Annonce
forside

Erhvervsuddannelser. Tillykke til Vejen Kommune

Koden er knækket, der er grund til at kippe med flaget og ønske tillykke. Ifølge Fagbladet 3F, så har Vejen Kommune den største andel af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Hver tredje ung i Vejen bliver faglært.

Jeg mener, der virkelig er grund til at glæde sig over, at mange unge nu får en god erhvervsuddannelse. Der er nemlig tale om uddannelser af høj kvalitet, der er rigtig gode udsigter til at få job, og der er gode muligheder for at bygge ovenpå uddannelsen, hvis den unge sidenhen får lyst til det.

Jeg håber, at mange politikere og kommuner vil se mod Vejen og lade sig inspirere. Der er udviklet gode samarbejder mellem folkeskoler og virksomheder, og UdviklingVejen har udviklet undervisningsforløb med erhvervsskoler og virksomheder. Jeg er ikke i tvivl om, at man har opnået noget helt centralt i Vejen, nemlig at de unge mennesker får solid viden og erfaringer, og et godt grundlag, når de skal vælge uddannelse.

Den særlige indsats med erhvervs-studieretninger i kommunens 10. klasser har også stor betydning. Og i forhold til debatten om 10. klassernes placering, så mener jeg, at resultaterne fra Vejen er med til at underbygge, at det vil være hovedløst partout at flytte 10. årgang fra folkeskolen til erhvervsskolerne, som partiet Venstre har foreslået det. Folkeskolen gør det generelt godt - også når det handler om at få elever videre på erhvervsuddannelserne. Ja, faktisk så viser nye tal, at der på landsplan kommer flere elever i gang med en erhvervsuddannelse fra folkeskolens 10. klasse i forhold til elever, der går i 10. klasse på en erhvervsskole.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Annonce