Annonce
Esbjerg

Esbjerg har sat sit præg på skotsk havneby

Billedet viser den nye vindmøllepark lige uden for Aberdeen i Skotland. Den består af 12 møller på 8 MW. De er samlet og udskibet fra Esbjerg. Privatfoto.
En delegation fra Esbjerg Kommune deltager i disse dage i verdens energibyers topmøde i Aberdeen i Skotland. Kun få kilometer fra kysten står en ny havvindmøllepark, som er samlet og udskibet fra Esbjerg.

Esbjergs fremtrædende rolle indenfor havvind er nu også ved at sætte sit tydelige spor på udviklingen af den skotske by Aberdeen. 19 energibyer fra hele verden er i disse dage samlet til det årlige topmøde i verdens energibyer, det såkaldte World Energy Cities Partnership (WECP), og en af hovedattraktionerne her var en sejltur ud til Aberdeens helt nye havvindmøllepark kun få kilometer fra kysten. - Det er fantastisk, at Aberdeen har fået sin første havvindmøllepark med 12 Vestas vindmøller på hver især otte megawatt, men det der er endnu mere slående er, at alle disse vindmøller er samlet på Esbjerg Havn og fragtet fra Esbjerg til Skotland. Og det er jo endda kun en lille del af alle de vindmøller, der er sejlet ud fra vores havn. Sammenlagt er der udskibet 55 vindmølleprojekter fra Esbjerg, og det svarer til cirka 4.000 møller. Nok til at forsyne mange millioner husstande med strøm, og det er da noget, som gør mig meget stolt, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

Annonce

Verdens Energibyer (WECP)

  • I 2013 blev Esbjerg optaget i World Energy Cities Partnership (WECP). Esbjerg repræsenterer egne og danske interesser i sammenslutningen af verdens førende energibyer.
  • Nye byer kan ikke bare melde sig ind i samarbejdet, men optages kun på anbefaling af andre byer.
  • Hvert år i maj mødes WECP-byerne i forbindelse med verdens største olie- og gasmesse, den såkaldte OTC, i Houston. Ved disse lejligheder netværker medlemmerne af WECP og skaber kontakter, som kan komme lokale virksomheder til gode.
  • I september holdes det årlige topmøde, og det finder i år sted i Aberdeen.

Flere i arbejde

Og der kom ikke kun positive tilbagemeldinger på vindmøllefronten under Esbjerg-delegationens sejlads i Aberdeen. På en visit ved Aberdeens olie- og gasmesse, den såkaldte Offshore Europe, meldte flere af de tilstedeværende Esbjerg-virksomheder ligeledes meget positivt tilbage, fortæller borgmesteren. - Jeg talte blandt andet med VikingLife Saving Equipment, og de har haft en fantastisk start på 2019. Virksomheden, der producerer redningsudstyr til såvel skibe som borerigge, har en flot fremgang i Esbjerg, men har også formået at udvide betydeligt i Aberdeen og mange andre steder rundt om i verden. Semco Maritime har også for alvor fået fat i markedet i det skotske marked og kommer med meget positive tilbagemeldinger. Begge virksomheder fremhævede også, at antallet af ansatte i både Esbjerg og i Aberdeen har været stigende, og det taler jo for sig selv, siger Jesper Frost Rasmussen. Fremtiden tegner positivt for både olie- og gasbranchen og havvind, og borgmesteren ser også et stort potentiale i det aktive samarbejde i verdens energibyer. Under topmødet i Aberdeen er den japanske by Kobe føjet til listen. - Jeg er også i tæt dialog med WECPs sekretariat i Houston om at få den sydkoreanske by Ulsan med ind i verdens energibyer. Det tegner rigtig godt, men det kan nok første ske i 2020. Ulsan har et erklæret mål om at blive den nye havvind hub i Asien, og her kan Esbjerg helt sikkert bidrage med teknologi og viden, siger Jesper Frost Rasmussen.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) deltager i disse dage i World Energy Cities Partnerships topmøde i Aberdeen. Her ses han på erhvervsmessen sammen med Carsten Nielsen, Senior Vice President hos Semco Maritime. Privatfoto.
Viking Life-Saving Equipment har naturligvis også en stand i Aberdeen. Her ses Heather McManus, Global Sales Manager, Aviation og Alexander Gundersen, Senior Sales Manager med Jesper Frost Rasmussen. Privatfoto.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

24-årig blev taget for narkokørsel

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Kolding kæmpede mod vandmasserne: Her er forklaringen på oversvømmelserne

Annonce