Annonce
Esbjerg

Esbjerg har fået endnu et udsat boligområde

Syrenparken er igen kommet på den ærgerlige liste fra Transport- pg Boligministeriet, denne gang som et udsat boligområde. Arkivfoto: Annett Bruhn
Stengårdsvej er for tiende år i træk på den såkaldte ghettoliste, og på listen over udsatte boligområder er Syrenparken kommet på som ny i forhold til sidste år. Hedelundgårdparken er igen at finde på samme liste. Anders Kronborg sender stikpille til sine tidligere byrådskolleger.

Esbjerg: Esbjerg har fået et nyt udsat boligområde.

Søndag udsendte Transport- og Boligministeriet den årlige liste over boligområder, der ud fra forskellige kriterier kvalificerer sig til at komme på listerne over henholdsvis ghettoer og udsatte boligområder.

Stengårdsvej er for tiende år i træk at finde på ghettolisten og kan endnu en gang få stemplet "hård ghetto", som et boligområde får, når det år efter år optræder på ghettolisten.

På listen over udsatte boligområder er Hedelundgårdparken igen at finde, og det samme er Syrenparken/Præstebakken, der ellers har været udenfor det dårlige selskab i nogle år. I 2016 var Syrenparken på ghettolisten, men området er siden kommet af listen igen.

Men på 2019-listen er beboersammensætningen i området i det østlige Esbjerg således, at det gør sig fortjent til et stempel som udsat boligområde.

Forskellen på "ghetto" og "udsat boligområde" er udelukkende, hvor stor andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund og deres efterkommere er. Bortset fra det gælder de samme fire kriterier.

Annonce

Ghettolisten

Transport- og Boligministeriet udsender en gang om året dens såkaldte ghettoliste over almennyttige boligområder.

Opfylder et område to ud af fire kriterier, kategoriseres det som et udsat boligområde, og er andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund samtidig over 50 procent, kategoriseres det som ghettoområde.

De fire kriterier er andel af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet, antal dømt for kriminalitet, andel af personer kun med grunduddannelse og endelig beboernes bruttoindkomst.

Stengårdsvej slår negativt ud på antal arbejdsløse, antal dømte og uddannelsesniveau og har en andel på 79 procent af beboere med ikke-vestlig baggrund.

Både Hedelundgårdparken og Syrenparken sl¨r negativt ud på arbejdsløshed og uddannelses niveau.

Bekymret Kronborg

Anders Kronborg, der er folketingsmedlem for Socialdemokratiet og valgt i Esbjerg og medlem af Folketingets Boligudvalg, er bekymret for sin hjemby.

- Jeg finder det både bekymrende, at Stengårdsvej hænger fast på listen over hårde ghettoområder, og ikke mindst at Esbjerg har fået endnu et udsat boligområde i Syrenparken. Det skal være en løftet pegefinger til de lokale politikere, der bærer et stort ansvar for integration og boligpolitik. Listerne skal læses med alvor og bruges konstruktivt, og det er ikke en kritik, men en opfordring. Jeg anerkender, at der i Esbjerg foregår en indsats, som jeg også i min egen tid som byrådspolitiker var med til at sætte i gang. Vi vil ikke acceptere et splittet Danmark, men vi vil have et samfund, hvor vi alle kan bo sammen og mødes på kryds og tvær, siger Anders Kronborg.

Han kan ikke nære sig for at komme med en stikpille til politikerne i hjembyen.

- Hvis der blev brugt lige så mange kræfter og ressourcer på de udsatte boligområder, som der for tiden bliver brugt på boliger på Dokken for eliten, så var problemerne nok hurtigt løst, mener Kronborg.

Uværdig indblanding

Borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen (V), tænder ikke de røde alarmlamper på grund af den nye ghettoliste.

- Det er selvfølgelig aldrig specielt sjovt at være repræsenteret på listerne, men man skal ikke lægge for meget i tallene. Stengårdsvej er ikke overraskende, der er vi i gang med en langsigtet løsning med en tidshorisont, der hedder 2030, og vi er opmærksomme på både Hedelundgårdparken og Syrenparken, hvor det er høj arbejdsløshed og lavt uddannelsesniveau, der gør udslaget. Tallene er fra 31. december 2018 og er et gennemsnit af de seneste to år, så det er ikke noget, der ændrer vores strategi, siger borgmesteren.

Og Anders Kronborgs indblanding i sagen finder han uværdig.

- Jeg synes, det er decideret pinligt, at et folketingsmedlem med en fortid i byrådet ikke kan skille tingene ad. Jeg gider ikke en gang kommentere det med boliger på Dokken, men hvis han passer sit på Christiansborg, så passer vi vores her på rådhuset i Esbjerg, siger Jesper Frost Rasmussen.

Efter et par år udenfor det dårlige selskab er Syrenparken i det østlige Esbjerg igen at betragte som et udsat boligområde. Arkivfoto: Annett Bruhn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

FestiValhal: Stor, større, konkurs?

Det kan godt være, at der nu er dem, som hævder; Hvad sagde jeg? Der er – i tråde på de sociale medier – allerede dem, der mener, at sådan måtte det jo gå! Alt sammen kan det passende høre ind under kategorien: Set i bagklogskabens ulideligt klare lys. Som en falleret byggematador engang udtrykte sig. JydskeVestkysten kunne tidligere på ugen bringe nyheden om, at Skifteretten i Esbjerg har indledt en konkurssag mod Thomas Klintrup, som kendes som manden bag den store musikevent; FestiValhal. Der er, og der vil også fremover være rigtig mange meninger omkring dette musikalske arrangement tæt ved friluftsscenen og Valhal i Jels. Konkurssagen er en trist nyhed. Men det er nu engang sædvanligvis den, der bestiller musikken, som også skal sørge for betalingen. Anderledes kan det ikke være. Men uanset, hvordan sagen ellers vendes og drejes, så står det ikke rigtig til diskussion, at FestiValhal vitterlig fik Jels på kortet. Alting starter som oftest i det små, og sådan var det også med denne festival tilbage i sommeren 2016, hvor der var lidt langt mellem gæsterne. Men som årene gik, så fik musikentusiaster fra nær og fjern mere og mere interesse for det musikalske arrangement. Særligt i 2018 og igen tilbage i maj i år var der fyldt rigtig godt op. I år havde FestiValhal så vokseværk, da en ny scene blev etableret umiddelbart syd for Valhal. Dermed var det en festival med to udendørs scener og en enkelt indendørs, og programmet blev samtidig afviklet over to dage. FestiValhal fortsatte dermed sin vækst. Selv om vækst som oftest betragtes som noget positivt, så ved ikke så få erhvervsfolk, at balancen mellem vækst og resultatet på regnskabets bundlinje kan være en rigtig farlig linedans. Denne balance har også været svær for Thomas Klintrup og hans stab. Økonomien holdt ikke, og i dag står flere samarbejdspartnere tilbage som kreditorer med tilgodehavender. Klintrups iværksættertrang, hans ihærdighed og også visioner for koncert-arrangementet kan ingen fornægte. Han så en mulighed for at udnytte de perfekte omgivelser ved friluftsscenen og søen i Jels. Og Klintrup kæmpede og forsøgte til det sidste med det yderste af neglene at holde fast i sit projekt. For år tilbage var det nærmest en fast tradition med både sommerfest og en open airkoncert på friluftsscenen, men da Jels Idrætsforening tilbage i 2008 brænder fingrene og må indkassere et stort underskud på en ellers forrygende Gnags-koncert, så trækker foreningens festudvalg følehornene til sig. Så blev der stille på friluftsscenen - altså lige med undtagelse af vikingernes huseren hver eneste sommer. Thomas Klintrup var manden, som fik brudt stilheden, når det gælder koncerter. Nu tyder alt på, at den igangværende konkurssag gør en ende på FestiValhal. Trist for i særdeleshed personen Thomas Klintrup og hans nærmeste – men også gevaldigt ærgerligt for Jels. Byen og også Vejen Kommune er blevet et kulturelt arrangement fattigere. Gad vide om der sidder nogen rundt omkring i Jels, som tænker den tanke, at de sidste fire års arrangementer har skabt et fundament for en festival. Noget at bygge videre på … GOD 2. SØNDAG i advent

Annonce