Annonce
Sport

Esbjerg Energy henter All Star-spiller hjem igen

Mark Derlago skal spille i den gulde Energy-trøje i den kommende sæson. Foto: Jan Korsgaard

Særdeles temperamentsfuld, men også noget af en målmaskine. Man får det hele med canadiske Mark Derlago, og Energy-cheftræner Mark Pederson glæder sig over at have den rutinerede forward tilbage.

92 point i 51 kampe - og så sluttede han ellers lige sæsonen af med at få sig fem spilledages karantæne for at gå løs på SønderjyskE's Steffen Frank i den sidste kamp i DM-finalen.

Mark Derlago er en fantastisk ishockeyspiller, når han formår at tøjle temperamentet - og nu er den 32-årige forward så tilbage Esbjerg Energy på en etårig aftale.

- Det er en spiller, jeg ken­der rigtig godt og har trænet i flere omgange. Du ved præcis, hvad du får med ham - en sublim målscorer, en spiller med gode lederegenskaber som er meget professionel, der bare elsker at spille ishockey. Sådan en type kan alle mandskaber bruge, og han kender jo ligaen og omgivelserne her i Esbjerg, siger cheftræner Mark Pederson.

Derlago spillede for Energy sæsonen 2014-15 og leverede på øverste spillemæssige hylde sammen med Andrew Clark, der dog ikke følger med denne gang.

Både Derlago og Clark fik en plads til ligaens All Star-hold, men Energy måtte i den sæson se sig slået i finalen af SønderjyskE med 4-1 i kampe.

Annonce

Går efter guldhjelmen

Denne gang skal sølv veksles til guld.

- Jeg kommer jeg tilbage for at vinde mesterskabet. Holdet skal være med helt fremme, og jeg ville elske at vinde en guldhjelm med Esbjerg, understreger Mark Derlago, der gennem hele karrieren har været noget af en målmaskine.

Det har også været tilfældet efter det første ophold hos Esbjerg Energy. Statistikken efter to sæsoner hos det japanske hold Nikko Icebuks og senest hos de daværende mestre fra Nottingham Panthers i England lyder på 183 point i 162 kampe.

­- Min familie og jeg har kun gode minder fra tiden i Esbjerg, så jeg er meget begejstret for at være tilbage. Det spiller selvfølgelig ind, at Mark Pederson fortsat er træneren - han er bare en træner som du vil spille for og vinde under.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge måtte trække sig fra Sygehus Sønderjylland: Nu huserer han andre steder i landet

Fodbold

Finnerne får deres EM-fest

Leder For abonnenter

JV mener om flystøj: Det kan staten ikke være bekendt

Det er en urimelig behandling, mange af naboerne til de kommende F-35 kampfly i Skrydstrup har udsigt til at få. Fredag præsenterede et bredt politisk flertal en aftale, som vil koste skatteyderne 250 millioner kroner i forskellige former for kompensationer til de støjramte naboer. Det er i sig selv mange penge, men det er dog kun godt en procent af det beløb, som staten bruger på selve købet af de 27 nye fly. Når man køber fly for 20 milliarder kroner, skal man også være parat til at betale en anstændig pris for at undgå, at naboer kommer i økonomisk klemme, fordi deres boliger vil falde i værdi. Man kan af gode grunde ikke på forhånd vide, hvad det værditab bliver, og derfor kan der ikke på nuværende tidspunkt afsættes et fast beløb. Men det gør det politiske flertal i en aftale, der ud over at være for nærig også er alt for firkantet. Staten vil tilbyde 117 boligejere tættest på flyvestationen, der bor i en såkaldt rød zone, at de kan få opkøbt deres ejendom. Til gengæld er der cirka 1500 beboere i en såkaldt gul zone lidt længere væk, som kun vil blive tilbudt en støjsikring til 70.000 kroner. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) forsvarer sig med, at der ikke er juridisk grundlag for at udbetale erstatning for det værditab, der måske vil blive på grund af den forøgede flystøj. Men så må det politiske flertal træde i karakter som lovgivere og sørge for, at dette juridiske grundlag bliver skabt. Det må selvfølgelig ikke blive et tag selv-bord for husejere, der bare vil kunne påstå, at de har fået et kæmpe værditab og derfor skal have en erstatning. Det skal være en uvildig instans, som konkret skal vurdere, om ejendommene i området kommer til at tabe mere i værdi, end de måske ellers ville have gjort, hvis der ikke var købt nye kampfly. Det vil betyde, at staten ikke på forhånd kan vide, hvad udgiften til at dække naboernes tab bliver. Men det er en regning, alle skatteydere må være parat til at betale.

Danmark

Agnes er dybt skuffet over flyerstatning: Det er fuldstændig uanstændigt

Danmark

Endelig plan for millionerstatning er landet: Støjramte F-35-naboer kan få 70.000 kroner i hånden

Annonce