Annonce
Sydjylland

Orla løber halvmaraton, Erik er nedslidt: Alder er bare et tal, der ikke bør bestemme, hvornår vi går på pension

Orla Støvring (tv.) har arbejdet på kontor, mens Erik Christensen (th.) har været skibsfører og sømand gennem hele sit arbejdsliv. Collage: Timo Battefeld og privatfoto
I dag kan danskere, der er fyldt 67 år, modtage folkepension. I år 2100 kan det blive som 77-årige - eller som 74-årige, hvis politikerne følger Pensionskommissionens anbefalinger. Men giver det overhovedet mening at lade alderen bestemme, hvornår vi kan gå på pension? Nej, siger to eksperter i alderdom - der er alt for store forskelle på, hvordan og hvor hurtigt vi ældes.

Arbejdsmarked: Pensionsalderen i Danmark behøver ikke at stige så heftigt i fremtiden, som der er lagt op til i øjeblikket.

Sådan lød det onsdag i denne uge fra Pensionskommissionen, der foreslog, at pensionsalderen fra 2045 ikke nødvendigvis skal følge slavisk med den stigende levealder.

Hvis anbefalingerne gennemføres, betyder det blandt andet, at pensionsalderen i år 2100 vil være 74 år i stedet for - som det er planen lige nu - 77 år.

Annonce

Men faktisk er det grundlæggende problematisk at dele entrébilletter til folkepensionen ud til danskerne alene på baggrund af deres alder, for vi bliver tiltagende forskellige i løbet af livets sidste år.

Hvis vi har et samfund i fremtiden med rigtig mange ældre, er det så rimeligt, at helt friske og funktionsdygtige mennesker ikke skal bidrage, hvis vi får svært ved at få det hele til at hænge sammen?

Kaare Christensen, professor og centerleder, Dansk Center for Aldringsforskning

Det mener Kaare Christensen, der er professor og centerleder ved Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet.

- Det kan godt være, man kan finde frem til et aldersgennemsnit, der ser fornuftigt ud på et givent tidspunkt. Man skal bare være klar over, at der er meget stor variation rundt om det. Der vil være nogle, der sagtens kan fortsætte på arbejde, mens andre slet ikke kan, siger Kaare Christensen.

Og han bakkes op af Henning Kirk, der er læge, mangeårig aldringsforsker og tidligere leder af Gerontologisk Institut.

- Ud fra et gerontologisk synspunkt er det absurd at tale om en fast pensionsalder, fordi vi bliver så forskellige med årene. Aldringsforskningen kan ikke stå på mål for en fast pensionsalder, siger Henning Kirk, der understreger i samme ombæring, at det drejer sig om politik.

Sømand med smerter

Erik Christensen har været skibsfører og sømand gennem hele sit arbejdsliv. I løbet af sine sidste 11 år på arbejdsmarkedet blev han opereret for seks diskusprolapser og tog dagligt morfin for at holde smerterne ud.

- Jeg har gået og advaret de unge mennesker de sidste 20 år om, at de skal passe på deres rygge. Men selv i dag, tror jeg, at mange har et arbejde, hvor de vil være nedslidte før de fylder 70 år. Der er stadig hårdt arbejdsmiljø, selv om der er mere fokus på det, mener han.

I januar var Erik én af de danskere, som fik ret til tidlig pension efter langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet - retten er bedre kendt som ”Arne-pensionen”. Det skete efter halvandet år som dagpengemodtager, hvor han var plaget af frygt for at blive sendt i et arbejde, han ikke kunne holde til.

66-årige Erik Christensen regnede med, at han skulle blive gammel på sin gård i Aabenraa. Men helbredet passer ikke til en stor ejendom, så nu er gården solgt. Nu bor han i lejlighed i Tinglev og drømmer om at købe en båd i udlandet. Privatfoto

Den nu 66-årige Erik Christensen er dog ikke i tvivl om, at han burde have trukket sig 10 år tidligere.

Da Pensionskommissionen i denne uge fremlagde sine anbefalinger, fastslog kommissionens formand, forhenværende Venstre-minister Jørn Neergaard Larsen, at der er mange - og velfungerende - veje ind i det danske pensionssystem: Fleksjob, førtidspension, seniorpension og retten til tidlig pension, som Erik Christensen benyttede sig af.

Det medgiver professor Kaare Christensen. Der er gode muligheder for at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet for dem, der har det skidt.

Men vi mister blikket for dem, der har det godt, synes han.

- Hvis vi har et samfund i fremtiden med rigtig mange ældre, er det så rimeligt, at helt friske og funktionsdygtige mennesker ikke skal bidrage, hvis vi får svært ved at få det hele til at hænge sammen? spørger Kaare Christensen.

76-årige Orla Støvring gik på efterløn for 14 år siden. I dag holder han sig aktiv ved at løbe godt 35 kilometer om ugen. Sidste år gennemførte han et halvmaraton. Foto: Timo Battefeld
Annonce

Livet kommer i pakker

Alt, hvad vi udsættes for i løbet af livet, spiller en rolle i forhold til, hvordan vi fungerer, når vi bliver gamle. Uddannelse, tidligt arbejdsliv og ikke mindst livsstil sætter sine spor, mens kun 25 procent af forklaringen på, at nogle mennesker bliver 100 år, ligger i generne.

De politiske diskussioner om det her bunder altid i en opfattelse af, at alderen har en bestemt køreplan. At forskellige forhold skyldes alderen. Der har længe været en opfattelse af, at demens skyldes alderen. Men alderen er egentlig ikke årsag til noget som helst. Den er bare en risikofaktor.

Henning Kirk, læge og aldringsforsker

Det forklarer aldringsforsker Henning Kirk.

- Inden for de senere år har man fundet ud af, at det er helt afgørende, hvad man beskæftiger sig med i løbet af livet. Det har for eksempel betydning for risikoen for demens. Men den gode historie lige nu er jo, at der bliver færre med demens i fremtiden, end vi havde regnet med, siger han.

Og jo ældre du bliver, jo større forskel bliver der altså på dit og dine jævnaldrendes helbred, forklarer Kaare Christensen, der beskriver livet som en form for pakkeløsning.

- De, som er født privilegerede ind i gode forhold, har et helt liv til også at få en god uddannelse og gode levevilkår, mens de, der kommer mere uheldigt fra start, kan få et langt liv, hvor dårlige muligheder og dårlige livsstilsvalg akkumuleres, siger han.

Annonce

Orla fejler intet

Hvor 66-årige Erik Christensen netop har solgt sin gård i Aabenraa, fordi helbredet ikke længere er til den, er der stadig fart på 76-årige Orla Støvring fra Gråsten.

Da han gik på efterløn for små 14 år siden efter mere end 40 års arbejde på kontor - hvor hård fysisk anstrengelse var forbeholdt fritidslivet - snørede han løbeskoene i den lokale løbeklub for første gang.

- Jeg har været ved godt helbred, selv om der da kommer nogle skavanker, fortæller Orla Støvring, som for fem år siden blev ramt af hjerteproblemer, men i dag er rask igen og ude af sin hjertemedicin.

76-årige Orla Støvring fra Gråsten løber cirka 35 kilometer om ugen. For fem år siden blev han ramt af hjerteproblemer, men han er rask i dag, og han har trænet sig op til igen at kunne følge med de yngre medlemmers tempo i den lokale løbeklub. Billedet er taget i 2016. Foto: Timo Battefeld

Nu løber han cirka 35 kilometer om ugen. I september sidste år gennemførte han Storebælt Halvmaraton. Og han ved, at han er privilegeret.

- Jeg er stolt over, at jeg - med min alder - kan løbe det, jeg løber. Jeg er fysisk godt bygget og har udover hjerteproblemet aldrig rigtig fejlet noget. Men jeg ser min hustru, som har haft et mere hårdt fysisk krævende arbejdsliv som postbud. Hun er noget mere nedslidt, end jeg er, forklarer Orla Støvring.

Annonce

Alder har ingen køreplan

Allerede nu er hver fjerde dansker over 60 år. Andelen af +60-årige forventes at blive større i fremtiden, fordi vi lever længere og længere. Og det koster.

For Kaare Christensen rejser det endnu engang spørgsmålet om, hvorvidt man skal have ret til at modtage overførselsindkomst, bare fordi man opnår en given alder, eller om man omvendt skal straffes for at have et godt helbred.

- Jeg har svært ved at se, at vi kan parkere alle opgaverne hos folk mellem 18 og 67 år, hvis det bliver sådan, at en meget stor del af samfundet er uden for de aldersgrupper. Det bliver svært at løfte, siger han.

Derfor mener han, at der skal større fokus på at tilpasse arbejdsmarkedet, så en større gruppe ældre kunne bidrage i længere tid.

- Det kan ikke være menneskehedens største udfordring, at vi lever længere. Det må være til at overkomme. Det betyder selvfølgelig, at vi ikke kan gøre det, som vi har gjort hidtil, hvor der altid var flere yngre end ældre. Den gamle opskrift på, hvordan vi deler opgaverne og glæderne, kan ikke bare overføres til de nye forhold, siger Kaare Christensen.

Læge og aldringsforsker Henning Kirk understreger igen, at det er op til politikerne at finde ud af, hvornår og hvordan danskerne kan få lov at trække sig fra arbejdsmarkedet og modtage folkepension. Men politikerne misforstår én ting:

- De politiske diskussioner om det her bunder altid i en opfattelse af, at alderen har en bestemt køreplan. At forskellige forhold skyldes alderen. Der har længe været en opfattelse af, at demens skyldes alderen. Men alderen er egentlig ikke årsag til noget som helst. Den er bare en risikofaktor, siger han.

Fire korte fra Pensionskommissionen

  1. Folkepensionsalderen skal ifølge kommissionen stige omkring halvt så meget, som det lige nu er planen. Det skal være muligt at sætte sin pensionstilværelse på pause og tage arbejde, selv om man er begyndt at få udbetalinger fra en ratepension.
  2. Tilskud til pensionister skal udfases. Det gælder blandt andet nedslag i ejendomsværdiskatten, som pensionister får i dag. Her skal boligejere over folkepensionsalderen i stedet omfattes af samme regler som andre.
  3. For at ændringen ikke går for meget ud over pensionisternes økonomi, skal de kunne få nedslaget i boligskatten som et gebyr- og rentefrit lån med sikkerhed i ejendommen.
  4. - Med kommissionens anbefalinger søger vi at sikre holdbarhed og retfærdighed i vores pensionssystem, siger kommissionsformanden, den tidligere Venstre-beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.
Annonce
Erhverv For abonnenter

Toppen af Koldings erhvervsliv skød stort beløb i startup-firma: 800.000 danskere kan få gavn af deres service

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Se billederne: Hundredvis af gulklædte mennesker indtog historisk vold

Vejen For abonnenter

Jack var død i 20 minutter og lå i koma: Nu spiller han fodbold med landsholdskæmpe

Sønderborg

Michael smøgede ærmerne op og droppede smøgerne: - Jeg havde lovet min søn at stoppe

Tønder For abonnenter

Farvel og tobak: Sundhedsudvalgsformand vil have rygeforbud indført på kommunale arbejdspladser

Minister til udkanten: Hvis I vil have en legeplads, skal I levere vindmøller og solceller

Erhverv

Fastfood- og salatkæde i vækst vil til endnu en jysk by: Men den mangler en vigtig ting for at kunne åbne

Erhverv For abonnenter

Her er de rige investorer, som sætter penge i lokale startup-firmaer: - Skidt med at der ikke kommer penge retur

For abonnenter

Randers-gigant har minus på 70 millioner og to topfigurer er væk: Men ny direktør vil udvide og ansætte flere

Kolding

Johns kræftsyge kone faldt i kommunens løse fliser og brækkede lårbenet: Nu er Tove død og John forlanger en reaktion fra kommunen

Jørgen Olsen efter brors kræftsygdom: Den gamle cirkushest i mig skal videre

Varde For abonnenter

Hvorfor bruge millioner på at rive ruiner på landet ned, når man kan redde bevaringsværdige huse og historien?

Leder For abonnenter

JydskeVestkysten mener: Nærhospital er politisk og sproglig maskerade

Esbjerg For abonnenter

Forpagteren endte i fogedretten: Nu søger Kaj en ny til populært danseværtshus

Annonce