Annonce
Esbjerg

Eriks kone fik p-bøde på næsten tom parkeringsplads

Esbjerg Storcenter har i mange år brystet sig af, at kunderne kunne parkere kvit og frit på storcentrets parkeringsplads, men fra begyndelsen af marts begyndte p-vagter fra Europark at arbejde på parkeringspladsen. Arkivfoto: Orla Lund.
Erik Jensens hustru var i weekenden på en hurtig indkøbstur i SuperBrugsen i Esbjerg Storcenter, men det blev en dyr affære, for hun kom hjem med et såkaldt kontrolgebyr på knap 800 kroner.
Annonce

Esbjerg: Hvorfor i alverden er parkeringsvagterne på arbejde i en tid, hvor der er smittefare og ganske få biler i gadebilledet og på parkeringspladser?

Det spørgsmål rejste pensioneret politiassistent Finn Thor Sørensen forleden i JydskeVestkysten, og spørgsmålet er nu blevet aktuelt for Erik Jensen fra Esbjerg, som sidder ærgerlig og uforstående derhjemme med en bøde på 795 kroner.

Årsagen er, at Erik Jensens hustru lørdag var i SuperBrugsen i Esbjerg Storcenter. Forinden havde Erik Jensen - for ikke at glemme at skifte til sommertid ved at sætte uret en time frem - justeret bilens elektroniske parkeringsskive.

Omkring ti minutter, vurderer Erik Jensen, at hustruen befandt sig i SuperBrugsen, og da hun igen ankom til bilen, hang der en hilsen fra en af Europarks parkeringsvagter i forruden.

Æv, at jeg havde stillet parkeringsskiven til sommertid. Det var dumt, men jeg må sige, at jeg synes, det er højst upassende, at parkeringsvagter render rundt på en stort set tom parkeringsplads og stikker bøder ud.

Erik Jensen

Annonce

Nye p-forhold

Hvad der især undrer Erik Jensen er, at der ifølge ham blot var fem-syv andre biler på den store parkeringsplads.

- Æv, at jeg havde stillet parkeringsskiven til sommertid. Det var dumt, men jeg må sige, at jeg synes, det er højst upassende, at parkeringsvagter render rundt på en stort set tom parkeringsplads og stikker bøder ud, siger Erik Jensen.

Han har noteret sig, at Esbjerg Kommunes parkeringsvagter aktuelt er sendt hjem, ligesom han peger på, at man sagtens kan handle hos Bilka og City Nord uden at frygte en p-bøde.

Erik Jensen har nu sendt en klage til Europark i håb om, at selskabet vil annullere bøden.

Esbjerg Storcenter har i mange år brystet sig af, at kunderne kunne parkere kvit og frit på storcentrets parkeringsplads, men fra begyndelsen af marts begyndte p-vagter fra Europark at arbejde på parkeringspladsen, hvor der nu er indført parkerings-begrænsning på fire timer.

Annonce

Vrede kunder nej tak

Centerchef Verner Thomsen fortæller, at man fra årsskiftet påbegyndte en prøveperiode på et par måneder, hvor p-vagterne i første omgang satte smileys i bilernes forrude, hvis bilisterne havde glemt at stille p-skiven. Samtidig fik centret lavet store bannere til en samlet udgift på 30.000 kroner, som skulle advare de firhjulede kunder om, at der per 1. marts blev indført betalingsparkering efter fjerde time.

Årsagen hertil var ifølge centerchefen blandt andet, at ansatte fra omkringliggende offentlige institutioner i stort tal brugte centrets p-plads som langtidsparkering.

Verner Thomsen siger, at han ikke vil tage stilling til, om det er rimeligt, at Erik Jensens hustru har fået en bøde på en næsten tom parkeringsplads, men han har noteret, at Esbjerg Kommune har droppet sin p-kontrol under coronakrisen, og at han nu vil drøfte sagen med centrets ejer.

- Jeg retter nu en henvendelse til centrets ejer og drøfter situationen. Det sidste, vi ønsker, er vrede kunder, siger Verner Thomsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nu kan borgere med milde symptomer selv booke coronatest uden hjælp fra lægen

112

Peter Madsen erkender at have fået hjælp til flugt

Annonce