Annonce
Esbjerg

Esbjerg Byråd til folkeskolerne: Skrot bare de nationale test med det samme

Byrådsmøde i Esbjerg. Foto: Ludvig Dittmann
Esbjerg Byråd besluttede mandag aften at give alle Esbjerg Kommunes folkeskoler muligheder for helt at skrotte brug af nationale test i folkeskolen fra dags dato og de næste tre år, mens frihedsforsøget på folkeskoleområdet kører.

Esbjerg Kommune: Skoleledelser og skolebestyrelser på alle Esbjerg Kommunes folkeskoler kan fra dags dato skrotte brugen af nationale test, hvis de ønsker det.

Sådan lyder beslutningen fra Esbjerg Byråd mandag aften, efter at Folketinget for små to uger siden formelt vedtog statsminister Mette Frederiksens vilde idé fra efteråret sidste år, hvorefter blandt andre Esbjerg Kommunes ni folkeskoler med 26 afdelinger stort set sættes fri af kommunale og statslige regler i en forsøgsperiode de næste tre skoleår.

Med lovens vedtagelse per 15. maj er det også blevet muligt for byrådet at træffe beslutning om at give skolerne frihed til selv at vælge, om der skal gennemføres nationale test på skolerne i kommunen i den sidste halvdel af dette skoleår. Nogle skoler har gennemført test, men de, der ikke har, kan altså nu vælge at lade være.

Annonce

Usikre test

- Den samlede frisættelse har vi på dagsordenen i byrådet på et senere møde, men det er vigtigt, at vi tager stilling til de nationale test med det samme. Vi har tidligere søgt Børne- og Undervisningsministeriet om at blive fritaget for nationale test i dette skoleår, fordi der er usikkerhed om testresultaternes validitet, og vi mener, der er bedre måder at følge elevernes fremskridt på. De bedste til at vurdere, hvordan det gøres, er de voksne omkring den enkelte elev. Som bekendt fik vi afslag, men med velfærdsaftalen (frihedsforsøget, red.) har vi nu alligevel mulighed for at give skolerne frihed til selv at vælge, om de vil gennemføre nationale test. Den mulighed vil vi gerne gribe, lød det fra formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen (SF), hvilket helhjertet blev bakket op af resten af byrådet.

Samtidig slog Diana Mose Olsen fast, at der med den mulighed, Esbjerg Kommune har fået i form af frisættelsen af folkeskolerne, også følger et forpligtende ansvar. Derfor skal der findes et nyt værktøj til at måle elevernes fremskridt og præstationer:

Annonce

Nye målinger

- Mange kigger i vores retning for at følge udviklingen på vores skoler i de næste tre år, og både internt og over for andre kommuner skal vi kunne vise både de gode og mindre gode resultater af de initiativer, skolerne afprøver. Derfor vil vi under frihedsforsøget stadig have behov for at følge skolernes resultater. Derfor anbefaler forvaltningen, at skolerne på tværs holder fast i en ensartet evaluering af elevernes faglige og sociale udbytte, så vi kan følge udviklingen igennem de næste tre års frihed, slog hun fast.

Derfor skal der nu nedsættes en arbejdsgruppe af videnspersoner, ledere og repræsentanter fra faglige organisationer. I samarbejde med VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter Viden til Velfærd, red.) og Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder gruppen forslag til, hvordan den overordnede evaluering skal foregå fremover.

Annonce

Ja til evaluering

Socialdemokratiets Michael Harbøll, der selv har været lidt i vælten, efter at han trods afslaget fra S-ministeren på kommunens ansøgning om fritagelse fra nationale test tidligere i år offentligt meddelte, at han ville holde sin datter hjemme, var med på, at effekten af skolernes frisættelse selvfølgelig skal kunne måles:

- Selvfølgelig skal vi kunne evaluere frisættelsen, hvorfor Socialdemokratiet selvfølgelig også støtter op om nedsættelse af et udvalg, som skal komme med forslag til, hvordan den overordnede evaluering skal ske.

Samme takter lød fra De Radikales Anne Marie Geisler Andersen, der var tilfreds med, at de nationale test kan droppes med det samme:

- De, der ikke har holdt dem, kan nu vælge at lade være og i stedet bruge kræfterne på trivsels-tiltag, faglig opsamling eller forberedelserne til frikommuneforsøget, sagde hun.

Også Enhedslistens Sarah Nørris, Venstres Kurt Bjerrum og Dansk Folkepartis Susanne Dyreborg rejste sig og slog fast, at skoleledelserne og bestyrelserne med politisk velsignelse kan droppe de nationale test med det samme.

Nationale test

Esbjerg Kommune har de seneste to år ansøgt om at blive fritaget for de nationale test. Begge gange er det endt med afslag fra ministeriet.

De nationale test tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, og fire test kan tages på frivillig basis.

Testene har til hensigt at give lærere og forældre et indblik i den enkelte elevs faglige niveau inden for de områder af fagene, der testes i.

Der er opstillet nationale mål for den faglige udvikling i folkeskolen. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.

De nationale test har været udsat for massiv kritik fra blandt andre lærerforeningen og politikere på tværs af politiske partier

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Esbjerg For abonnenter

Pædagogen Lone vil slippe kontrollen over børnene: - De bliver skrøbelige, hvis vi ikke lader dem slå sig på en hammer eller falde ned fra et træ

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

83 års industrihistorie på danske hænder er slut: Kolding-virksomhed er blevet opkøbt og 135 ansatte får ny ledelse

Tønder For abonnenter

Trine Jepsen siger farvel til Schackenborg: - Jeg skal være kvinde i eget hus

Varde

Nu er firmaet bag Danmarks bedste burger flyttet ud af kommunen: Slut med naboklager over lugten af stegte løg

Aabenraa

Ikke set siden onsdag: Efterlyst mand fundet død i skovområde

Kolding

Maya på 13 år har samlet ind til Knæk Cancer i fem år: Stopper ikke før der er fundet en kur

Aabenraa For abonnenter

Sønderjysk cykelkaptajn ramt af to blodpropper: Vi tager én dag ad gangen

Esbjerg For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Esbjerg

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Dør for mange af frygtelig sygdom i Grindsted? Ketty har indsamlet bekymringer - og det fører nu til ny undersøgelse

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Sønderborg

Vores tidligere vaner er vendt tilbage, men håndspritten står stadig: Derfor er pandemiens restriktioner hurtigt blevet fortid

Sydjylland For abonnenter

Stævning afslører: Enerådig bankdirektør bevilligede ulovlige lån til egne sønner og bestyrelsesmedlem

Sydjylland

Smitteproblemer bliver mindre i fem kommuner, men trænger sig på i en anden: Syd- og sønderjysk kommune har nu tre-cifret smittetryk

Annonce