Annonce
Esbjerg

Esbjerg hyldede Byens Bedste - men sølvet blev ikke glemt

Malte Ebert sørgede torsdag for at hylde aftenens tabere. I følge ham er det nemlig altid vinderne, man husker, og derfor ville han gerne hylde taberne. Foto: Annett Bruhn
Der blev hyldet, grinet og sunget, da Byens Bedste løb af stablen for anden gang i Musikhuset Esbjerg. 11 vindere blev fundet, men til torsdagens arrangement hyldede man ikke kun vinderne.

Esbjerg: - Lad os høre et 'yeah' når kollegaerne vinder, startede konferencier Anders Breinholt Byens Bedste 2019 ud med.

Hvortil han til salens fornøjelse tilføjede bagsiden af medaljen.

- Eller når man fryder sig over, at de andre taber.

I spotlysets skær fyrede den populære tv-vært Anders Breinholt torsdag op for stemningen i Musikhuset Esbjerg. Der blev sendt jokes ud i salen på stribe, og de blev modtaget med latterbrøl og klapsalver. For er der noget Anders Breinholt kan, så er det at sætte den helt rigtige stemning.

Ikke desto mindre var de nomineredes skuldre krøbet helt op til ørene af bare spænding, og med sommerfugle i maven ventede de på, at de 11 vindere blev kåret.

Annonce

Byens Bedste 2019

I år blev der for anden gang afholdt konkurrencen Byens Bedste i Esbjerg. Torsdag aften blev der uddelt Byens Bedste priser i følgende kategorier: Frisør, Shopping til ham, Shopping til hende, Restaurant & Cafébesøg, Fredagsbar, Take Away, Kulturoplevelse, Inspiration til hjemmet, Foreningsliv, Håndværker, Genbrug & loppefund. Byens Bedste er arrangeret af JydskeVestkysten i samarbejde med hovedsponsorerne Bilka, Det Faglige Hus og Home.

'Pis, pis, pis'

I luften hang kærligheden og taknemmeligheden til kollegaerne og det, alle nominerede hver i sær dagligt gør for byen. Holdånden herskede altså i salen torsdag aften, og var særligt tydelig, da Guldægget vandt kategorien Byens Bedste Restaurant og Cafébesøg. Sidemanden var nemlig ikke bleg for at smide en lap i vejret i samme sekund, Guldægget blev kåret som vinder. Ejeren, Mark Mikkelsen, greb situationen og sendte highfives rundt til hele bordet.

- Da jeg først så dem, vi var oppe imod, tænkte jeg bare pis pis pis … Nu skal jeg til at skrive en tale, konstaterede Mark Mikkelsen tørt fra talerstolen, og publikum kvitterede med både hujen og piften.

Men der gik ikke længe, før han tabte masken.

- Ej, ingen os havde turde håbe på det her. Piger (de tilstedeværende medarbejdere red), jeg er så stolt af jer. Det her er 100 procent jeres fortjeneste, sagde han.

Det var ikke kun Guldægget, der kunne gå hjem med diplom, blomster og sejrsfølelse. Bahne fra Broen Shopping kunne i år gå hjem med hele to af hver. De hev nemlig guldmedaljer hjem i både kategorien Shopping til hende og kategorien Inspiration til hjemmet.

- At vi overhovedet er nominerede til den her pris, viser bare, at det vi gør hver dag, er det rigtige, lød det i deres takketale, efter de havde vundet første gang.

En aften i tabernes navn

Men det er ikke kun vinderne, man skal hylde, for taberne gør også noget helt særligt for byen. Sådan lød meldingen i hvert fald fra sangeren Malte Ebert, inden han slog akkorderne an på guitaren til sangen 'smile'.

Sangeren, der tidligere er kendt som Gulddreng, fandt alligevel sin egen guldmedalje frem og hyldede alligevel en vinder. Det var ikke en fra kategorierne, men i stedet fejrede han Vejle Kommune, men han huskede også at hylde Esbjerg.

- På vegne af Vejle, som jeg kommer fra, så vil jeg bare lige sige stort tillykke med sjettepladsen, lød det grinende med henvisning til, at Vejle Kommune fornyligt har overhalet Esbjerg, der nu kun er landets sjette største kommune - men fortsat den femtestørste by, som borgmester Jesper Frost Rasmussen senere på aftenen påpegede, da også han indtog scenen og i kraft af sin jury-rolle uddelte en pris.

Det blev med andre ord en aften, hvor alle Byens Bedste, selv de der ikke vandt, blev fejret med manér, og hvor klapsalver og skulderklap blev uddelt med løs hånd.

Se alle billederne fra aftenens show på www.jv.dk.

Guldægget vandt kategorien Byens Bedste Restaurant og Cafébesøg. Mark Mikkelsen, der dedikerede prisen til sine medarbejdere, var i sin takketale ikke bleg for lidt tør humor. Foto: Annett Bruhn
Aftenens konferencier var Anders Breinholt, der hele aftenen smed jokes ud over scenekanten og sørgede for højlydte grin og ømme mavemuskler. Foto: Annett Bruhn
Under hele showet lød der hujen og piften som opbakning til alle nominerede. For aftenen handlede om at hylde Byens Bedste, og det var der bred enighed om, at samtlige nominerede var. Foto: Annett Bruhn
Lokalredaktør på JydskeVestkysten Christian Friis Hansen bød publikum velkommen, inden han overgav spotlyset til Anders Breinholt. For ham handlede aftenen om at hylde lokalsamfundet. Foto: Annett Bruhn
Til at krydre showet var der indkaldt musikalske talenter, der på hver sin måde hyldede enten Byens Bedste eller Esbjerg. Alt sammen noget, der faldt i god jord hos publikum, der svajede med til musikken. Foto: Annett Bruhn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Teatertorden i byrådssalen

Det er ikke altid til at vide, hvad der sætter gang i debatten, når de 27 medlemmer af Vejen Byråd træder sammen. Sådan var det heller ikke på årets første møde i byrådet i tirsdags. Men det skulle vise sig at blive dagsordenens allerførste punkt; Klaus Kildemands anmodning om udtrædelse af byrådet. Det var som sådan ikke Kildemands exit på den lokalpolitiske scene, som satte gang i den verbale bulder og brag, tilhørerne blev vidner til. Allerede forud for byrådsmødet havde løsgængeren Anni Grimm i et læserbrev kritiseret, at formandsposten midt i perioden går fra en socialdemokrat til en anden. Hendes grænse for en ”forhånds-postfordeling” var overskredet, lød det i læserbrevet. Anni Grimm tog også ordet på byrådsmødet, hvor hun kaldte sagsforløbet fra socialdemokraterne for arrogant. Anni Grimm blev i den grad bakket op af Liberal Alliances Martin Boye. Han udtrykte sin bekymring over, at den socialdemokratiske gruppeformand Jørgen Thøgersen med et pennestrøg tilsidesatte Retssikkerhedslovens bestemmelser om, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger deres formand. Det står naturligvis Anni Grimm og Martin Boye frit for, hvad de mener. Derom ingen tvivl. Det må være dog berettiget at kaste erindringen tilbage til valgaftenen den 21. november 2017. Lige omkring midnatstide kommer repræsentanter for Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ud for at fortælle, at en bred konstitueringsaftale er på plads. Den fremmødte presse får at vide, hvordan eksempelvis formandsposterne i fagudvalgene fordeles. Socialdemokratiet får i denne forbindelse tildelt formandsposterne i tre udvalg – heriblandt Børn- og Ungeudvalget. Konstitueringsaftalen var Anni Grimm på den sene valgaften selv med til at præsentere som medunderskriver. Aftalen tiltræder Martin Boye også umiddelbart inden Vejen Byråds konstituering i december 2017. Mod slutningen af 2018 bekendtgør Martin Boye dog, at han ikke længere er en del af aftalen. Det er en anden historie. Børn- og Ungeudvalget adskiller sig fra de andre stående udvalg ved, at her sidder også to børnesagkyndige samt en dommer. Anni Grimm mente på byrådsmødet i tirsdags, at Børn- og Ungeudvalget derfor ikke kan sammenlignes med de øvrige stående udvalg, hvor der udelukkende er politisk repræsentation. Det kan godt være, at Retssikkerhedsloven foreskriver, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger sin formand. Men det gør de øvrige stående udvalg også. Også borgmesteren vælges formelt af byrådet. Realpolitisk er formandsposterne dog fordelt, når konstitueringsaftalen er underskrevet. Anni Grimm har engang her i avisen leveret et ganske enestående citat, hvor hun slog fast: - Det har simpelthen været nødvendigt at få trådt i klaveret. Citat slut. Her i denne sag virker det som om, at der blev trådt lige hårdt nok. Det tangerer teatertorden. GOD SØNDAG

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];