Annonce
Esbjerg

Esbjerg Havn bakker op om flere havvindmøller

Det danske europaparlamentsmedlem Morten Helveg Petersen (R) er klar til klimakamp i EU og vil arbejde for at gøre Nordsøen og Østersøen til hele Nordeuropas grønne energikilder. Arkivfoto
Det danske europaparlamentsmedlem Morten Helveg Petersen gør klar til at føre kampagne for havvinden i Nordsøen og Østersøen. Esbjerg Havn bakker op.

Esbjerg: Det danske europaparlamentsmedlem Morten Helveg Petersen (R) er klar til klimakamp i EU og vil arbejde for at gøre Nordsøen og Østersøen til hele Nordeuropas grønne energikilder.

Til dagbladet Børsen siger Helveg Petersen, at han vil have åbnet EU-Kommissionens øjne for, hvor stort potentialet for havvindmølleparker er i både Nordsøen og Østersøen, og han siger, at Danmark kan blive Nordeuropas svar på sheikerne i Mellemøsten.

- Vi skal være havvindens sheiker, fastslår han overfor Børsen og håber at danne fælles front med virksomheder, organisationer og politikere, der deler ambitionen om at skrue massivt op for vindenergien i Europa.

Og på Esbjerg Havn bakker havnedirektør Dennis Jul Pedersen meget gerne op om Morten Helveg Pedersens ”kampagne”.

- Mulighederne er jo ganske reelle for Danmark og specielt Esbjerg. Havvindmølleindustrien entrer nu sin vækstfase og ved det internationale topmøde, som Business Esbjerg arrangerede i juni her i Esbjerg, hørte vi om 100 GW installeret havvind i Nordsøen i år 2030 og hele 450 GW i år 2050. Siden har vi set mange lande skrue op for planerne, og jeg forventer også meget af den kommende klimalov. Dette viser vejen for Danmark, hvis vi skal være forrest på den grønne omstilling, men fra Esbjerg Havn kigger vi også ud over resten af Nordsøen, siger Dennis Jul Pedersen.

Annonce

Hvis Esbjerg Havn således skal lægge sig til rette for denne mulighed, må der nødvendigvis skabes en infrastruktur som tilsiger dette.

Dennis Jul Pedersen, havnedirektør, Esbjerg Havn

Konkrete planer

Han peger også på, at blandt andet infrastrukturen omkring Esbjerg Havn også må følge med de større volumener for at forløse potentialet.

- Spørgsmålet er hvorledes, vi ser dette potentiale, og hvordan vi positionerer os bedst i denne sammenhæng. Danmark har altid været en søfartsnation og vores havn er en integreret del af at bruge søvejen. Hvis Esbjerg Havn således skal lægge sig til rette for denne mulighed, må der nødvendigvis skabes en infrastruktur som tilsiger dette, men det er jo kun et af parametrene. Samtidig er det nødvendigt, at der uddannes folk til industrien, og serviceselskaber skal investere for væksten, og der skal findes nye og effektive transport løsninger.

Morten Helveg Petersen har som første led i sin kampagne skrevet et brev til de tre kommende relevante EU-kommissærer, hvor han foreslår, at der skal oprettes regionale koordinationscentre for Nordsøen og Østersøen. Ydermere påpeger han, at der skal laves konkrete planer for, hvor der kan bygges havmølleparker, hvor strømmen skal føres i land og hvordan den skal komme videre til forbrugerne.

Og der er ifølge Morten Helveg Petersen behov for at arbejde hurtigt. For selvom 2050 umiddelbart er fjern fremtid, er der brug for 20 gange så meget havvind, som der er i dag siger Helveg Petersen. Derfor skal landene arbejde sammen i stedet for, at hvert land arbejder med sin egen nationale energiplan.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce