Annonce
Esbjerg

Esbjerg får donutbutik med en gammelkendt verdensnyhed

Nour Hermiz (t.v) og hans makker Nena Younes åbner snart Mojo Donut på adressen Englandsgade 23 mellem Skolegade og Kongensgade. På sigt håber parret, at forretningen kan blive landsdækkende. Foto: Ken Mathiesen
Nenas Younes og Nour Hermiz åbner Mojo Donuts i Englandsgade 23 mellem Skolegade og Kongensgade. Ifølge parret lancerer de som de første i Esbjerg den såkaldte cronut - en blanding af en croissant og en donut.
Annonce

Esbjerg: Ting tager som bekendt ofte lidt ekstra tid, før de kommer til Esbjerg. Men nu kommer den altså til det vestjyske - den såkaldte cronuts, lanceret af det esbjergensiske makkerpar Nenas Younes og Nour Hermiz, som i begyndelsen af august åbner forretningen Mojo Donuts i Englandsgade 23 mellem Skolegade og Kongensgade.

Cronuts, som er en kombination af en croissant og en donut, seriefremstilles ifølge Nenas Younes og Nour Hermiz ingen andre steder i Esbjerg i dag. Den lille hybridkage er et vigtigt indslag i Mojo Donuts, og den tog for cirka 5-6 år siden USA med storm, da en konditor på Manhattan i New York lancerede cronutten. Hver morgen troppede en kødrand af nysgerrige lokale og turister op foran butikken, og faktisk var interessen så enorm, at det ikke var usædvanligt, at kunderne måtte vente en 3-4 timer i kø foran butikken, og mange måtte gå forgæves.

- Så markant bliver interessen selvfølgelig ikke i Esbjerg, erkender Nenas Younes og Nour Hermiz.

- Men vi håber selvfølgelig, at folk i Esbjerg vil tage godt i mod cronutten. For den kan noget specielt. Alene processen med skabelsen af en cronut er noget helt specielt, fortsætter makkerparret.

- Selve processen er en omstændelig affære. En cronut er lavet af en lamineret dej, og herefter stegt i vindruekerneolie på en bestemt temperatur. Efter bagningen går cronutten igennem tre trin for at få den helt rigtige smag. Først bliver den rullet i sukker, dernæst fyldt med creme, og til sidst toppes den med lækker glasur. Hele processen tager op til tre dage, og derfor forestiller vi os også, at der kan komme tryk på efterspørgslen, eftersom vi kun laver omkring 50 om dagen, forklarer Nenas Younes og Nour Hermiz, der forventer en cronut kommer til at koste 25-30 kroner.

Annonce

Vil være landsdækkende

De har begge gennem adskillige år dyrket interessen for fremstilling af donuts både herhjemme og i udlandet, og der er blandt andet foretaget feltarbejde i et bageri i USA.


Vi håber selvfølgelig, at folk i Esbjerg vil tage godt i mod cronutten. For den kan noget specielt.

Nenas Younes og Nour Hermiz, indehavere, Mojo Donut


Mojo Donut kommer da også til at føre et rigt udvalg af donuts. Disse ventes at koste omkring 25 kroner stykket, og kunderne får mulighed for selv at kreere den helt rigtige donut i netop deres smag, hvad end man ønsker én med hjemmelavet Oreo-creme, eller én med en blanding mellem sødt og salt med marblesirup-topping og karamelliseret bacon på toppen.

Mojo Donut har fået lavet  sit eget logo. Forretningen ventes at åbne den 7. august i Englandsgade.

Ambitionerne fejler heller ikke noget hos Mojo Donuts. I første omgang åbner Mojo Donuts på hjemmebane i Esbjerg, men på længere sigt er det håbet, at man kan få så meget luft under vingerne, at forretningen kan blive landsdækkende.

Mojo Donuts håber at kunne åbne omkring fredag den 7. august. Det er desuden planen at lave en ordning, så virksomheder kan bestille og få bragt donuts og cronuts til døren. Det samme gælder for privatkunder i Esbjerg og opland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Politiet i Syd- og Sønderjylland råber vagt i gevær: Boom i sager om digitale sexkrænkelser

Tønder

Klip i kørekortet på vej

Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce