Orla løber halvmaraton, Erik er nedslidt: Alder er bare et tal, der ikke bør bestemme, hvornår vi går på pension

Arbejdsmarked: Pensionsalderen i Danmark behøver ikke at stige så heftigt i fremtiden, som der er lagt op til i øjeblikket.

Sådan lød det onsdag i denne uge fra Pensionskommissionen, der foreslog, at pensionsalderen fra 2045 ikke nødvendigvis skal følge slavisk med den stigende levealder.

Hvis anbefalingerne gennemføres, betyder det blandt andet, at pensionsalderen i år 2100 vil være 74 år i stedet for - som det er planen lige nu - 77 år.

Men faktisk er det grundlæggende problematisk at dele entrébilletter til folkepensionen ud til danskerne alene på baggrund af deres alder, for vi bliver tiltagende forskellige i løbet af livets sidste år.

Det mener Kaare Christensen, der er professor og centerleder ved Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet.

- Det kan godt være, man kan finde frem til et aldersgennemsnit, der ser fornuftigt ud på et givent tidspunkt. Man skal bare være klar over, at der er meget stor variation rundt om det. Der vil være nogle, der sagtens kan fortsætte på arbejde, mens andre slet ikke kan, siger Kaare Christensen.

Og han bakkes op af Henning Kirk, der er læge, mangeårig aldringsforsker og tidligere leder af Gerontologisk Institut.

- Ud fra et gerontologisk synspunkt er det absurd at tale om en fast pensionsalder, fordi vi bliver så forskellige med årene. Aldringsforskningen kan ikke stå på mål for en fast pensionsalder, siger Henning Kirk, der understreger i samme ombæring, at det drejer sig om politik.

Erik Christensen har været skibsfører og sømand gennem hele sit arbejdsliv. I løbet af sine sidste 11 år på arbejdsmarkedet blev han opereret for seks diskusprolapser og tog dagligt morfin for at holde smerterne ud.

- Jeg har gået og advaret de unge mennesker de sidste 20 år om, at de skal passe på deres rygge. Men selv i dag, tror jeg, at mange har et arbejde, hvor de vil være nedslidte før de fylder 70 år. Der er stadig hårdt arbejdsmiljø, selv om der er mere fokus på det, mener han.

I januar var Erik én af de danskere, som fik ret til tidlig pension efter langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet - retten er bedre kendt som ”Arne-pensionen”. Det skete efter halvandet år som dagpengemodtager, hvor han var plaget af frygt for at blive sendt i et arbejde, han ikke kunne holde til.

Den nu 66-årige Erik Christensen er dog ikke i tvivl om, at han burde have trukket sig 10 år tidligere.

Da Pensionskommissionen i denne uge fremlagde sine anbefalinger, fastslog kommissionens formand, forhenværende Venstre-minister Jørn Neergaard Larsen, at der er mange - og velfungerende - veje ind i det danske pensionssystem: Fleksjob, førtidspension, seniorpension og retten til tidlig pension, som Erik Christensen benyttede sig af.

Det medgiver professor Kaare Christensen. Der er gode muligheder for at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet for dem, der har det skidt.

Men vi mister blikket for dem, der har det godt, synes han.

- Hvis vi har et samfund i fremtiden med rigtig mange ældre, er det så rimeligt, at helt friske og funktionsdygtige mennesker ikke skal bidrage, hvis vi får svært ved at få det hele til at hænge sammen? spørger Kaare Christensen.

Alt, hvad vi udsættes for i løbet af livet, spiller en rolle i forhold til, hvordan vi fungerer, når vi bliver gamle. Uddannelse, tidligt arbejdsliv og ikke mindst livsstil sætter sine spor, mens kun 25 procent af forklaringen på, at nogle mennesker bliver 100 år, ligger i generne.

Det forklarer aldringsforsker Henning Kirk.

- Inden for de senere år har man fundet ud af, at det er helt afgørende, hvad man beskæftiger sig med i løbet af livet. Det har for eksempel betydning for risikoen for demens. Men den gode historie lige nu er jo, at der bliver færre med demens i fremtiden, end vi havde regnet med, siger han.

Og jo ældre du bliver, jo større forskel bliver der altså på dit og dine jævnaldrendes helbred, forklarer Kaare Christensen, der beskriver livet som en form for pakkeløsning.

- De, som er født privilegerede ind i gode forhold, har et helt liv til også at få en god uddannelse og gode levevilkår, mens de, der kommer mere uheldigt fra start, kan få et langt liv, hvor dårlige muligheder og dårlige livsstilsvalg akkumuleres, siger han.

Hvor 66-årige Erik Christensen netop har solgt sin gård i Aabenraa, fordi helbredet ikke længere er til den, er der stadig fart på 76-årige Orla Støvring fra Gråsten.

Da han gik på efterløn for små 14 år siden efter mere end 40 års arbejde på kontor - hvor hård fysisk anstrengelse var forbeholdt fritidslivet - snørede han løbeskoene i den lokale løbeklub for første gang.

- Jeg har været ved godt helbred, selv om der da kommer nogle skavanker, fortæller Orla Støvring, som for fem år siden blev ramt af hjerteproblemer, men i dag er rask igen og ude af sin hjertemedicin.

Nu løber han cirka 35 kilometer om ugen. I september sidste år gennemførte han Storebælt Halvmaraton. Og han ved, at han er privilegeret.

- Jeg er stolt over, at jeg - med min alder - kan løbe det, jeg løber. Jeg er fysisk godt bygget og har udover hjerteproblemet aldrig rigtig fejlet noget. Men jeg ser min hustru, som har haft et mere hårdt fysisk krævende arbejdsliv som postbud. Hun er noget mere nedslidt, end jeg er, forklarer Orla Støvring.

Allerede nu er hver fjerde dansker over 60 år. Andelen af +60-årige forventes at blive større i fremtiden, fordi vi lever længere og længere. Og det koster.

For Kaare Christensen rejser det endnu engang spørgsmålet om, hvorvidt man skal have ret til at modtage overførselsindkomst, bare fordi man opnår en given alder, eller om man omvendt skal straffes for at have et godt helbred.

- Jeg har svært ved at se, at vi kan parkere alle opgaverne hos folk mellem 18 og 67 år, hvis det bliver sådan, at en meget stor del af samfundet er uden for de aldersgrupper. Det bliver svært at løfte, siger han.

Derfor mener han, at der skal større fokus på at tilpasse arbejdsmarkedet, så en større gruppe ældre kunne bidrage i længere tid.

- Det kan ikke være menneskehedens største udfordring, at vi lever længere. Det må være til at overkomme. Det betyder selvfølgelig, at vi ikke kan gøre det, som vi har gjort hidtil, hvor der altid var flere yngre end ældre. Den gamle opskrift på, hvordan vi deler opgaverne og glæderne, kan ikke bare overføres til de nye forhold, siger Kaare Christensen.

Læge og aldringsforsker Henning Kirk understreger igen, at det er op til politikerne at finde ud af, hvornår og hvordan danskerne kan få lov at trække sig fra arbejdsmarkedet og modtage folkepension. Men politikerne misforstår én ting:

- De politiske diskussioner om det her bunder altid i en opfattelse af, at alderen har en bestemt køreplan. At forskellige forhold skyldes alderen. Der har længe været en opfattelse af, at demens skyldes alderen. Men alderen er egentlig ikke årsag til noget som helst. Den er bare en risikofaktor, siger han.