Annonce
Esbjerg Energy

Esbjerg Energy pressede topholdet

Jeppe Vinther og hans holdkammerater måtte kigge langt efter pointene i Aalborg, Foto: Martin Ravn
Aalborg scorede tre gange i de sidste syv minutter og vandt 4-2. Travis Walsh og Brett Welychka scorede for Esbjerg Energy.

Et nederlag på 4-2 i Aalborg til Esbjerg Energy er egentlig helt efter planen. Som de to hold hidtil har præsenteret sig i denne sæson, er det på ingen måde en overraskelse.

Men faktisk lignede det meget længe en overraskelse i Aalborg.

Med godt syv minutter tilbage af kampen førte Esbjerg Energy 2-1 på mål af Travis Walsh og Brett Welychka. En sejr havde sendt Esbjerg Energy op på femtepladsen i tabellen kun et enkelt point fra den fjerdeplads, der giver adgang til Final4, og ved 2-1-føringen kort før tid i Aalborg var der nok mange, der sad og tænkte, at havde Esbjerg Energy bare præsteret en smule bedre i de tre hjemmekampe mod Odense, Herlev og Rungsted, ville pladsen i Final 4 have været helt sikker.

Men føringen i Aalborg holdt ikke. Nordjyderne er ikke for ingen ting ligaens suverænt bedste hold lige nu, og da chancen for en udligning bød sig, slog hjemmeholdet til. Andreas B. Pedersen tog en udvisning, og værterne skulle kun bruge 43 sekunder i overtal for at udligne.

Da manglede der knap syv minutter af kampen.

Og godt to minutter før tid gik det så galt igen for gæsterne - Thomas Spelling scorede til 3-2 - og da Esbjerg Energy tog målmanden ud i en sidste desperat satsning for at få udlignet, slog den tidligere Esbjerg Energy-spiller Anders Krogsgaard til og gjorde det til 4-2.

Bitter afslutning på kampen for Esbjerg Energy, der nu har kamppause frem til den 12. november og udekampen i Herlev. Til den tid skulle Grayson Downing og Trevor Cheek være klar igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce