Annonce
Esbjerg

Esbjerg-firma: Vi lancerer banebrydende sporing af trailere

Det esbjergensiske firma Care4all sender en ny opfindelse på gaden. Privatfoto

Den esbjergensiske elektronikvirksomhed Care4all har netop lanceret en ny patenteret GPS-tracker, der alene kører på strøm genereret fra kørelys, bremselys og blinklys.

Esbjerg: Danske vognmænd har gennem de seneste mange år oplevet en stigning i antallet af tyverier og forsøg på tyverier af lastbiler og trailere, men nu har den esbjergensiske elektronikvirksomhed Care4all lanceret en ny patenteret såkaldt GPS-tracker, der alene kører på strøm genereret fra kørelys, bremselys og blinklys.

Det oplyser virksomheden, som har hjemme på Skagerrakvej i Kjersing i en pressemeddelelse.

Den nye GPS-tracker, som kaldes Lommy Capture, er netop udviklet til overvågning og tyverisikring af trailere, anhængere med videre. Ifølge virksomheden er det unikke ved Lommy Capture, at den kan genere og lagre strøm fra lygter på eksempelvis en trailer. Den behøver dermed hverken batteri eller tilslutning til fast strømkilde for at blive sporet.

Den er desuden så lille, at den kan monteres i baglygten, hvor den ligger godt skjult i tilfælde af tyveri. Når kørelyset er tændt, får enheden automatisk tilført strøm, så den kan fungere som live tracker og sende sin position cirka hvert andet minut. Er kørelyset ikke tændt, for eksempel ved kørsel i områder, hvor der ikke er lov om fast kørelys, kan enheden i stedet trække strøm fra trailerens bremselys og blinklys.

Annonce

Care4all

Care4all er en dansk elektronikvirksomhed med hovedkontor i Esbjerg. Den udvikler og producerer avancerede tracking-løsninger til kunder i hele verden og på tværs af brancher og områder (såsom logistik, transport, pleje, sikkerhed, landbrug, byggeri og offshore). Care4all blev stiftet i 2004 af den danske entreprenør og opfinder Jan Nørskov.

Også til private

Ifølge Care4all har man opnået et internationalt patent på teknologien bag Lommy Capture, og der er således ingen andre på markedet, der kan tilbyde samme form for GPS-tracking.

- Transportbranchen er i rivende udvikling. Fokus og behov ændrer sig med hastige skridt, og dermed også kravet til nye løsninger og produkter. Vi kan ikke tillade os den arrogance holdning at sidde på Care4alls hovedkontor i Esbjerg og vide, hvad vores kunder har brug for. Vi har derfor et tæt samarbejde med transportbranchen i Danmark samt en række 'forlængede arme' på det internationale marked, i form af et preferred partner-netværk. På den måde lytter vi til, hvad markedet efterspørger og har brug for, oplyser Claus Frost, salgschef, Care4all, i en pressemeddelelse.

Han forventer, at også privatpersoner kan få gavn af enheden, for eksempel hvis de ønsker at sikre deres motorcykel, campingvogn eller private trailer sikret mod tyveri.

Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce