Annonce
Esbjerg

Esbjerg får verdensmålshus: - Det er ingen vej udenom, og det er hamrende god business

På Havnegade 62 i den gamle havnemesterbolig (baggrunden) starter Gert Barslund i begyndelsen af det nye år et såkaldt verdensmålshus. Her skal han hjælpe virksomheder med at indarbejde verdensmålene i deres forretning. Foto: Mark Michael Hede
Gert Barslund, der står i spidsen for verdensmålsprojektet Vervad, starter fra 1. januar et såkaldt verdensmålshus. Her kan virksomheder få hjælp til at blive mere bæredygtige og indarbejde verdensmålene i deres forretning. Og for initiativtageren er der ikke længere nogen tvivl: Det er en god idé, hvis man vil være konkurrencedygtig i fremtiden.

Esbjerg: Fra begyndelsen af det nye år kommer der nyt liv i den gamle havnemesterbolig i Havnegade. Herfra har Gert Barslund de seneste år drevet virksomheden Samrum, der blandt andet står bag det store og omfattende skoleprojekt Vervad, som har sat fokus på FN’s 17 verdensmål.

Og nu sætter han gang i et nyt projekt, der henvender sig til byens erhvervsliv. Den 1. januar starter Gert Barslund nemlig et såkaldt verdensmålshus.

- Ideen er at hjælpe virksomheder med at finde konkrete måder at arbejde med verdensmål, så de kan integrere det i deres forretning. Mange kunder efterspørger bæredygtighed, så der er ingen tvivl om, at det ganske enkelt er god business, hvis man styrker sin profil i forhold til FN’s verdensmål. Det skal være mere end en knappenål, man sætter på tøjet. Folk skal kunne se, føle og mærke det, siger Gert Barslund.

Annonce

Skal emme af bæredygtighed

Når det nye initiativ starter i begyndelsen af det nye år, vil virksomheder få mulighed for at få sparring fra Gert Barslund, men det er hensigten, at verdensmålshuset ikke bare skal være et konsulentsted.


Mange kunder efterspørger bæredygtighed, så der er ingen tvivl om, at det ganske enkelt er god business, hvis man styrker sin profil i forhold til FN’s verdensmål. Det skal være mere end en knappenål, man sætter på tøjet. Folk skal kunne se, føle og mærke det

Gert Barslund


- Jeg vil også lave workshops og foredrag, hvor man kan blive inspireret af, hvordan andre gør, og så vil der være kunstudstillinger og musik. Det skal være et hus, der emmer af bæredygtighed, ideer og konkretisering af verdensmålene, siger Gert Barslund.

Allerede i januar forventer han at lancere en kunstudstilling, der tager udgangspunkt i verdensmålet ligestilling. Netop det mener han, at flere virksomheder har et behov for at arbejde med.

- Som jeg ser det, er der ingen vej uden om. Hvis man ikke ændrer kønsfordelingen, vil det få negative konsekvenser for forretningen. Så det giver god mening at gå i gang nu, og jeg mærker allerede stor interesse fra virksomheder, der gerne vil indarbejde verdensmål som for eksempel ligestilling.

Annonce

Et hus for alle

Selv om Gert Barslund med verdensmålshuset sigter efter at ramme erhvervslivet i Esbjerg, så lader han det ikke være ved det.

- Privatpersoner, skoler og kommunen vil også kunne se muligheder i at blive klogere på verdensmålene. Det kunne for eksempel være i forhold til byudvikling. Og så skal det være et sted, hvor alle er velkommen til at komme med ideer til, hvordan vi kan skabe mere bæredygtighed. Det skal være noget, vi gør sammen.

Gert Barslund er i forvejen kendt for sit arbejde med verdensmålene i projektet Vervad, og det er netop erfaringer herfra, han vil tage med sig i det nye initiativ.

- Det projekt startede netop for at gøre de ellers meget abstrakte verdensmål mere konkrete. Og den tanke folder jeg nu endnu mere ud. Og det tror jeg, at der er et marked for. Der er simpelthen ikke råd til at lade vær, siger Gert Barslund.

Om Gert Barslund

Gert Barslund er 54 år og bor i Hjerting med sin kone Nanna og deres to børn.

Han er født i Holstebro, men flyttede tidligt til Kolding.

Blev uddannet psykolog i 1993.

Startede i 2017 projektvirksomheden Samrum.

Senere har han startede de to projekter GenIN og Vervad, der henholdsvis er et innovationsprojekt for skolebørn og formidling af FN's 17 verdensmål.

Vervad er for nyligt blevet nomineret til årets verdensmålspris, der uddeles på Christiansborg.

Starter 1. januar et såkaldt verdensmålshus i Esbjerg.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Nu ser det endelig ud til, at retarderede Victor på 8 år får hjælp: - Det gør mig rasende, at vi skulle så langt ud, før det blev taget alvorligt

Danmark

Fredagens coronatal: Sætter rekord med 53.655 smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Jesper Buch kalder sagen grotesk: - Åndssvage iværksætter-regler bremsede min datters virksomhed

Varde For abonnenter

Izabelas drøm om børn blev knust: Som ironman føler hun sig endelig som en rigtig kvinde igen

Aabenraa

Særdeles hjælpsom dame efterlyses: Betalte regningen for ældre herre i supermarked

Tønder

En har budt på sønderjysk campingplads, men må væbne sig med tålmodighed: Forhandlinger er sat på pause

Samfundet gjorde Erling fortræd: Han blev fjernet som spæd, tvangssteriliseret og kom først ud, da han fyldte 40

Kolding

Se video og kæmpe billedgalleri: Sådan blev Koldings næbhval obduceret

Sønderjylland For abonnenter

Gammelt familiebageri toner nu frem på skærmen: - Vi er spændt på reaktionerne

Han var med til at starte håndboldherrernes medaljeæra - nu skal landsholdskoryfæ sætte det rigtige hold hos Orifarm

Sønderborg

42-årig sigtet for at holde kvinde indespærret: Gennem tre måneder skulle han have voldtaget hende

Topnazistens lillebror reddede mange fra de tyske kz-lejre: Men helten Albert endte selv som udstødt og glemt - fordi han hed Göring

Haderslev

Haderslevs dyreste græsplæne: Lys på stadion kan ses langt væk om natten

Team Esbjerg For abonnenter

Kommentar: Derfor kan det meget nemt gå hen at blive en rigtig dejlig lørdag for Team Esbjerg

Kolding For abonnenter

Skubbede kammerat ind i soveværelse og skød hen over hovedet på ham med oversavet jagtgevær: 37-årig skal i fængsel i tre et halvt år

Annonce