Annonce
Sydjylland

Erindringerne om en svunden tid i sommerlandet

Engang var den tjæreduftende fiskerihavn med værft og fiskeauktionslokale og sømandshjem. For enden af molen lå svømmeklubben, hvor jeg lærte at svømme. Der var også fiskehermetikfabrik. Ugens klummeskribent husker tilbage på en tur gennem sommerlandet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den synger på sidste vers, sommeren. Eller rettere sagt, sensommeren, vi ved det kun alt for godt. Men det er svært at sige farvel, for den har været så dejlig med varme og ringe nedbør og tilpas høje badetemperaturer. Og så er vi sluppet for skovbrande, oversvømmelser og andre katastrofer. Det siges, at aldrig før har så mange danskere holdt ferie herhjemme. Sammen med turisterne har de benyttet ferien se landet og komme rundt i det. Også vi. Vi kørte en tur til Skagen for at se udstillingen "Englens kys" på Skagen Museum og benyttede samtidig lejligheden til at overnatte i byen. Jeg er vokset op i Vendsyssel og kender landsdelen særdeles godt. Men nu var det en del år siden, vi sidst havde været i omegnen af Skagen.

Erindringer om landskaber bevares i sindet. Man har dem med sig gennem livet og kan tage dem frem til hver en tid. Det smukke område mellem Frederikshavn og Skagen husker jeg som et landskab mere eller mindre uberørt af tiden. Lyngstrækningen inden man ankommer til Skagen eksisterer heldigvis endnu i sin oprindelige form og kan stadig stemme sindet til ro. Men småbyerne, stederne, får landskabet til at ændre karakter. Foran husene er der opstillet vejsalgsboder og gårdbutikker med honning, æg, nye kartofler og tomater. Skiltene trænger sig larmende på, alle har noget, de vil sælge. Dette er turistdanmark, og jo mere, vi ser af det, des mere forstemte bliver vi. De beskedne huse langs med landevejen trykker sig i sandet, men inden de forsvinder, insisterer de på at reklamere for Bed & Breakfast og ponyridning.

Forfatteren John Steinbeck advarer i et essay læseren om at vende tilbage til sit udgangspunkt. Selv gjorde han det og blev dybt skuffet. Befolkningen i den lille by, han var vokset op i, var vokset fra tre og et halvt tusinde til tres tusinde, og han brød sin ikke om de forandringer, der var sket. Slet ikke. "Vend aldrig tilbage", lød hans råd. "Bevar erindringerne som mølkugler i sindet."

Annonce

Nu er det ikke, fordi befolkningstallet i min hjemby er vokset eksplosivt, og udviklingen har på ingen måde været altomstyrtende. Det første vi gør er at besøge kirkegården med en lyngbuket til graven. Samtidig kan vi konstatere, at kirkegården er smukkere end nogen sinde med sine gamle træer og åen, der afgrænser den. Bagefter går vi ned til havnen, der nu er lystbådehavn. Engang var den tjæreduftende fiskerihavn med værft og fiskeauktionslokale og sømandshjem. For enden af molen lå svømmeklubben, hvor jeg lærte at svømme. Der var også fiskehermetikfabrik. I halvtressene beskæftigede den rigtig mange kvinder, og ved middagstid kunne man se dem komme cyklende i flokke med nedbrættede gummistøvler under kitlerne på vej hjem for at lave varm middagsmad til familien. Over middag var de på vej den anden vej, tilbage på arbejdet. I dag er de fleste arbejdspladser lukket, og det er restauranter, caféer og nybyggede lejligheder med panoramaudsigt, der fylder havneområdet.

Vi er blevet sultne og går ind på en restaurant, hvor vi får en fortræffelig fiskesuppe. Uden for på havnen går folk søndagstur, mens de spiser is. Restauranten er stopfuld. Personalet har så travlt, at de ikke har tid til at rydde af bordene. Her er en afslappet stemning, en jovial sorgløshed, ja, en ufarlighed ligefrem, som er langt fra, hvad jeg forbinder med byen. Meget langt fra.

Der er dømt ferie og fritid over hele linjen. Ufarlighed. Det er velfærdsdanmark, der har taget over. Arbejdsdanmark erstattet af turisme.

I gamle dage var livet en alvorlig sag. Afgjort mest for voksne. Arbejdspladser var alvor for voksne. I de fleste erhverv var nedslidning et vilkår, ligesom man kunne risikere at sætte livet til på arbejdspladsen. Mange af mine skolekammerater kom tidligt på fabrik eller slagteri, eller de blev arbejdsdrenge med håb om senere at komme i lære.

Den slags arbejdspladser er væk i dag, måske er de flyttet til en anden del af verden, og der er sikkert ingen grund til at blive nostalgisk. Nu smiler turismen indsmigrende og naivt, og på gågaden, hvor mange af husene er malet skagensgule, ligger genbrugsbutikkerne side om side med souvenirbutikkerne.

Men det er ikke kun i Vendsyssel, man oplever det. Kører man langs med Jyllands vestkyst møder man det samme syn. Skilte med Bed & Breakfast side om side med reklamer for burgere og is og pølser, plastikbolde og sandaler. Der er dømt ferie og fritid over hele linjen. Ufarlighed. Det er velfærdsdanmark, der har taget over. Arbejdsdanmark erstattet af turisme. Erindringerne om en svunden tid er bevaret som mølkugler i sindet her, hvor ingen vil bo, når ferien er slut, og hvor de unge tager væk for at uddanne sig og finde en partner. Hvor smiler fager….

Annonce
Kolding For abonnenter

Se listen: Sådan vil Kolding Kommune sikre byen mod store skader efter oversvømmelser og stormflod

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Amerikanske ejere i gang med rettelak: Stort Esbjerg-firma får slettet sit historiske efternavn

Billund For abonnenter

Patrick er én af dem, der ikke passer ind i en kasse: Han flyder mellem det feminine og maskuline - og stiller nu op til kommunalvalget for Venstre

Kultur For abonnenter

Han ejer både nazi-julekugler og effekter fra KZ-lejre: Franks nyeste køb er et tysk fotoalbum fra besættelsen af Kolding

Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-målscorer: Vi kan bruge præstationen til en hel masse

Kultur

Anne var ved at give op: Hun drømmer om at byen bliver lige så levende, som da hun var barn

Sydjylland For abonnenter

54-årige Per fik aldrig nok af fest og selskab: Han døde alene - lige så hurtigt, som hvis man slukker for en stikkontakt

Danmark For abonnenter

Kommunalvalg på vej: De nære ting, der fylder vores hverdag, bestemmer, hvor vi sætter krydset

Erhverv For abonnenter

Grundfos-topchef er træt af at blive kaldt 'arvingen': - Jeg slider og slæber

Rejser For abonnenter

Rejsekunde ville ikke betale et restbeløb for 'corona-dødsdømt' krydstogt: Det endte med at blive en dyr beslutning

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Højdramatisk superligaaften i Haderslev: Det holdt hårdt for SønderjyskE, men det holdt

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

JV's videoanalyse: Derfor formåede SønderjyskE at hive et enkelt point i land mod FC København

Billund

Efter et kræftforløb lytter behandler mere til sin egen krop: - Vi behandlere giver vores klienter en masse gode råd, men vi glemmer at passe på os selv.

Annonce