdisætte sit lille firma til svimlende 20 millioner kroner, så løverne efterlades måbende tilbage.

Bademasken lignede en rigtig god idé, men længere nåede vi ikke, før iværksætteren blev vist døren.

Helt anderledes så det ud med 13-årige Sara Nersting, der - sammen med sin mor - tog kegler i denne uges "Løvens Hule". Den hidtil yngste iværksætter i tv-programmet har skabt en millionomsætning med sin netbutik Kforkage.dk og vandt omgående såvel investorernes hjerter som penge.

Sara fandt i øvrigt på sin forretningsmodel som otteårig, så hun er allerede en dreven iværksætter.

Det er hyggeligt, men er det mere end det? Ja, helt sikkert. Det er jo rigtige penge, som løverne stiller med, og flere små virksomheder har udviklet sig til kommercielle succeser efter en tur i hulen.

Det smukkeste eksempel er indtil nu Firtal Group, der var med i "Løvens Hule" i 2015. Dengang skød Jesper Buch, Christian Stadil og den senere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers tre millioner kroner i den ellers ukendte virksomhed, der havde udviklet flere netbutikker.

I august sidste år blev virksomheden solgt til butikskæden Matas for 130 millioner kroner.

Vi hepper på Sara og alle de andre helte.

Annonce
Erhvervsredaktør, Jens Bertelsen, Fyens Stiftstidende. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce