Annonce
Esbjerg Energy

Esbjerg Energy henter amerikansk forward

Esbjerg Energy har hentet en ny amerikansk forward. Arkivfoto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Annonce

Ishockey: Esbjerg Energy udvider truppen med en gammel bekendt af vestjysk ishockey. 34-årige Jordan Smotherman, der repræsenterede EfB Ishockey i sæsonen 2011/2012 tiltræder i den kommende uge i Esbjerg. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

- Muligheden dukkede op lidt pludseligt og nærmest lidt ud af det blå. Smotherman kontaktede Peter Gommesen, der også dengang var assistenttræner i Esbjerg, og det viste sig, at han var interesseret i at komme tilbage til Vestjylland. Amerikaneren havde kunnet lide tiden i Esbjerg og jeg overtog kontakten, fortæller cheftræner Jason Jaspers i pressemeddelelsen.

Han har spillet sammen med Smotherman i Tyskland.

- Jeg havde et positivt indtryk af ham som menneske og som ishockeyspiller, men helbredet drillede ham lidt dengang, og han fortsatte i den britiske liga. Helbredet er nu på plads, så han er en god mand at indlemme i truppen, siger Jaspers.

Jordan Smotherman er amerikansk og har spillet fire kampe i NHL for Atlanta Trashers og har spillet mere end 400 kampe i AHL. Herudover har den 191 cm høje wing spillet i dansk, svensk, finsk, tysk og britisk ishockey.

- Amerikaneren er en god og stærk fyr, der både har et godt skøjteløb og som kender vejen til netmaskerne. Efter en spillepause skal han lige i gang igen, men jeg er sikker på, at Jordan Smotherman bliver en gevinst for os, ikke mindst i slutspillet, fortæller Esbjerg-cheftræneren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce