Annonce
Esbjerg

Esbjerg-gartner dyrker Michelin-grønt

Loklindt Frugt og Grønt er ofte af finde på Grønttorvet foran Esbjerg Rådhus, men det er ikke kun esbjergenserne, der sætter tænderne i den lokale gartners grøntsager, for han leverer også råvarer til Michelin-restauranten Henne Kirkeby Kro. Arkivfoto: Ole Joern
At lave madkunst til Michelinstjerner kræver de helt rigtige råvarer, og flere af dem dyrkes i Esbjerg.
Annonce

Esbjerg: I denne uge uddelte Michelin Guiden igen de eftertragtede gourmetstjerner, og det lykkedes Henne Kirkeby Kro at fastholde sin stjernestatus med hele to af slagsen. Æren skyldes ikke alene gourmetkokkene i køkkenet, for fin gastronomi kræver fine råvarer – og dem er Loklindt Frugt og Grønt fra Skovriddervej ved Tarp blandt andre leverandør af.

Ejgil Loklindts gartneri leverer blandt andet spidskål, kartofler, små gulerødder, jordbær, ærter, kartofler, porrer, kruspersille, masser af salater og 50-60 centimenter lange asparges.

- Vi leverer alle mulige forskellige råvarer til Henne Kirkeby Kro. Specielt vores lange grønne asparges, der typisk bliver en halv meter lange, er populære. Vi leverer cirka 130-140 styk om ugen. Efter sigende bruger de dem som helt unikke snacks til noget dyppelse i restauranten, fortæller Ejgil Loklindt i en pressemeddelelse.

Jeg synes da, det er enormt fedt at være leverandør til en Michelin-restaurant. Det er enormt prestigefyldt for en gartner som jeg. Danske fødevarer er af enorm høj kvalitet. Det må vi godt være stolte af. Faktisk synes mine venner, at jeg godt må blære mig lidt med det

Ejgil Loklindt, gartner

Annonce

Prestige for lokale producenter

Ejgil Loklindt mener selv, at en del af succesen skyldes, at den danske produktionsmetode er ret unik. Både økologiske og konventionelle producenter værner om deres råvarer og bruger ikke unødvendige sprøjtemidler.

- Jeg kan tydeligt mærke en stigende efterspørgsel efter lokale råvarer. Jeg har faktisk rygende travlt. Jeg er overbevist om, at Michelin kokke bruger lokale danske råvarer, da de simpelthen smager bedre. De har ikke ligget i en lastbil i flere dage. De leveres friske og sprøde, forklarer Ejgil, som ikke kan undslå sig at være lidt stolt af stjernedrysset fra Henne Kirkeby Kro.

- Jeg synes da, det er enormt fedt at være leverandør til en Michelin-restaurant. Det er enormt prestigefyldt for en gartner som jeg. Danske fødevarer er af enorm høj kvalitet. Det må vi godt være stolte af. Faktisk synes mine venner, at jeg godt må blære mig lidt med det, udtaler han i pressemeddelelsen.

Han er ikke alene om at have Michelin-stjernestøv på skuldrene. Også landmand Bjarne Larsen fra Søndre Forumvej kan bryste sig af at være stjerne-leverandør. Han leverer nemlig råvarer til Spis min Gris, der leverer til Dragsholm Slot, Søllerød Kro, Noma, 108 og Kadeau Bornholm.

Kadeaus søsterrestaurant i København får til gengæld råvarer fra Ormsiggård ved Forum, hvor Ellen og Frode Hjort Gregersen driver en mindre besætning med malkekøer i et biodynamisk økosystem. Også her kan man derfor prale af at have en Michelin-andel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Ung mand får dagbøder for uagtsomt manddrab på cyklist

Danmark For abonnenter

18-årig døde efter en voldsom anholdelse: Hvorfor stilles ingen til ansvar?

Esbjerg

Havneordfører besøgte Esbjerg Havn

Annonce