Annonce
Esbjerg

Esbjerg får verdens største grønne havvandsvarmepumpe fra Schweiz

Sådan kommer fremtidens fjernvarmeværk i Esbjerg til at se ud. Nu er der indgået kontrakter om den store havvandsvarmepumpe og en fliskeddel, der skal arbejde for fremtidens fjernvarme for 25.000 varmekunder i Esbjerg og Varde samt små 1000 kunder på Fanø. Visualisering: Din Forsyning.
Det bliver schweiziske MAN Energy Solution AG, der kommer til at levere den store 50 MW havvandsvarmepumpe til DIN Forsyning i Esbjerg. Pumpen bliver rygraden i det kommende byggeri på Esbjerg Havn, som skal huse fremtidens grønne fjernvarmeproduktion til godt 25.000 varmekunder i Esbjerg, Varde og Nordby.
Annonce

Esbjerg: Din Forsyning har nået en milepæl i omstillingen fra kulbaseret fjernvarme til en klima- og miljømæssig grøn fjernvarme.

Der er nemlig nu indgået kontrakter om de store produktionsenheder, der i første omgang skal erstatte Ørsteds kulkraftværk, når det lukkes ned 1. april 2023, og rygraden i fremtidens varmeproduktion til kunderne i Esbjerg, Varde og Nordby på Fanø bliver intet mindre end verdens største co2-kølemiddelsbaserede varmepumpe på 50 MW, der skal leveres af schweiziske MAN Energy Solution AG.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) er begejstret for løsningen af flere årsager:

- Havvandsvarmepumpen kommer til at køre på co2, hvilket betyder, at der ikke er en kemisk væske indeni, der i tilfælde af et uheld kan løbe ud i Vadehavet og skabe problemer for dyre- og planteliv. Det her vil, hvis uheldet er ude, være fuldkommen uskadeligt, understreger han og fortsætter:

- Derudover passer hele Din Forsynings omstilling af fjernvarmen, hvor der lukkes for kulkraft, som erstattes med en grøn løsning, jo som fod i hose med Esbjerg Kommunes ambitioner om at være foregangskommune på det grønne område og co2-neutral i 2030. Det bliver det første sted i Danmark, man laver en grøn løsning af den her kaliber, siger han begejstret.

Formanden for Din Forsyning, Anders Linde, Varde, tog sammen med borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) første spadestik til den nye havvandsvarmepumpe i oktober sidste år. Arkivfoto: Torben Meyer, Esbjerg Byhistoriske Arkiv.

Din Forsyning har en strategi om at få en 100 procent fossil-fri værdikæde inden 2030. Med to underskrevne kontakter - dels på havvandsvarmepumpen, dels på det flisbaserede varmeværk - er multiforsyningen godt på vej mod det ambitiøse mål.

Ifølge Din Forsyning har det i forbindelse med valg af leverandør til havvandsvarmepumpen været afgørende for både Din Forsyning og Miljøstyrelsen at beskytte den følsomme natur omkring Vadehavet, der er et Natura 2000-beskyttet område og på Unescos verdensarvsliste.

For at sikre forsyningssikkerheden vil der sideløbende med havvandsvarmepumpen blive bygget et 60MW termisk flisfyret kedel. Den vil blive leveret af finske KPA Unicon Oy.

Annonce

Stort tillykke

Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen, ønsker stort tillykke til Din Forsyning og varmeforbrugerne i Esbjerg, Varde og Nordby med den løsning, der er fundet:

- Med sin nye varmepumpeløsning skriver Din Forsyning historie. Ikke blot i Esbjerg og i fjernvarmesektoren, men for grønne løsninger i hele Danmark. Denne unikke historie markerer et nyt kapitel inden for udviklingen af grøn varme ved at gøre kullet i Esbjerg til fortid. Dette viser os alle, at man ved at tænke innovativt og opfindsomt kan finde nye veje til at hjælpe os ind i den grønne fremtid, siger han.

Havvandsvarmepumpen og flisværket er begge planlagt til ibrugtagning 1. april 2023, hvor Ørsteds kulkraftværk i Esbjerg stopper produktionen.

Sagen kort

I dag køber Din Forsyning godt 50 procent af fjernvarmen af Ørsted, der producerer den som overskudsvarme på Esbjergværkets blok 3. Ørsted lukker det kulfyrede kraftværk 1. april 2023, og derfor skal kraftværkets andel erstattes af en ny fjernvarmekilde.

Din Forsyning har som den første i Danmark fået dispensation fra kraftvarmekravet i et centralt kraftvarmeområde, og kan derfor nu give sig i kast med udelukkende at producere bæredygtig fjernvarme til forbrugerne i Nordby på Fanø, Varde og Esbjerg.

I fase 1 bygges der et 50MW havvandsvarmepumpeanlæg og et 60MW fliskedel-anlæg. Dertil kommer en ny fordelercentral, administrationsbygning, transformatorstation og flislagre. Alt bliver placeret samlet på havnen i Esbjerg.

Den samlede sum vil være på omkring 1,2 mia. kroner og det meste af byggeriet skal stå færdigt 1. april 2023.

Med sine 50 MW bliver havvandsvarmepumpen den største af sin slags i Danmark og som nævnt også verdens største co2-kølemiddelsbaserede varmepumpe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce