Annonce
Esbjerg

Esbjerg Havn i stor klimaalliance med ni nordiske havne

Esbjerg Havn har dannet en bæredygtighedsalliance med ni nordiske havne. Foto: Christer Holte/ Esbjerg Havn
Ti nordiske havne har i november underskrevet en aftale, som forpligter havnene på at samarbejde om at gøre driften af havnene mere bæredygtig. Esbjerg Havn er med, og havnedirektør vil nu sætte turbo på den bæredygtige omstilling.

Esbjerg: Esbjerg Havn har indgået et nyt samarbejde med ni nordiske havne for at sætte turbo på udviklingen af bæredygtige løsninger, oplyser havnen i en pressemeddelelse.

Sammen har de ti havne har Esbjerg Havn underskrevet en erklæring, som forpligter havnen på at arbejde målrettet med den bæredygtige omstilling af havnenes drift i årene, som kommer.

- Bæredygtighed er et helt centralt fokusområde for Esbjerg Havn på tværs af vores aktiviteter. Men det er ikke en opgave, vi kan løfte alene, og derfor er partnerskaber så afgørende. Både med vores kunder og samarbejdspartnere. Men også med andre havne, fordi det giver os mulighed for at udveksle erfaringer, som kan sætte turbo på udviklingen, siger Dennis Jul Pedersen, direktør for Esbjerg Havn.

Aftalen forpligter blandt andet havnene til at samarbejde om at reducere forurening, udvikle og forbedre anvendelsen af bæredygtig energi samt at beskytte biodiversiteten i havene. Målene i aftalen er koblet op på FN’s verdensmål.

Annonce

Esbjerg Havn er i gang

Esbjerg Havn har i 2019 vedtaget en bæredygtighedsstrategi, som sætter retning for havnens arbejde med bæredygtighed. Strategien har til formål at sikre effektiv og bæredygtig havnedrift samt understøtte bæredygtig erhvervsudvikling og infrastruktur.

Esbjerg Havn har gang i en lang række projekter, blandt andet i forhold til genanvendelse af sand i forbindelse med udvidelser af havnen, omlægning fra diesel til elbiler samt etablering af landstrøm.

På tværs af grænser

Som knudepunkter mellem land og hav og mellem global handel og international økonomi spiller verdens havne en afgørende rolle i arbejdet med FN’s 17 verdensmål. Det ansvar ønsker de ti havne at sætte to streger under med den nye aftale, hvori de forpligter sig på at samarbejde om den bæredygtige udvikling – på tværs af grænser.

- På Esbjerg Havn har vi allerede en række initiativer i gang, og jeg ser frem til at udveksle erfaringer og best practice med havne i hele Norden. Når udfordringerne er globale, forudsætter det samarbejde på tværs af grænser, hvis vi skal løse dem. Og det kan forhåbentlig være med til at inspirere til nye idéer, siger Dennis Jul Pedersen og påpeger, at han selv ser frem til at bringe Esbjerg Havns indsigt og erfaring som verdens største vindhavn i spil.

De øvrige havne i det nye samarbejde er Aarhus, Oslo, Helsinki, Torshavn, Reykjavik, Göteborg, Malmø, Stockholm og Helsingborg.

Dennis Juul Pedersen, direktør, Esbjerg Havn. Foto: Esbjerg Havn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce