Annonce
Esbjerg

Esbjerg-borgmester og kronprinsparret i erhvervsfremstød i Sydkorea

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) skal nu markedsføre Esbjergs virksomheder og deres ekspertise overfor den sydkoreanske by, Ulsan. Arkivfoto: Esbjerg Kommune.
Historisk aftale mellem Danmark, Esbjerg og Sydkorea på vej. Esbjergs førende rolle indenfor havvind kan åbne dørene til et nyt marked i den sydkoreanske by Ulsan, mener borgmester.
Annonce

Esbjergs førende rolle indenfor grøn vindenergi på havet kan åbne dørene til et helt nyt marked for lokale virksomheder mange tusinde kilometer herfra i den sydkoreanske by Ulsan.

Søndag slutter borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og kommunaldirektør Rikke Vestergaard sig til en større delegation med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i spidsen. Herudover deltager en række af Danmarks største virksomheder og repræsentanter fra Energi- Klima- og Forsyningsministeriet.

Ulsan er kendt for sin store havn, de mange værfter og produktionen af Hyundai biler. Nu er det Sydkoreas mål at forvandle byen til den nye hub for offshorevind i Østasien, og derfor har man kigget efter de mest kvalificerede samarbejdspartnere. Valget faldt på byen ved havet - Esbjerg.

- Det er meget naturligt. Vi har jo været igennem en tilsvarende udvikling og har nu opbygget masser af kompetencer og viden på området. Det giver vores lokale virksomheder fantastiske muligheder for at få foden indenfor i Ulsan, der nu skal ud på den rejse, Esbjerg indledte for 15 år siden, og skaber helt nye forretningsmuligheder. Det er en fantastisk mulighed for Esbjerg og de virksomheder, som arbejder med offshorevind i Energimetropolen, siger Jesper Frost Rasmussen.

Det giver vores lokale virksomheder fantastiske muligheder for at få foden indenfor i Ulsan, der nu skal ud på den rejse, Esbjerg indledte for 15 år siden, og skaber helt nye forretningsmuligheder.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) forud for rejsen til Sydkorea.

Annonce

To aftaler

Der skal underskrives to aftaler i Sydkorea. Der skal dels indgås en aftale på internationalt niveau mellem Danmark og Sydkorea, dels skal Jesper Frost Rasmussen på vegne af Esbjerg underskrive en aftale, som sætter fokus på udviklingen af offshorevind, med Ulsan.

Den kommende aftale med Ulsan passer særdeles godt sammen med den strategi, der blev lagt i Esbjerg for flere år siden, og som netop sætter fokus på dialog og samarbejde med andre energibyer verden over, mener borgmesteren, der netop er hjemvendt fra forårsmødet i organisationen for verdens energibyer, det såkaldte World Energy Cities Partnership (WECP), som Esbjerg har været medlem af siden 2013.

- Her kan vi også mærke den store interesse for grøn energi på havet, så det nye samarbejde med Ulsan er kun med til at understrege vores førende position, siger Frost Rasmussen.

En af de lokale Esbjerg virksomheder, der kan se store muligheder i dette internationale samarbejde er Semco Maritime. I en pressemeddelelse giver adm. direktør Steen Brødbæk, Semco Maritime, udtryk for glæde over fremstødet på det østasiatiske marked:

- Jeg synes, at det er rigtig godt, at Esbjerg her er med helt fremme. Det giver os og de mange andre offshore-virksomheder i Esbjerg nye forretningsmuligheder, og det hilser vi selvfølgelig meget velkommen, siger Steen Brødbæk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Advokatundersøgelse uddeler kraftige tæv til tidligere VUC Syd-ledelse: Dårlig ledelse, inhabilitet og dokumentsjusk

CORONAVIRUS

Liveblog: Stort flertal bag ny hjælpepakke - her er de vigtigste punkter

Danmark

Få overblikket: Må man ikke længere invitere 12 familiemedlemmer til 50-års fødselsdag?

Annonce