Annonce
Sport

Esbjerg fyrer John Lammers som cheftræner

Claus Fisker/Ritzau Scanpix

John Lammers nåede at være cheftræner i Esbjerg fra juni 2017 og lidt over to år frem. Mandag blev han fyret.

Fodboldklubben Esbjerg stopper samarbejdet med cheftræner John Lammers med øjeblikkelig virkning. Assistenten Claus Nørgaard tager midlertidigt over.

Det oplyser superligaklubben mandag i en pressemeddelelse.

- Esbjerg har valgt at afbryde samarbejdet med John Lammers med øjeblikkelig virkning grundet manglende sportslige resultater, skriver klubben.

John Lammers er mandag morgen blevet orienteret om, at han ikke længere skal stå i spidsen som cheftræner for Esbjerg.

Beslutningen, der blev truffet efter søndagens 0-3-nederlag til Randers FC, udspringer sig af en skuffende spille- og resultatmæssig sæsonstart, forklarer den vestjyske klub.

Sæsonstarten har blandt andet kun kastet fire scoringer og fem point af sig i ni superligakampe.

Sportschef Jimmi Nagel takker John Lammers for tiden i Esbjerg, der både gav en oprykning til Superligaen og et sæt bronzemedaljer i den seneste sæson.

- Vi har meget at takke John Lammers for, men vi må også erkende, at vi i øjeblikket befinder os et sted, hvor resultaterne ikke er tilfredsstillende.

- Det er aldrig sjovt at tage afsked med dygtige medarbejdere, siger Jimmi Nagel til klubbens hjemmeside.

Han fortæller, at han vurderede, at det var i Esbjergs bedste interesse at skifte ud på trænerposten nu.

Indtil der er fundet en ny cheftræner, bliver det den tidligere Sønderjyske-træner Claus Nørgaard, der hidtil har været assistenttræner i Esbjerg, som overtager rollen som cheftræner.

- Jagten på en ny cheftræner intensiveres nu, og indtil den rette kandidat er på plads, vil Claus Nørgaard have det sportslige ansvar.

- Når den nye cheftræner er fundet, vil Nørgaard fortsætte i rollen som assistenttræner, oplyser Esbjerg.

John Lammers kom til Esbjerg i juni 2017, da holdet netop var rykket ud af Superligaen.

/ritzau/

Annonce
Læs mere om fyringen af John Lammers på Esbjergs hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
112

Løst trailerhjul gav massesammenstød

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce