Annonce
Esbjerg

Esbjerg-firmas robot kan tjene kassen på milliardmarked i olieindustrien

Morten Hesselager Pedersen, med ansvar for Tyra Future-projektet hos Total, til venstre, her sammen med Tonny Klein, SubC Parter. I midten ses "crawleren, som spås en stor fremtid. Pressefoto
Offshorefirmaet SubC Partner har netop vundet en prestigefyldt innovationspris hos det franske olieselskab Total, og robotten, som det hele handler om, har et klart potentiale til at udvikle sig til en gigantisk forretning for Esbjerg-firmaet, lyder vurderingen.

Esbjerg: En robot fra Esbjergvirksomheden SubC Partner spiller en betydelig rolle i forbindelse Totals 21 milliarder kroner dyre genopbygning af Tyra-feltet i Nordsøen, og forleden hædrede det franske olieselskab robotten med en prestigefyldt innovationspris.

Nu er Esbjerg-firmaet spændt på, om robotten går videre til konkurrencens finale, men den vurderes under alle omstændigheder af flere iagttagere til at have et stort potentiale. Robotten kan nemlig spare olieselskaberne for rigtig, rigtig mange penge på et marked, der tælles i milliarder af kroner.

Fakta er lige nu, at SubC Partner er blevet kontaktet af nogle af branchens største aktører samt det danske konsulat i oliestaten Texas, hvor man mener, at robotten har gode muligheder i den amerikanske offshore-olieindustri.

- Der er tale om et marked, hvor der i dag bruges milliarder og atter milliarder af kroner i forbindelse med vedligehold, inspektion og skrotning af konstruktioner. Vi er super stolte af denne hæder, som også giver os mulighed for at komme med på en internationaliseringsbølge, og vi håber at kunne følge med Total rundt i verden, siger Tonny Klein, medejer og administrerende direktør, SubC Partner.

Annonce

Jacket Crawleren

  • SubC Partner i Esbjerg har udviklet Jacket Crawleren på fire måneder.
  • Total har finansieret udviklingen og har deltaget i hele forløbet.
  • Den første prototype er siden tilpasset, og SubC råder i dag over fire crawlere.
  • Crawleren kan udvikles og skræddersyes til forskellige opgaver.
  • Crawleren udfører primært rengøring af materiale, skæring af stålkonstruktioner, monitorering og diverse målinger via ultralyd i områder, der er risikable, kostbare og svære at arbejde manuelt i.
  • Betjeningen af crawleren kræver et specialiseret team af fem medarbejdere offshore.

En revolution

Det hele startede med en henvendelse fra Total. De nuværende platforme på Tyra-feltet er sunket seks meter ned mod havoverfladen på 30 år, og dele af arbejdet er hidtil foregået manuelt tæt på havoverfladen i den såkaldte "splash-zone", hvor mennesker grundet sikkerhedshensyn kun må arbejde, når vind og vejr tillader det. Det er sjældent tilfældet på Nordsøen.

Arbejdet, der udover sikkerhedsaspektet også har været dyrt og taget lang tid for Total, fordi mandskabet kun har små vinduer med under en halv meter høje bølger at arbejde i, står derfor meget i venteposition.

Men nu slipper kombinationen af dykkere og mandskab i fuldt sikkerhedsudstyr, der klatrer ned og arbejder hængende i reb, for at skulle udføre det risikofyldte arbejde.

SubC Partners såkaldte ”Jacket Crawler” – en fjernstyret robot - revolutionerer ifølge parterne måden, man kan inspicere, rense og fjerne de synkende platformes stålkonstruktioner nær havoverfladen.

- Udover at fjerne marinebelægninger og måle tykkelsen på stålkonstruktionen er crawleren blevet videreudviklet til også at kunne save og fjerne overflødige dele af strukturen nær havoverfladen, fortæller Tonny Klein.

Robotten klarer det hele

Robotten har to kløer til at gribe fat om konstruktionerne, og mens det manuelle arbejde tidligere kun har kunnet udføres i mindre end en halv meter høje bølger, kan den nye robot arbejde i op til 2,5 meter høje bølger, ligesom den kan arbejde både dag og nat.

Det oplyses ikke, hvad det har kostet at udvikle robotten, eller hvor meget den forventes at kunne spare Total, udover at besparelsen forventes at blive "millioner af kroner", som selskabet skriver i pressemeddelelsen.

- Vi var tidligere afhængige af et stort setup, som kostede mange penge i udstyr, mandskab og supportskibe. Samtidigt var vi afhængige af godt vejr, fladt vand og et stort forberedelsesarbejde med mange ressourcer involveret. Robotten klarer det hele nu, siger Morten Hesselager Pedersen fra Total.

Med robot-crawleren kan olieselskaberne spare bunker af penge på det arbejde, som tidligere måtte udføres manuelt. Pressefoto
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce