Annonce
Esbjerg Energy

Esbjerg Energy havde virkelig topholdet på krogen: Alligevel blev det til et nederlag

Craig Puffer scorede to mål for Esbjerg Energy tirsdag aften i Frederikshavn, men alligevel tabte Puffer & Co. med 4-3. Foto: Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix
Det lykkedes dog ikke at holde fast i føringer på 2-0 og senere 3-1. Tilsidst vandt Frederikshavn med 4-3 efter en afgørelse i overtid.

Øv, øv, øv.

Esbjerg Energy havde sejren indenfor rækkevidde i tirsdagens udekamp i Frederikshavn - og holdet havde faktisk hårdt brug for tre point for at holde sig inde i kampen om top fire-placeringerne til Final4, men sådan gik det ikke.

Udeholdet førte både 2-0 og 3-1, men holdet formåede altså ikke at holde fast. Energy tabte 4-3 efter en afgørelse i overtiden - og så måtte cheftræner Jason Jaspers & Co. nøjes med et enkelt point.

Annonce

Det var bittert. Rigtig bittert endda.

Esbjerg Energy fik en rigtig fin start i Frederikshavn.

Hjemmeholdet sløsede og lagde en pasning ind foran eget mål - og heldigvis for Energy stod Kale Kerbashian det helt rigtige sted. Den 31-årige canadier betænkte sig ikke, og han satte sikkert pucken ind bag Tadeas Galansky i Frederikshavns mål.

Værterne sad i de følgende minutter på det meste af spillet, men Energy-defensiven stod godt og spillede med stor konsekvens. Når det endelig blev farligt, stod målmand Thomas Lillie, hvor han skulle.

Første periode bød også på lidt drama, da målscorer Kale Kerbashian tog sig en rask lille svingom med Frederikshavns Aleksi Halme, men det blev nu ved den ene scoring i de første 20 minutter.

Energy kom på 2-0 godt seks minutter ind i midterperioden, hvor Craig Puffer fik scoret i en situation, hvor han effektivt styrede et skud fra Jeffrey King i nettet, men Frederikshavn, der skøjtede ind til kampen med sejre i seks af de seneste syv opgør, var naturligvis ikke slået endnu.

Det blev 1-2, da Sune Hjulmand tøvede og ikke fik ekspederet pucken ud af egen zone.

Energy fik dog hurtigt skaffet sig en ny tomålsføring, da Søren Nielsen elegant servicerede en veloplagt Craig Puffer, der satte pucken ind i det lange hjørne.

Lidt for roligt

Det lykkedes dog lige akkurat ikke for Energy at slæbe 3-1-føringen med ind til den sidste periodepause. Frederikshavn kom på 2-3, da Jeffrey King tog det lidt for roligt, og så kunne hjemmeholdets Aleksi Halme bringe spændingen tilbage i kampen.

I slutperioden var Energy længe i kontrol og kom også frem til flere gode muligheder, men Frederikshavn var effektiv, da chancen bød sig - og så var det pludselig 3-3 og overtid.

Også her var topholdet skarpest og fik sat den afgørende puck ind bag Thomas Lillie.

Så en træls afslutning for Esbjerg Energy, der ellers virkelig havde topholdet på krogen, men alligevel blev det altså til et nederlag på 4-3. Det er i øvrigt anden gang i denne sæson, at Energy taber til Frederikshavn efter en afgørelse i overtiden.

Kampen i tal

Frederikshavn – Esbjerg Energy 4-3 (0-1, 2-2, 1-0, 1-0)

Mål

0-1 Kyle Kerbashian (4.41), 0-2 Craig Puffer (26.34), 1-2 Kirils Galoha (33.23), 1-3 Craig Puffer (34.27), 2-3 Aleksi Halme (39.12), 3-3 Elias Ulander (54.20), 4-3 Christoffer Frederiksen (62.28).

Udvisninger

Frederikshavn 3x2 min, Esbjerg Energy 5x2 min

Tilskuere: 1278

Næste kamp

Tirsdag den 19. oktober kl. 20.15 spiller Esbjerg Energy hjemme i Granly Hockey Arena. Den aften kommer Aalborg på besøg.










Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Esbjerg Energy For abonnenter

Foran 4-0: Esbjerg Energy vinder efter straffeslag

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

REGIONALVALG

Tag kandidattesten til regionalvalget her

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Alexander og Biljana opgav drømmehus, mens de var ved at bygge det: Nu nyder ung Kolding-familie livet i Malaga

Sydjylland For abonnenter

Engang holdt taxaerne i kø foran Jans bodega: Nu kan hans gæster ikke komme hjem fra byturen - og det skaber frygt for spritkørsel

Regionalt

Smittetrykket springer opad i næsten samtlige sydjyske kommuner: I en kommune er der fundet over 30 nye tilfælde

Sydjylland For abonnenter

Tyske vognmænd grænsehandler billig diesel i Danmark: Kan udløse gevinst på 600 millioner

Nordtyskland

Fugleinfluenzaen raser igen: Besætning på 700 gæs blev slået ned

Esbjerg For abonnenter

Rute 11: I 25 år har trafikken stort set ikke rykket sig ved Ribe

Esbjerg Energy

Efter kæmpe Energy-nederlag: Det er uacceptabelt at få sådan en snitter - og nu er Final4 urealistisk

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Webshop druknede i egen coronasucces: Efterlader milliongæld og erstatningskrav mod stifteren

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Danmark

Varetægtsfængslet: 49-årig mand opfordrede på en plakat til henrettelse af statsministeren

Kolding For abonnenter

Gerningsvåbnet blev aldrig fundet: 18-årig dømt for at knivstikke ung mand under sammenstød mellem to grupperinger

Tønder

Frandsen vs. Iversen: Meningsmåling giver borgmester Henrik Frandsen markant forspring i valgkampen

Annonce