Annonce
Esbjerg

Esbjerg Højskoles eksistens er i fare

Den afgående forstander Steen Friis ved busten af Julius Bomholt.

ESBJERG: Efter kun halvandet år har 54-årige Steen Friis opsagt sin stilling som forstander på Esbjerg Højskole til fordel for en forstanderstilling for Center for Høretab, Fredericia, og Nyborgskolen, Nyborg.

De to institutioner fusionerer den 1. august.

Jobskiftet kommer bag på Esbjerg Højskoles bestyrelsesformand, NNF-formand Ole Wehlast.

– I bestyrelsen er vi meget overraskede over beslutningen fra Steen Friis. Det bringer os i en dum situation, men sådan er den virkelige verden en gang imellem, siger han.

Ole Wehlast siger samtidig, at det ikke er nyt, at Esbjerg Højskole har det vanskeligt.

Han vil ikke sige, at højskolen direkte i fare for at lukke, men dog, at den alvorlige situation skal drøftes alvorligt igennem, før næste skridt tages.

– For ikke at foretage os noget overilet her kort før skolens 100 års jubilæum til november vil vi ikke her og nu og opslå forstanderstillingen ledig. I stedet har vi konstitueret Jakob Lykke, og så vil vi på et bestyrelsesmøde i august tage bestik af situationen, siger Ole Wehlast.

Han forklarer, at Esbjerg Højskoles økonomi er anstrengt.

Det var ellers begyndt at gå den rigtige vej igen efter underskud i fjor.

Annonce

Verdens ældste:

Esbjerg Højskole er verdens ældste arbejderhøjskole. Skolen blev grundlagt i 1910 af legendariske redaktør Sundbo. Sammen med højskolefolk fra bl.a. Askov skabte han rammerne for det første arbejderakademi. De første år i lejede lokale i det indre Esbjerg.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce