Annonce
Tarm

Ernst er Danmarks Mr. Kroket og Danmarksmester for Lyne: Det sjoveste er en jævnbyrdig kamp

Ernst Vedstesen underviser vestjyske kroketspillere i slagteknik. Hans måde at slå på er nemlig anderldes end i de flestes, og som dobbelt Danmarksmester må den siges at have været effektiv. Foto: Jørgen Kirk
71-årige Ernst Vedstesen stiftede bekendtskab med kroket for 63 år siden. Som voksen udbredte han sporten, ensrettede reglerne og forfinede slagteknikken. I weekenden vandt han så sit andet DM-guld.

LYNE/ESBJERG: Klubkammeraterne i klubhusets døråbning er ikke i tvivl. Det er ikke for meget sagt at kalde Ernst Vedstesen Fra for Danmarks Mr. Kroket.

Spilleren fra Lyne Krocket og Petanqueklub gik i weekenden ubesejret igennem fem kampe. Derfor snuppede han sin anden DM-titel. Den første vandt han i 2017, og i 2018 stillede han ikke op, fordi han skulle være bryllupsgæst.

Så nu kan 71-årige Ernst Vedstesen, der bor i Esbjerg og har sommerhus i Bork, altså prale af at være Danmarks bedste til at spille kroket.

- På en måde er jeg da stolt af det. For det er jo toppen af Danmarks kroketspillere, der er med til DM, siger han.

Annonce

På en måde har klubberne ødelagt det for sig selv, fordi mange klubber spiller om dagen.

Ernst Vedstesen, Danmarksmester i kroket

Gør sporten bedre

Selvom titlerne gør ham stolt, er de ikke det vigtigste for ham. Det vigtigste er at gøre sporten bedre og at få flere til at være med. Det har han så arbejdet på siden midten af 1980’erne.

Det var derfor, han for 30 år siden førte pennen, da de danske kroketregler blev nedskrevet og ensrettet på landsplan. Det var derfor, han blev formand for det nu nedlagte kroketudvalg under DGI, og det er derfor han i årtier har rejst rundt for at holde kroketstævner eller at træne andre kroketspilleres teknik.

På den måde har han både formet reglerne, foreningerne og teknikken inden for dansk kroket.

- Jeg vil gerne, at folk lærer spillet og får mere glæde af det, siger han.

Sled græsplænen op

Der er nu gået 63 år, siden Ernst Vedstesen som barn blev bidt af havesporten. Ernsts storesøster havde købt et kroketspil efter sin konfirmation, og snart travede familien og nabobørnene i Ansager rundt på græsplænen i timevis for at spille kroket.

- Vi spillede helt vildt. Plænen var næsten slidt op, husker Ernst Vedstesen med et smil.

Når Ernst og familien fik besøg af Ernsts farbror, trissede farbroren også direkte hen til havelågen og ud i haven for at se, om kroket var blevet stillet op. Og da kroket vandt indpas til de lokale sportsfester i 1960’erne, spillede Ernst med sin svoger. Svogeren kunne selvfølgelig også spille kroket – ”det var en betingelse for at komme ind i familien,” som Ernst formulerer det med et grin.

Ernst Vedstesen

71 år.

Dobbelt DM-vinder i enkeltmandskroket. Dobbelt sølvvinder i kroket for tomandshold.

Stiller op for kroketklubben i Lyne.

Gift med Erna.

Har tre voksne børn: en søn i Mexico, en søn i Norge og en datter på Sjælland.

Bor i Esbjerg og har sommerhus i Bork.

Født og opvokset i Ansager mellem Grindsted og Tirstrup.

Pensioneret gymnasielærer. Underviste i 25 år på HTX i Esbjerg. Inden da uddannet tømrer og bygningsingeniør.

Kolossal udvikling

Efter 1960’ernes kampe i haven og på de danske sportspladser, gik Ernst Vedstesens kroketspil lidt i sig selv, i takt med han læste og fik arbejde. Men da hans lokale idrætsforening i Esbjerg Sædding-Guldager Idrætsforening i 1985 ville tilbyde kroket som aktivitet for at få flere medlemmer, slog Ernst til.

Siden da har han så været med til at tegne den danske kroketsport. Han har været med så længe, at han snildt husker forskellen på at spille med trækugler og så de kunstfiberkugler, som vandt frem efter årtusindskiftet. Trækuglerne havde det med at blive skæve, og af en eller anden årsag var det altid den gule kugle, som blev mest aflang, så den ville ingen spille med, husker Ernst med et glimt i øjet.

- Der er sket en kolossal udvikling. Mange er også blevet meget bedre til spillet, siger Ernst Vedstesen.

Det er nu ikke, fordi medlemmerne strømmer til kroketklubberne. Den dag i dag regner han med, at omtrent 4000 danskere spiller kroket. Lange de fleste spillere er grå på toppen. 73 år lå gennemsnitsalderen på, da Ernst senest regnede gennemsnitsalderen ud til et stævne, han deltog i. De nye spillere begynder også i pensionsalderen.

- På en måde har klubberne ødelagt det for sig selv, fordi mange klubber spiller om dagen, siger han.

I England og i de danske havesæt er kroketkøllerne ofte med langt skaft. Men de danske turneringsspillere foretrækker de kortere køller. Foto: Jørgen Kirk

DM-finalen blev for nem

Ernst nyder dog stadig spillet. Sådan har han haft det i alle år. Men lige nøjagtig til DM, manglede der faktisk lidt, før det blev rigtig sjovt. For i DM-finalen tog ikke ret meget mere end 20 minutter, før Ernst kunne svinge køllen til sejr.

- Det var alt for nemt. Hvis man styrer spillet hele vejen igennem, giver det ikke det samme kick, som hvis man kommer lidt ud af spillet og skal kæmpe sig ind igen. Det sjoveste er en ligeværdig kamp, siger Ernst Vedstesen.

Nogle kroketspillere sætter medaljeskiltene på deres kroketkøller. Ernst Vedstesen har en tavle til sine præmier. Foto: Jørgen Kirk

Slagteknik og hjerne

Generelt skal man være god til både slagteknik og taktik for at skabe en spændende kamp. For ikke alene skal man være præcis for at slå kuglen gennem buerne – man skal også forsøge at ramme modstandernes kugler og undgå selv at blive ramt.

Derfor skal man placere sig klogt på banen. Så kroket er også hjernegymnastik, mener Ernst Vedstesen.

- Kroket er for golfspillere, der gerne vil lidt videre. Nu skal de også bruge hovedet, når de spiller kroket, plejer vi gerne at sige, siger Ernst Vedstesen med et smil.

Ernst Vedstesen har vundet to gange DM-guld i enkeltmandskroket. De seneste to år har han og makkeren vundet sølv i kroket for tomandshold, så nu håber Ernst Vedstesen på, at i år bliver året for en sejr. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Penta Advokater lukker kontoret i Bramming

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce