Annonce
Esbjerg

Esbjerg har fået endnu et udsat boligområde

Syrenparken er igen kommet på den ærgerlige liste fra Transport- pg Boligministeriet, denne gang som et udsat boligområde. Arkivfoto: Annett Bruhn
Stengårdsvej er for tiende år i træk på den såkaldte ghettoliste, og på listen over udsatte boligområder er Syrenparken kommet på som ny i forhold til sidste år. Hedelundgårdparken er igen at finde på samme liste. Anders Kronborg sender stikpille til sine tidligere byrådskolleger.

Esbjerg: Esbjerg har fået et nyt udsat boligområde.

Søndag udsendte Transport- og Boligministeriet den årlige liste over boligområder, der ud fra forskellige kriterier kvalificerer sig til at komme på listerne over henholdsvis ghettoer og udsatte boligområder.

Stengårdsvej er for tiende år i træk at finde på ghettolisten og kan endnu en gang få stemplet "hård ghetto", som et boligområde får, når det år efter år optræder på ghettolisten.

På listen over udsatte boligområder er Hedelundgårdparken igen at finde, og det samme er Syrenparken/Præstebakken, der ellers har været udenfor det dårlige selskab i nogle år. I 2016 var Syrenparken på ghettolisten, men området er siden kommet af listen igen.

Men på 2019-listen er beboersammensætningen i området i det østlige Esbjerg således, at det gør sig fortjent til et stempel som udsat boligområde.

Forskellen på "ghetto" og "udsat boligområde" er udelukkende, hvor stor andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund og deres efterkommere er. Bortset fra det gælder de samme fire kriterier.

Annonce

Ghettolisten

Transport- og Boligministeriet udsender en gang om året dens såkaldte ghettoliste over almennyttige boligområder.

Opfylder et område to ud af fire kriterier, kategoriseres det som et udsat boligområde, og er andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund samtidig over 50 procent, kategoriseres det som ghettoområde.

De fire kriterier er andel af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet, antal dømt for kriminalitet, andel af personer kun med grunduddannelse og endelig beboernes bruttoindkomst.

Stengårdsvej slår negativt ud på antal arbejdsløse, antal dømte og uddannelsesniveau og har en andel på 79 procent af beboere med ikke-vestlig baggrund.

Både Hedelundgårdparken og Syrenparken sl¨r negativt ud på arbejdsløshed og uddannelses niveau.

Bekymret Kronborg

Anders Kronborg, der er folketingsmedlem for Socialdemokratiet og valgt i Esbjerg og medlem af Folketingets Boligudvalg, er bekymret for sin hjemby.

- Jeg finder det både bekymrende, at Stengårdsvej hænger fast på listen over hårde ghettoområder, og ikke mindst at Esbjerg har fået endnu et udsat boligområde i Syrenparken. Det skal være en løftet pegefinger til de lokale politikere, der bærer et stort ansvar for integration og boligpolitik. Listerne skal læses med alvor og bruges konstruktivt, og det er ikke en kritik, men en opfordring. Jeg anerkender, at der i Esbjerg foregår en indsats, som jeg også i min egen tid som byrådspolitiker var med til at sætte i gang. Vi vil ikke acceptere et splittet Danmark, men vi vil have et samfund, hvor vi alle kan bo sammen og mødes på kryds og tvær, siger Anders Kronborg.

Han kan ikke nære sig for at komme med en stikpille til politikerne i hjembyen.

- Hvis der blev brugt lige så mange kræfter og ressourcer på de udsatte boligområder, som der for tiden bliver brugt på boliger på Dokken for eliten, så var problemerne nok hurtigt løst, mener Kronborg.

Uværdig indblanding

Borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen (V), tænder ikke de røde alarmlamper på grund af den nye ghettoliste.

- Det er selvfølgelig aldrig specielt sjovt at være repræsenteret på listerne, men man skal ikke lægge for meget i tallene. Stengårdsvej er ikke overraskende, der er vi i gang med en langsigtet løsning med en tidshorisont, der hedder 2030, og vi er opmærksomme på både Hedelundgårdparken og Syrenparken, hvor det er høj arbejdsløshed og lavt uddannelsesniveau, der gør udslaget. Tallene er fra 31. december 2018 og er et gennemsnit af de seneste to år, så det er ikke noget, der ændrer vores strategi, siger borgmesteren.

Og Anders Kronborgs indblanding i sagen finder han uværdig.

- Jeg synes, det er decideret pinligt, at et folketingsmedlem med en fortid i byrådet ikke kan skille tingene ad. Jeg gider ikke en gang kommentere det med boliger på Dokken, men hvis han passer sit på Christiansborg, så passer vi vores her på rådhuset i Esbjerg, siger Jesper Frost Rasmussen.

Efter et par år udenfor det dårlige selskab er Syrenparken i det østlige Esbjerg igen at betragte som et udsat boligområde. Arkivfoto: Annett Bruhn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce