Annonce
Esbjerg

Erik Nørreby afviser kritik: Jeg har passet mit arbejde som mægler

Erik Nørreby, viceborgmerster i Fanø Byråd og mangeårig ejendomsmægler med EDC Fanø, er under kraftig beskydning i forbindelse med en ejendomshandel. Han afviser dog at have handlet umoralsk. Arkivfoto: Chresten Bergh
Erik Nørreby afviser, at han har lavet fejl og handlet umoralsk, da Signe Hjort Sørensen mistede sit drømmehus i Nordby.
Annonce

Fanø: Erik Nørreby, indehaver af EDC Fanø og øens viceborgmester, afviser pure den kritik, som Signe Hjort Sørensen er kommet med i forbindelse med en for hende kuldsejlet handel med hendes drømmebolig i Nordby.

Signe Sørensen havde af husets sælgere fået accepteret sit bud, men trods rykkere fremsendte Erik Nørreby ikke købsaftalen til underskrift, og til sidst - halvandet uge efter sælgernes accept af Signe Sørensens købstilbud - fik den unge Fanøpige besked om, at en anden køber havde overbudt hende.

Erik Nørreby fortsatte også- trods den mundtlige aftale mellem Signe Sørensen og sælgerne  - med at fremvise huset. Og det er netop hans forpligtelse som ejendomsmægler og repræsentant for sælger, fastslår Nørreby.

- Det er helt almindelig praksis og efter reglerne, at man som sælgers repræsentant er forpligtet til at få den bedste pris og vilkår i en handel, indtil begge parters underskrifter er på købsaftalen, siger Erik Nørreby.


Det er helt almindelig praksis og efter reglerne, at man som sælgers repræsentant er forpligtet til at få den bedste pris og vilkår i en handel, indtil begge parters underskrifter er på købsaftalen.

Erik Nørreby, EDC Fanø


Han anfører samtidig, at denne information er givet videre til Signe Sørensen. ligesom han påpeger, at Signe Sørensen heller ikke ville være forpligtet af sit købstilbud, hvis hun i mellemtiden måtte finde et andet hus.

- Hvis jeg ikke havde fortsat med at vise huset frem, og en køber henvendte sig til sælger med en højere pris, så ville jeg jo have et problem overfor sælger, fortsætter Erik Nørreby.

Annonce

Det sker

Ifølge den mangeårige EDC-mægler var det netop en køber, som havde opdaget, at huset i Nordby var til salg og selv havde henvendt sig sælger.

Men hvorfor tager det så lang tid for dig med den købsaftale?

- På grund af ferie, og fordi vi har meget travlt.

Kan du forstå, hvis pigen her er meget skuffet over dig?

- Jeg kan godt forstå, at folk bliver skuffet, når de ikke får det hus, som de meget gerne vil have, men det sker altså, at der kommer andre på falderebet, og lige nu er vi faktisk i en situation, hvor vi oplever en pæn interesse og opgang i priserne.

Pigen mener, du har et moralsk problem?

- Det synes jeg ikke. Der er jo de her regler, og før der foreligger en skriftlig aftale, hvor begge parterne har skrevet under, er der ingen handel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Annonce