Annonce
Sport

Esbjerg Energy skriver med ung trio

Assistenttræner Thor Dresker og Esbjerg Energy indlemmer tre unge spillere i ligatruppen. Foto: John Randeris

Oliver Kjær, Jonas G. Torbensen og SønderjyskE's Oliver Jessen bliver en del af ligatruppen hos Esbjerg Energy i den kommende sæson.

Tre unge håbefulde- og ikke mindst talentfulde spillere har tilkæmpet sig kontrakt hos Esbjerg Energy for den kommende sæson.

Oliver Kjær og Jonas G. Torbensen var begge oppe og snuse til førsteholdet i sidste sæson, men de to forwards bliver nu fremad en fast bestanddel af ligatruppen. Det samme gør sig gældende for backen Oliver Jessen, der er hentet i SønderjyskE.

-Vi vil gerne være en ishockeyklub, hvor unge spillere får chancen, og derfor er det også glæde­ligt, at vi nu kan tilbyde kontrakter til to drenge af egen avl samt et spændende talent udefra. Vi har et godt samarbejde med ungdomsafdelingen i Esbjerg Ishockey Klub, hvor talentmassen er stor, så det er dét, vi nu høster frugterne af, understreger assistenttræner Thor Dresler, der står for sommertræningen i Esbjerg Energy, inden holdet går på is til august, hvor både imports og danskere er klar til en ny jagt på DM-guldet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce