Annonce
Esbjerg

Esbjerg-bar slår alarm: Svensk gæst havde corona

Carsten Prisfeldt, der ejer både Skræddergården og Little London, som ligger i kælderen under Hotel Britannia, fortæller, at der i Little London onsdag var en gæst, som senere er blevet testet positiv for corona. Arkivfoto: Chresten Bergh
En svensker, der onsdag aften var på Little London i Esbjerg, er torsdag blevet testet positiv for corona. Det ærgrer indehaver af Little London, som nu sender medarbejdere i karantæne.
Annonce

Esbjerg: En svensk gæst besøgte onsdag aften baren Little London, og er torsdag testet positiv for corona.

Det fortæller indehaver af Little London, Carsten Prisfeldt.

- Min første reaktion er, at det er træls. Min anden reaktion er, at det kunne være sket alle mulige steder, så det er ikke vores skyld, og det er trods alt godt, siger han.


Vi har taget kontakt til myndighederne og fulgt anbefalingerne. Vi har allerede sendt medarbejdere hjem i karantæne, og de testes efter weekenden.

Carsten Prisfeldt, indehaver Little London


Little London blev torsdag formiddag kontaktet af svenskerens arbejdsgiver, en offshore-virksomhed, som fortalte, at gæsten var testet positiv for corona.

- Mange offshore-virksomheder tester regelmæssigt deres medarbejdere. Så det er formentlig ikke en, der har haft symptomer, siger han.

- Vi har taget kontakt til myndighederne og fulgt anbefalingerne. Vi har allerede sendt medarbejdere hjem i karantæne, og de testes efter weekenden, siger han.

Little London har torsdag slået alarm, efter en svensk gæst torsdag formiddag har fået konstateret corona. Foto Jonas Okholm Nielsen

Han fortæller, at der var omkring 75 mennesker på baren i forbindelse med visning af fodboldkampen mellem Arsenal og Liverpool, og at svenskeren sad i en time ved et bord midt i lokalet med god afstand til andre. Svenskeren sad der fra 20.30 til 21.30.

- Vi har taget vores forholdsregler, og så håber vi bare, det ikke har spredt sig.

Carsten Prisfeldt fortæller, at baren har fået at vide af sundhedsmyndighederne, at den gerne må holde åbent.

- Vi følger situationen og holder øje med, om vi bliver smittet. Vi har fulgt vores procedurer, og vi har fået at vide, at vi må åbne igen i dag. Vi opfordrer selvfølgelig igen til, at man bliver hjemme, hvis man har symptomer, siger Carsten Prisfeldt, der også har lavet et Facebook-opslag for nå ud til de gæster, der også var til stede onsdag aften, så de kan lade sig teste.

Han håber, at folk ikke bliver for nervøse og derfor nu lader være med at besøge baren, og understreger, at det her kunne have været sket hvor som helst.

Baren og alle overflader er sprittet af, så man kan roligt komme ned i Little London, fortæller indehaver Carsten Prisfeldt. Foto: Jonas Okholm Nielsen

- Det kunne lige så godt være sket et andet sted, og vi tager alle vores forholdsregler. Hele baren er blevet sprittet af, og der har været håndsprit tilgængeligt både i baren og på toilettet, men det er da træls, at det lige skulle ske her, siger Carsten Prisfeldt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Else blev manipuleret af højteknologisk svindler, der stjal bankmanden Nicks identitet: 96.000 kr. reddet af bank

Trekantområdet

Tre ledere er udpeget: I morgen bliver hele løsningen for hjemmeplejedistrikt præsenteret

Annonce