Annonce
Esbjerg

Kommunen har investeret millioner i nye busser men glemt de handicappede: Michael har ikke kunnet køre med bus i 15 år

Handicapforeninger i Esbjerg er alt andet end imponeret over byens nye elbusser. Selvom flere andre byer er begyndt at investere i elektriske ramper, så kørestolsbrugere kan stige af og på uden hjælp, har man i Esbjerg valgt at benytte sig af de samme manuelle ramper, der var i de gamle dieselbusser.

Esbjerg: Det er mere end 15 år siden, at 55-årige Michael Bæk sidst kørte med en bybus i Esbjerg. Han ville ellers gerne benytte sig af kollektiv trafik, når han skal rundt i byen og ordne ærinder, men han kan ikke.

Michael i Bæk sidder nemlig i kørestol, og busserne i Esbjerg er – i modsætning til busserne i flere andre byer – uden elektriske ramper.

Det fravalgte Esbjerg Kommune, da man købte nye busser i forbindelse med overgangen fra diesel til el. De nye busser har derfor de samme manuelle ramper, som blev kritiseret i de gamle dieselbusser.

Annonce
I Esbjerg har busserne manuelle ramper, der er monteret i gulvet foran dørene. Rampens størrelse og udformning betyder dog, at kørestolsbrugere som Michael Bæk ikke selv kan nå ind til håndtaget og folde rampen ud. Havde busserne haft elektriske ramper, havde man et tryk på en knap ved døren kunne køre en lille rampe ud og derved stige af og på uden hjælp. Foto: Tue Sørensen

Problemet med de manuelle ramper er, at kørestolsbrugerne ikke selv kan løfte dem, og buschaufførerne må ikke hjælpe, da de ikke må forlade førersædet under kørslen af hensyn til arbejdsmiljø og sikkerhed.

I stedet er kørestolsbrugerne tvunget til enten at medbringe en ledsager, der kan hjælpe med at folde rampen ind og ud, eller satse på, at en af bussens øvrige passagerer vil give en hånd.

- Det er både urealistisk og uhensigtsmæssigt, at man som kørestolsbruger skal medbringe en ledsager, hver gang man skal med bussen. Og det er ubehageligt at skulle være afhængig af andre passagerers hjælp. Hvad stiller man så op i de tilfælde, hvor der ikke er andre passagerer ved stoppestedet. Som kørestolsbruger mister man simpelthen lysten til at køre med bus, siger Michael Bæk.

Behovet er ikke stort nok

Et uheldigt løft sendte ham for flere år siden i en kørestol og på førtidspension fra sit arbejde som elektriker. Siden har han arbejdet som frivillig for handicappedes vilkår i Esbjerg Kommune, og han er blandt andet medlem af Esbjerg Handicapråd, der allerede i 2018 gjorde kommunen opmærksom på, at der var brug for en opgradering af ramperne.

Ifølge byrådsmedlem Henning Ravn (V), der i forrige byrådsperiode sad som kommunalt udpeget bestyrelsesformand for Sydtrafik og som medlem af det daværende Teknik & Byggeudvalg, er der ikke nok kørestolsbrugere i busserne til at forsvare at bruge et millionbeløb på bedre ramper.

- Vi snakkede med både vognmænd og buschauffører, inden vi købte de nye busser, og de svarede, at ramperne stort set ikke bliver brugt. Vi vurderede derfor ikke, at det var forsvarligt at bruge to-tre millioner kroner på elektriske ramper, siger Henning Ravn.

Annonce

”Helt håbløst”

Den forklaring køber Michael Bæk dog ikke.

- Deres vurdering af passagergrundlaget er baseret på, hvor mange kørestolsbrugere, der i de seneste år har benyttet busserne, og det er sjovt nok ikke ret mange, fordi forholdene og ramperne ikke er til det, siger Michael Bæk.

Dorte Højriis Thomsen fra LEV var sammen med Michael Bæk ude at teste ramperne i elbusserne i slutningen af december, og de var alt andet end imponerede. Foto: Tue Sørensen

Hans kritik bakkes op af Dorte Højriis Thomsen, der er næstformand i handicaprådet og kredsformand for handicaporganisation LEV’s lokalafdeling i Esbjerg.

- Jeg forstår slet ikke, at vi i 2021/2022 stadig ikke er nået længere, end at der bliver sendt nye busser på gaden med manuelle ramper. Det er helt håbløst, og problemet gælder ikke kun kørestolsbrugere. Hvad med ældre og gangbesværede, der går med rollator. De er prisgivet, siger Dorte Højriis Thomsen.

Henning Ravn afviser dog kritikken.

- Chaufførerne oplever ikke det her som et problem overhovedet. Medpassagererne er som oftest søde til at give en hånd med ramperne, så i praksis finder man altid en løsning. Jeg kan sagtens forstå, at handicaporganisationerne havde foretrukket elektriske ramper, men vi har ikke uanede penge at gøre godt med, lyder svaret.

Annonce

Flextrafik er en mulighed

Sagen vækker også hovedrysten hos byrådsmedlem Anne Marie Geisler Andersen (R), der i 2019 var med til at formulere kommunens handicappolitik, der blandt andet lyder:

Esbjerg Kommune er et tilgængeligt og inkluderende levested, hvor mennesker med handicap deltager i samfundslivet på lige vilkår med andre.

-Hvis vi ikke bruger politikken til noget, så er der reelt blot tale om et ligegyldigt stykke papir. Det nytter intet, at vi i ét politisk udvalg vedtager en handicappolitik, som medlemmerne af et andet politisk udvalg slet ikke bruger, når de træffer store beslutninger. Her er der jo tale om helt nye busser, som ikke bliver skiftet ud lige foreløbigt. Det er ærgerligt, at man har misset den chance, siger Anne Marie Geisler Andersen.

Det er mere end 15 år siden, at 55-årige Michael Bæk sidst kørte med en bybus i Esbjerg. Han ville ellers gerne benytte sig af kollektiv trafik, når han skal rundt i byen og ordne ærinder, men han kan ikke. Foto: Tue Sørensen

Men kørestolsbrugere har rig mulighed for at benytte sig af kollektiv transport, fastholder Henning Ravn.

- Der er ingen, der bliver overladt til sig selv. Kørestolsbrugere og andre, der synes, det er udfordrende at køre med bybusserne, er typisk visiteret til en anden form for kørsel som for eksempel flextrafik. Her kan man blive hentet og bragt til døren i kørestolsvenlige biler, siger Henning Ravn.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Konservativ politiker behandler ansøgninger fra sin egen arbejdsplads: Men han er ikke inhabil, siger kommunal chefjurist

Danmark

Søndagens coronatal: 42.018 coronasmittede - det næsthøjeste under epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Ruin til salg er endt i hårdknude: Alle sender aben videre

Varde For abonnenter

Økonomimand og hestepige: Lasse og Annika får hver deres drøm opfyldt i fælles hestevirksomhed

Esbjerg For abonnenter

Brintfabrik til 7,5 milliarder kroner med 300 nye job ved Esbjerg er i fare: Investor efterlyser mere vedvarende energi

Kolding

Indbrud i industriområde: Tyve stjal kabeltromler for 2500 kroner

Kommuner tør ikke bygge vindmøller: V og K vil have Folketinget på banen

Aabenraa For abonnenter

Jan-Evan klagede over en ubrugelig protese - men kommunen sagde nej: Han måtte forlade politiet efter 38 år

Markedet for plantebaserede fødevarer skal vindes på smag: Plantekompagniet etablerer produktion for at kunne udvikle nye produkter

Sønderborg

Brodrømmen over Als Fjord står på begrænset støtte

Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

Vejen

18-årig bilist var påvirket: 24 gram hash dukkede op under visitation

Sydjylland For abonnenter

Kæmpe millionbeløb er på spil: Alliancer i hele landsdelen står på spring for at få fingrene i nye klimaskoler - men ingen ved præcis, hvad de skal kunne

Billund

Kattens Værns internat er Billunds nye udflugtssted - og med lidt til hunde

Annonce